Fra befæstning til stormflodssikring

Havnens nordlige del har forandret sig dramatisk gennem historien. Havnebygmesterens Studiesamling rummer en lang række kort, der viser, hvordan forskellige perioders behov har betydet, at Københavns - og Københavns Havns - geografi har forandret sig. 

I denne artikel kan du tage på en rejse til fortiden og fremtiden med udgangspunkt i historiske kort over Københavns Havn. 

1658 – Åbent hav:

Når man i dag skuer ud over havnens indsejling, møder øjet både søfort og bølgebrydere. Men skruer man f.eks. tiden tilbage til 1658, ser havnen helt anderledes ud. Det eneste, man dengang så, var det blå hav og skibene, der anløb bombroen ved Nordre Toldbod. Men bag deres vejrende sejl kunne man ane en trussel i horisonten. For på den anden side af Øresund raslede arvefjenden Sverige med sablen.

Tiden rummede i det hele taget mange trusler, og i de næste hundrede år skulle det ofte komme til krig. Det var et århundrede, der kaldte på et styrket søforsvar.

Kortet viser Københavns udstrækning i 1658. Kastellet vogter indsejlingen til København, mens skibene samler sig i havneløbet, der ikke er andet end en tynd sejlrende med grundt vand til begge sider. Der, hvor Lynetteløbet ligger i dag, strækker kun Øresunds blå vand sig.

1845 – Søbefæstning:

Allerede i 1713 udvidede den danske konge Københavns forsvar med en søbefæstning i farvandet udfor havnens indsejling. Den bestod af tre grundsatte orlogsskibe med kanondækkene over vandlinjen. Befæstningen gik under navnet Trekroner, og den gik an. Men det var ikke en holdbar løsning.

Skibene gik hurtigt til, og i 1732 opgav man befæstningen. I 1766 gik i stedet arbejdet med et mindre søbatteri i gang. Det blev opført på et halvkredsformet opfyld i indsejlingen til havnen og kaldtes Lynetten, efter det franske ord for halvmåne. Men der var behov for et større søfort, og i 1787 genfødtes Trekroner 200 meter syd for sin forgænger. Navnet hang ved, men det nye Trekroner havde denne gang en mere permanent udformning. De to nye søbefæstninger havde deres berettigelse, for krig kaster ofte lange skygger over København i 1700-tallet, og tiden som militær stormagt lakker mod enden. Men en ny tidsalder tager snart sin begyndelse.

I 1700-tallet begynder opfyldet og inddæmningerne at forme Københavns udvikling i takt med tidens og byens behov. I løbet af århundredet kommer holmene til, og søbefæstningen udbygges. Ved 1700-tallets afslutning våger søbefæstningerne Trekroner og Lynetten over havneindsejlingen.

1879 – Refshaleøen:

I 1868 begyndte Københavns Havnevæsen opfyldningen af området mellem søbatteri Lynetten og Nyholm. Det bestod ikke af andet end lave sandbanker og hav. Men inden længe var København en ø rigere.

På øen, som man kaldte Refshaleøen efter den rævehaleformede sandbanke længere mod syd, anlagde Burmeister & Wains Jernstøberi deres nye skibsværft.

I anden halvdel af 1800-tallet havde industrialiseringen godt fat i København, og havnen var industriens livsnerve. Fra Refshaleøens dok sejlede B&W's store oceangående dampere ud i verden, og pladsen blev hurtigt trang. I de efterfølgende hundrede år udvidede Refshaleøen sig igen og igen mod nord, indtil den til sidst forenede sig med søbatteriet Lynetten. Med industrialiseringen fulgte et økonomisk opsving, som inden længe transformerede den gamle havn.

I anden halvdel af 1800-tallet er det ikke krigen, men industrialiseringen, der er i fokus. Driftigheden sætter gang i de københavnske hjul, og i 1868 rejser Refshaleøen sig af havet. Det ene opfyld efter det andet smeder snart Refshaleøen og søbefæstningen Lynetten sammen.

1894 – Bølgebrydere:

Den livlige handel i Københavns Havn i anden halvdel af 1800-tallet skabte en driftig trafik i både havnen og den statslige pengekiste. Havnen befandt sig i en konstant tilstand af foranderlighed. I 1894 stod kronen på værket, den funklende nye Frihavn, klar. I dag kender vi området som Nordhavn. Med det nye opfyld var havneløbet forlænget med knap to kilometer, og havnens indsejling var nu indrammet af nye bølgebrydere. Mellem søbatteriet Lynetten og Trekroner anlagde Københavns Havnevæsen to bølgebrydere på henholdsvis 240 meter og 365 meter. De beskyttede indsejlingen og garderede den sejlende trafik mod vejrets luner.

I de sidste år af 1800-tallet var det ikke længere forsvarets nødvendighed, der drev opfyldet i havnens indsejling, men derimod industrialiseringens driftighed. Og med industrialiseringens velstand fik den københavnske middelklasse ikke kun penge på hænderne, men også fritid. Nu var havnen ikke blot for hærdede sømænd, rejsende og handelsfolk. Men også for en ny slags søulk; fritidssejleren.

Med Frihavnens anlæggelse i 1890-94 omfavner stærke arme af sten de historiske søbefæstninger Lynetten og Trekroner, og beskytter havneindsejlingen mod bølgernes brusen.

1978 – Renseanlæg Lynetten:

Selvom kloakering og vandskyllet toilet så småt havde indfundet sig i de københavnske baggårde, udledte københavnerne stadig deres beskidte spildevand direkte i havneløbet.

De der i 1970’erne ankom til København i fly kunne ved indflyvningen nyde udsigten til den såkaldt ”brune fane”. Et ikke så velmenende kaldenavn for havnen, hvis brune forurenede vand løb i en uhumsk bue gennem København ud i Øresund – eller ’Pløresund’ som det også blev kaldt.

Men i 1973 gik et anlægsprojekt, som skulle etablere et nyt renseanlæg ved Lynetten, i gang. Et stort område øst for søbatteriet Lynetten skulle inddæmmes og fyldes op, og det nye areal opslugte den sydlige af de to bølgebrydere mellem Trekroner og Lynetten. Dermed opstår et smalt sejlløb mellem det nye renseanlæg og den nordlige bølgebryder: Lynetteløbet. Ligesom renseanlægget, er sejlrenden opkaldt efter det gamle Lynetten med halvmåneformen og det franske navn. Og i løbet af de kommende årtier er renseanlægget med til at gøre havnen blå igen. 

I 1970’erne anlægges Københavns renseanlæg, Lynetten, som er opkaldt efter søterritoriets historiske søbatteri Lynetten. Med det nye opfyld til renseanlægget dannes Lynetteløbet mellem Trekroner og renseanlægget.

2022 – Lynetteholm:

I januar 2022 begyndte By & Havn at anlægge Københavns nye halvø og stormflodsikringsprojekt, Lynetteholm, mellem Refshaleøen og sejlrenden Kronløbet i Københavns Havn.

Nu udbygges havnen ikke længere for at forsvare os mod fjendens krigsskibe, men for at kunne dæmme op for fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.

Lynetteholms kant mod Øresund anlægges med et kystlandskab, der bugter sig ud mod Øresund. Kystlandskabet skal på sigt fungere som en del af Københavns fremtidige stormflodssikring og give københavnerne adgang til vandet og grønne områder.  Målt i fugleflugt bliver kystlandskabet ca. 2,7 km langt fra syd til nord. Designet hedder naturbaseret stormflodssikring, og kystlandskabet vil i fremtiden kunne tåle at blive oversvømmet ved højvande. Samtidig er kystlandskabet tilpasningsdygtigt. Det vil sige, at det over tid kan forhøjes og udbygges i takt med stigende vandstand.

Det er visionen, at der på sigt skal bygges boliger og infrastruktur på Lynetteholm, som også vil blive beskyttet af kystlandskabet og stendæmningerne, der omkranser halvøen. Lynetteholm anlægges der, hvor sejlrenden Lynetteløbet i mange år har ført fritidsfartøjer ind og ud af Københavns Havn. Nu skal al fritids- og erhvervssejlads derfor deles om Kronløbet, som bliver den nye fælles sejlrende ind- og ud af havnen.

I 2022 begyndte arbejde med at anlægge Københavns nye halvø, Lynetteholm. Projektet får et kystlandskab mod Øresund og skal i fremtiden indgå som en delstrækning i en samlet stormflodsplan for København. Stormflodsplanen rummer blandt andet også planerne om et højvandslukke mellem Nordhavn og Lynetteholm (dokport). Med navnet ’Lynetteholm’ videreføres områdets historiske navn, der tager sit udgangspunkt i det gamle søbatteri, Lynetten, fra 1766.

Kom tættere på Københavns havnehistorie

I udstillingen Havnebygmesterens Studiesamling kan du komme helt tæt på By & Havns store samling af arkivmaterialer fra Havnens historie. 

HAVNEBYGMESTERENS STUDIESAMLING

En udstilling om Københavns Havn
set gennem By & Havns store arkiv.

Forside
Udstilling
Særudstilling: Historien om Havnen
Faglige Talks
Om bygningerne
Arkivet
Fra befæstning til stormflodssikring

Åbningstider:
Alle hverdage kl. 09-15, dog torsdage kl. 09-19
Gratis entré

Adresse:
Nordre Toldbod 3
1257 København K
T: 3376 9800
E: info@byoghavn.dk

Du skal kontakte os på forhånd, hvis du ønsker
at besøge udstillingen med en gruppe. 

Udstillingsdesign:
JAC Studios

Grafisk design:
Studio Atlant

Mediedesign:
Oncotype

Møbler:
Malte Gormsen Møbelsnedkeri

Havnebygmesterens Studiesamling er støttet af: