I fjerde episode af podcasten Historien om Havnen tager Kongerækken dig med fra 1800-tallets buldrende industrihavn til vore dages blå park.
Engang genlød havnens kajer af havnearbejdere, varer der blev losset og lastet, lyden af værktøj mod metal og havneindustriens forurenende giganter. I dag er lyden af Københavns havn erstattet af badegæster, lystsejlere, fiskere og livsnydere. Men hvordan gik forvandlingen til? Og hvad gjorde det muligt? Alt dette og meget mere kan du få svar på i denne uges episode af Historien om Havnen.
I afsnittet Fra industrihavn til fornøjelseshavn får du fortællingen om Danmarks største arbejdsplads’ storhed og fald – nemlig skibsværftet Burmeister & Wain. Og du bliver klogere på, hvordan Islands Brygge forvandledes fra en af industrihavnens kæmper til den rekreative havns frontløber.
Lyt med her og glæd dig til næste uges episode Havnen, der ikke blev til noget.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.
