Site: By & Havn

Ørestad Gymnasium har modtaget den fornemme ”Forumpris 2008” for Nordens bedste arkitektur

 

 

”Ørestad Gymnasium sætter nye standarder indenfor indretning af uddannelsesmiljøer. Det ligner et sted, man har lyst til at opholde sig.” Sådan står det der bl.a. i dommernes motivation for kåringen af Ørestad Gymnasium som ”bedste arkitektur i Norden 2008”. Gymnasiet er tegnet af 3XN.

Det er det nordiske arkitektur- og designtidsskrift FORUM, der netop har givet Ørestad Gymnasium ”Forumprisen 2008”. Prisen er den eneste af sin slags, som samlet bedømmer arkitektur i Norden – dvs. Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Det var en international jury, som har kåret Ørestad Gymnasium foran Petter Dass Museum i Oslo, tegnet af Snøhetta (Norge) og Residence Collection Boros i Berlin, tegnet af Realarchitektur (Svensk/tysk).

Ørestad er før blevet hædret med Forumprisen. Det var i 2005, hvor VM husene modtog den fornemme hæder.

Den 6. maj åbner DøgnNetto i Ørestad City. Hidtil har bydelens beboere haft mulighed for dagligvareindkøb i Field’s – men i takt med, at der både kommer flere beboere, arbejdspladser og skoler til Ørestad – bliver der også grundlag for flere mindre butikker i bydelen.

 

 

”Vi kan se et stort potentiale i Ørestad. Der er lækre boliger, mange arbejdspladser, gymnasium og kollegium. Der mangler et sted til de daglige små-indkøb – og det behov vil vi meget gerne imødekomme," siger Peder Drejer, kædechef for DøgnNetto.

Og noget tyder på, at beboerne er glade for den nye indkøbsmulighed. Ifølge Peder Drejer har DøgnNetto allerede fået god respons fra beboerne.

”Der er flere beboere, der har ringet til os og rost initiativet. Og det er altså meget usædvanligt, at folk ligefrem ringer til os i forbindelse med en åbning af en ny butik. Det er helt fantastisk," siger Peder Drejer.

Den nye dagligvarebutik ligger i Parkhusene lige syd for Byparken ud mod Ørestads Boulevard i Ørestad City. Butikken har åbent har alle dage fra kl. 8 til 22.

Næsten to ugers intens oprydning i vandarealerne i Københavns Havn har resulteret i en imponerende høst. Der er i alt hentet omkring 12 tons affald op fra havnebunden.

 

Resultatet af én dags arbejde

Affaldet er fordelt i to ca. lige store dele: Ca. 6 tons metalskrot, som f.eks. cykler og indkøbsvogne – og ca. 6 tons andet affald som f.eks. bildæk, plastikstole og skilte.

Udover masser af cykler, dæk og skilte, fandt dykkerne også et lille pengeskab. Pengeskabet er nu overgivet til Politiet.

Oprydningen finder sted hvert år og foregår med hjælp fra en eller flere dykkere, der dykker langs bunden og samler tingene sammen. Herefter hejses tingene op på en stor lad-pram og sorteres.

Ørestad har fået sin helt egen vejviser – “Velkommen til Ørestad”. Bogen hjælper bydelens nye indbyggere med at finde vej i Ørestad og giver svar på nogle af de spørgsmål, som man har, når man bor i en ny bydel.

 

 

Velkommen til Ørestad udgives af By & Havn og uddeles til alle beboere, virksomheder og institutioner i Ørestad. Bogens mange informationer vil senere blive lagt på nettet, men du kan allerede nu hente bogen som PDF fil og udskrive den. Se nedenfor.

By & Havn vil meget gerne modtage ris, ros og kommentarer til vejviseren på email: vejviser@byoghavn.dk

Hent Velkommen til Ørestad  >>

Grundejerforeningerne i Ørestad har fået et fælles sekretariat.

 

Pr. 1. januar 2008 har et fælles sekretariat for grundejerforeningerne i Ørestad set dagens lys.

Sekretariatet skal i første omgang løse opgaver for Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter, Grundejerforeningen Ørestad City og Vandlauget i Ørestad.

I takt med at Ørestad udvikler sig, og beboere og virksomheder flytter ind, får grundejerforeningerne stadig større ansvarsområder og opgaver, og disse opgaver skal sekretariatet være med til at løse.  Udover en række administrative funktioner skal sekretariatet tage sig af henvendelser fra borgere og brugere, stå for hjemmesiden www.gforestad.dk samt arbejde for bylivsaktiviteter og arrangementer på tværs af Ørestads kvarterer. Målet er, at sekretariatet skal sikre en fælles indgang for borgerne i Ørestad og medvirke til et øget samarbejdet mellem grundejerforeningerne.  

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad kan nås på e-mail: arv@byoghavn.dk og telefon: 2075 5349.

Læs mere på www.gforestad.dk

Gravearbejde hos naboen betyder, at Vestamager får et nyt og forbedret kystdige forærende.

 

Et bredere og højere kystdige langs det lavtliggende Vestamager skal nu sikre beboere og trafikanlæg i området imod fremtidige oversvømmelser. Der vises dermed rettidig omhu, så det nye kystdige tager højde for den stigende vandstand, der kan være en konsekvens af klimaforandringerne. Analyser viser, at det gamle dige ikke kan modstå de forventede vandstandsstigninger og øget hyppighed af storme.

Projektet kan gennemføres lige nu på grund af et heldigt sammenfald af omstændigheder. Kalvebod Miljøcenter på Vestamager skal i løbet af 2008/09 foretage udgravninger, der giver et overskud på 0,7 millioner kubikmeter ren jord (moræneler).

Kalvebod Miljøcenter, der hører under Københavns Kommune, har tilbudt at udføre forstærkningen af kystdiget med den overskydende jord uden udgift, da anlægsarbejdet kan finansieres ved hjælp af den besparelse Kalvebod Miljøcenter opnår ved ikke at skulle køre jorden langt væk og deponere den.

For yderligere information kontakt venligst pressechef Pernille Garde Abildgaard på mail: pga@byoghavn.dk eller telefon 29 16 05 86.

City Avisen skrev den 30. januar, at dykkerklubben Helgoland var blevet pålagt et gebyr af Arealudviklingsselskabet i forbindelse med et fastalavnsarrangement. Der er tale om en beklagelig administrativ fejl. Dykkerklubben skal ikke betale gebyr.

 

By & Havns medarbejdere (det tidligere Københavns Havn) har administrative udgifter ved mange af de arrangementer, som finder sted i Havnen. Det kan fx være, at der skal laves afspærringer, eller tages kontakt til kanalbådene for at få lagt deres ruter om. Kommercielle aktører får besked på at dække sådanne udgifter, men By & Havn har en politik om, at foreninger ikke skal betale. Derfor er det en beklagelig fejl, at dykkerklubben har fået en regning. Den fejl er nu rettet.

En vigtig milepæl i Sluseholmens historie er nået, når det første havnevand bliver til ægte kanalvand.

 

I dag pumpes det første havnevand ind i den nyanlagte kanalby Sluseholmen i Københavns Sydhavn. I den festlige anledning vil grundejerforeningen byde på pølser, øl og vand. Det foregår altsammen:

Fredag den 25. januar kl. 13 på Ben Websters vej, Sluseholmen, 2400 København SV

Taler:

• Sjoerd Soeters, byplanlægger (NL)
• Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør, By & Havn
• Toastmaster: Jens Krusaa, projektchef, By & Havn

Da den hollandske arkitekt og byplanlægger Sjoerd Soeters omkring årtusindeskiftet præsenterede sin plan for Sluseholmen, lancerede han en meget hollandsk fortolkning af dét at bygge ved vandet. Soeters ville bygge en havneby, og den skulle bygges som øer, adskilt af kanaler. På det tidspunkt var der en vis skepsis over for projektet. Var der overhovedet et marked for boliger i Sydhavnen? Og kunne de mange kanaler overhovedet realiseres? Efter grundige overvejelser tog Københavns Kommune og Københavns Havn chancen med Soeters plan, stiftede et fælles byggemodningsselskab og gik i gang.

I dag, cirka syv år efter ideen opstod og cirka fire år efter lokalplanen blev godkendt, er flere af Sluseholmens øer og molen hvor Metropolis bliver bygget næsten færdigopførte. At Sluseholmen har fået megen opmærksomhed på boligmarkedet og at salget er at gået over forventning, skyldes ikke mindst kanalstrukturen. En af de nye beboere, Nicki Repenning, der bor sammen med sin familie på øen Birkholm, siger:

”Vi købte lejlighed på Sluseholmen for at få den unikke kanaludsigt og for at være helt tæt på vandet. Nu glæder vi os meget til, at vandet løber forbi vores stue og altan, så vi kan opleve det miljø vi faldt for, da vi købte”.

For By & Havn, der sammen med Københavns Kommune varetager byggemodningen på Sluseholmen, er de første liter vand, der sluses ind i den nyanlagte by, en milepæl. Adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen siger:

”Det er bemærkelsesværdigt, at selv når vi bygger midt i havnen, indlægger vi kunstige kanaler. Men dét at arbejde med vand er blevet en tendens, som vi ser igen og igen i nutidens by- og landskabsarkitektur. Man skal faktisk ikke længere væk end til Ørestad for at se et andet eksempel nemlig ’Den Landskabelige Kanal’, der strækker sig gennem hele bydelen. Efter min mening er det en spændende tendens, og jeg tror kanalerne er afgørende for Sluseholmens succes. Kanalerne giver jo endnu flere mennesker mulighed for at realisere drømmen om at bo på kanten af vandet. Nu, hvor vi rent faktisk har en kanal, ser jeg frem til at komme herud en sommeraften og opleve det liv, der vil udspille sig, når beboerne griller på altanerne, mens kajakker og robåde glider forbi mellem karréerne.”

Det er kun en enkelt kanal – den, som adskiller øerne Birkholm og Bøgholm – der bliver fyldt op med vand i denne omgang. Vandet vil blive dog blive sluset ind i resten af kanalanlægget i løbet af 2008.

Om Sluseholmen

Ideen til kanalbyen Sluseholmen har Sjoerd Soeters blandt andet fået fra sine erfaringer fra planlægningen af den kunstigt anlagte ”Java-ø” i Amsterdam. Den hollandske inspiration er tydelig ud fra de udgravede kanaler, der tegner det overordnede princip for bydelen. Øerne opstår ved udgravning af kanaler – hver ø rummer en karré med grønt gårdrum. Sluseholmen er primært en boligby. Udover kanalstrukturen er Sluseholmen kendetegnet ved sine forskelligartede facader og lyse lejligheder, som alle har udsigt mod havn eller kanal. Side om side med den nyanlagte by finder man det traditionelle miljø omkring Bådklubben Valby.

Soeters planen er bearbejdet af danske Arkitema og  25 forskellige arkitekter har medvirket ved at tegne de individuelle facader.

Udvikling

Sluseholmen udvikles på initiativ af By & Havn og Københavns Kommune, som sammen ejer og driver byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S. De enkelte øer udvikles af Sjælsø Gruppen, Nordicom, JM Danmark og Nordkranen. Området forventes færdigudviklet i 2009.

Kontaktinformation:

For mere information om Sluseholmen og byggemodningen, kontakt projektchef Jens Krusaa : jok@byoghavn.dk/ 33 76 98 00

For rekvirering af fotos fra Sluseholmen og fredagens arrangement, kontakt kommunikationsmedarbejder Lene Skytthe: lbs@byoghavn.dk/ 33 76 98 00

Danmarks største lystbådehavn med 1.100 bådpladser, Svanemøllehavnen, er ved at få den helt store tur. Det gælder både Nord- og Østmolen samt alle bådebroer. Svanemøllehavnen går tilbage til 1935 og har vist sig stærkt angrebet af pæleorm.

 

Efter renoveringen vil havnen grundlæggende ligne sig selv før renoveringen, men bådene vil blive placeret ved flydende broer og Y-bomme, som giver færre problemer ved høj- og lavvande og kræver mindre vedligeholdelse.

Arbejdet begyndte før jul og skal være færdigt i foråret 2011. Nordmolen gøres færdigt i år. Både i år og 2009 arbejdes der på Østmolen og sideløbende etableres nye bådebroer.

By & Havn, som ejer Havnen, er i tæt samarbejde med Svanemøllehavnens klubber om renoveringen, og havnefogeden styrer bl.a. placeringen af de både under renoveringen.

Nordmolen renoveres af Hoffmann A/S. CC Design A/S står for broerne, mens Rederiet Høj A/S har uddybningsarbejder. Samlet pris for renoveringen: 40 mio. kr.

Hvordan skaber vi den gode by i Nordhavnen? Hvordan skal vi udnytte områdets fantastiske landskab? Både i Arealudviklingsselskabet, i Københavns Kommune og blandt borgerne er ambitionerne store og visionerne mange. 2008 bliver året, hvor visioner og ideer bliver omsat til konkrete planer, når Arealudviklingsselskabet udskriver en åben international idékonkurrence.

 

Udviklingen af Nordhavn foregår i et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune og By & Havn. Når By & Havn har gennemført konkurrencen, skal kommunen udarbejde det nødvendige plangrundlag. Herefter kan By & Havn fortsætte arbejdet med byggemodning og salg af grunde.  

Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn siger om selskabets visioner for Nordhavnen:

”Det er By & Havns mål at udvikle en bydel af international klasse. En tæt by og blandingen af nyt og gammelt, vil give bydelen en helt særlig identitet. Vi vil tænke langsigtet gennem hele processen for at sikre en bæredygtig udvikling af området, det være sig både miljømæssigt og socialt. Samtidig vil vi arbejde for at sikre en byudvikling, der kan imødekomme de krav fremtiden vil stille til en erhvervshavn. Endelig vil vi gennem hele processen bevare et stærkt fokus på at skabe attraktive rammer for byliv, kultur og idrætstilbud. Den åbne idékonkurrence understøtter intentionen om at skabe plads til innovativ tænkning, men for at sikre en kreativ, positiv og åben proces, vil vi også lægge stor vægt på at inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet, ikke mindst de mange nuværende brugere af havnen”.

Set fra Københavns Kommunes synsvinkel kan Nordhavnen komme til at spille en afgørende strategisk rolle i den overordnede vision om, at København skal være rollemodel for bæredygtig udvikling og være kendt som en innovativ og nytænkende international by. Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam siger:

"I udviklingen af Nordhavn har vi muligheden for at tænke bæredygtig byudvikling med helt fra starten. Forholdene for cyklister og fodgængere skal prioriteres højt blandt andet ved at udbygge det grønne cykelstinet, der satses på kollektiv trafik og på grønne byrum. Bydelen skal udvikles i tæt dialog med københavnerne, for sådan får vi skabt rammerne for et sundt og mangfoldigt byliv til glæde for de mange nye beboere i Nordhavn."

Om konkurrenceprogrammet:

Formålet med den åbne konkurrence er at tiltrække yngre faglige teams, såvel som mere etablerede rådgivere af forskellig nationalitet, som kan bidrage med ideer og visioner til Københavns nye bydel. Konkurrencen udskrives i maj 2008. Konkurrencedeltagerne vil blive bedt om at aflevere forslag til:

• En strukturplan, et rumligt koncept og en strategi for realiseringen af hele Nordhavnen.
• En konkret plan med guidelines og retningslinjer for byudviklingen i Indre Nordhavnen (etape 1 på nedenstående luftfoto).

Herunder skal der gives nye forslag og modeller til:

• Hvordan Nordhavnen udformes på et bæredygtigt grundlag, blandt andet i form af en tæt, kompakt by, forskellige bebyggelses- og boformer, trafikløsninger baseret på kollektiv trafik og cykeltrafik frem for privatbilisme, reduktion i energiforbruget og nye energi- og byggeteknologier.
• Hvordan Nordhavnen udvikles, så der sikres en by med mangfoldighed og social diversitet.
• Hvordan Nordhavnens unikke beliggenhed ved vandet udnyttes.
• Hvordan den trafikale infrastruktur kan tilrettelægges i tilknytning til den eksisterende bys infrastruktur med fokus på højklasset kollektiv trafik og cykeltrafik.
• Hvilke strategiske kulturelle drivere, der med fordel kan placeres i Nordhavnen, herunder hvor.

Om konkurrencens forløb:

Før konkurrencen udskrives i maj 2008, vil By & Havn afholde en række offentlige møder om væsentlige emner i opgaven. Møderne vil senere i forløbet blive fulgt op af andre dialogaktiviteter, hvor eksperter, brugere af området og andre aktive borgere vil blive opfordret til at diskutere fremtidens Nordhavn. Når alle konkurrenceforslag er indkommet, vil offentligheden få dem at se på en stor udstilling i efteråret 2008. Først herefter offentliggøres konkurrencens vinder. Er der tvivl om, hvilket forslag, der skal vinde, udvælges flere forslag til en 2. runde, hvor forslagsstillerne bliver bedt om at kvalificere deres forslag yderligere inden der træffes en afgørelse.

By & Havns målsætninger

By & Havn har fem centrale målsætninger for udviklingen af Nordhavnen

• En attraktiv bydel af international klasse for borgere og virksomheder

Den kommende planlægning og udvikling af Nordhavn igangsættes på et tidspunkt, hvor der er betydeligt fokus på innovation og udvikling. Det giver mulighed for at skabe en bydel, der kan sætte nye standarder for byudvikling.

• Muligheder for langsigtet udvikling

Den konkrete planlægning af de første dele af Nordhavn må ikke begrænse mulighederne for den mere langsigtede planlægning i hele Nordhavn.

• Bæredygtig udvikling

Miljømæssig bæredygtighed og social diversitet skal indgå som værdiskabende elementer i byudviklingen.

• En levende by

Under hele udviklingsprocessen skal der være fokus på attraktive rammer for byliv, kultur og idrætstilbud, fordi det i sig selv er med til at styrke udviklingen.

• Borgerinddragelse i hele processen

Gennem hele processen skal der ske en relevant og nytænkende inddragelse af offentligheden. Borgerdialogen skal medvirke til en positiv og kreativ proces og dermed sikre ejerskab til den nye bydel.