Forpagterne af den berømte café Wulff & Konstali har besluttet at lukke cafeen på Islands Brygge og åbne en ny cafe – i samme stil – i Ørestad. Besøgende og beboere kan godt begynde at glæde sig; Forpagterne lover førsteklasses mad, delikatesser og frisk bagt brød hele dagen.

 

 

Hvor er cafeerne henne? Det er et af standardspørgsmålene, når nye besøgende kommer til Ørestad. I over et halvt år har Ørestad City dog både haft en bagelshop og en sushi restaurant i gadeniveau, men nu får de også en førsteklasses cafe – endda med bageri og delikatesse – i gadeplan.  

Den nye cafe – Food Shop no. 1 – åbner i oktober og ligger i VM BJERGET. Det er forpagterne bag den berømte café Wulff & Konstali på Islands Brygge, der har besluttet at åbne en ny café i Ørestad. Med en åbningstid fra 6.30-20.00 og et sortiment, der spænder fra frisk bagt brød til italienske delikatesser, færdigretter og café – vil beboere og besøgende i Ørestad have en god grund til at kigge forbi.

 

”Vores ambition er, at skabe et miljø, hvor man kan købe lækre kvalitetsprodukter, et sted hvor man kan hente inspiration til middagen, brunchen og den lille værtindegave. Ligesom man kan spise både morgenmad, frokost og aftensmad i cafeen eller ved bordene udenfor”, siger Lisa Falk-Jensen, der er en af indehaverne af den nye café og den nuværende forpagter af Wulff & Konstali på Islands Brygge.

På Islands brygge er kunderne kede af, at miste deres lokale delikatesseforretning, men forpagterne har besluttet, at begynde deres egen kæde af cafeer og den første skal ligge i VM BJERGET i Ørestad City.

”Vi flytter til Ørestad, fordi vi ser fantastiske udviklingsmuligheder i området. Vi har mulighed for at sætte vores eget præg på området, hvilket tiltrækker os meget. Vi glæder os til, at kunne betjene et større publikum og få mere plads til udendørsservering. Jeg er overbevist om, at cafeen vil tiltrække masser af mennesker – også fra parcel- og kolonihaveområderne”, siger Lisa Falk-Jensen.

 

Planen er, at bevare det høje niveau – og med større og bedre lokaler i Ørestad, er der på sigt også mulighed for at udvide sortimentet og mulighederne for f. eks. at bestille via nettet og få varerne leveret direkte ved hoveddøren.

Beboerne i Ørestad ser frem til at lære bydelens nye beboer at kende:

 

”Det er helt fantastisk med en ny café i Ørestad. Det er endnu en grund til at komme ud af sin lejlighed, mødes med venner eller gå en tur. Jeg har valgt at bosætte mig i byen for at have liv omkring mig og den nye café vil uden tvivl give en større gennemstrømning af mennesker. På bare ét år har Ørestad udviklet sig enormt; træerne er vokset til og her er markant flere mennesker i gadebilledet”, siger Esben Sloth, beboer i Porthuset i Ørestad City, der regner med, at han både vil købe aftensmad, frisk bagt brød og kaffe i den nye café.

 

I By & Havn, der står for byudviklingen af Ørestad, er der også glæde over det kommende tilbud til bydelen beboere:

”Vi er meget glade for at Lisa og Lars har valgt at starte deres eget sted her i Ørestad. Med 5000 beboere og over 10.000 besøgende hver dag, så er kundegrundlaget i hvert fald tilstede. Vi håber også, at cafeen – på grund af den høje standard – kan lokke endnu flere til at besøgende til bydelen”, siger bylivschef i By & Havn, Simon Bruckner.

Pressekontakt:

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586

Naturcenter Vestamager er Byens Bedste Børneoplevelse ifølge kulturguiden AOKs brugere. Naturcenteret vandt overbevisende foran blandt andet Børnefilmfestivalen og Lego World i Parken.

 

 

På Naturcenter Vestamager kan børnene opleve naturen helt tæt på; klappe græssende køer, fange haletudser og leje islandske heste. Der er mulighed for at boltre sig på naturlegepladsen eller udforske det 2.000 hektar store, fredede naturområde på cykler udlejet af Naturcenteret.

Og så går Metroen lige til døren.

Området er to-en-halv gang større end Dyrehaven – og kan på mange måder sammenlignes med sin kendte lillebror. På Naturcenter Vestamager byder Traktørstedet f.eks. både på frokost, middag og eftermiddagskaffe – men området har dog ikke sin egen forlystelsespark.

Udendørsoplevelser er ikke det eneste, Ørestad byder på. Bydelen har – også ifølge AOK’s brugere – de perfekte rammer for koncertoplevelser. AOK’s brugere stemte nemlig DR’s Koncerthus ind som Byens Bedste Musikalske oplevelse.

Der er med andre ord god grund til at aflægge visit i Ørestad, der byder på oplevelser for både de natur- og kulturinteresserede.

 

Den 18.- 23. juni kan københavnere og turister opleve en sær konstruktion på kajen på Larsens Plads. Der er tale om et nyt redningsbådssystem, der – ifølge A.P.Møller-Mærsk – på afgørende vis øger sikkerheden, når en redningsbåd skal sættes i vandet eller vedligeholdes. Systemet er udviklet af A.P. Møller – Mærsk i samarbejde med SH Group i Svendborg.

 

”I realiteten er der ikke sket en større udvikling i redningsbådssystemerne de seneste år. Og da vi ikke kunne finde løsningerne i markedet på dette problem, har vi udviklet vor egen løsning. En løsning vi naturligvis med tiden håber at gøre tilgængelig for os selv og andre rederier. Men indtil da, er vi glade for at By & Havn giver os mulighed for at vise prototypen til vore kollegaer fra Esplanaden. Og andre er naturligvis også mere end velkomne,” siger Bent Nielsen, ophavsmand til det nye system og Senior General Manager i A.P. Møller – Mærsk.

Det nye redningsbådssystem er baseret på eksisterende teknologi fra blandt andet vindmøller og lasermåling. Når redningsbåden står på skibet, er den placeret i en container – og er derved beskyttet af vild og vejr. Og det er også via containeren, at man skal gå op i båden, hvorefter den hejses ud af containeren og ned i vandet.  Tidligere redningsbåde stod ubeskyttet for vild og vejr på dækket, og det var forbundet med en vis risiko at komme fra skibet og ned i båden.

”Der er ingen, der er i tvivl om, at en redningsbåd skal redde liv. Men i dag er det faktisk sådan, at selv en ganske almindelig øvelse med at hejse en redningsbåd i vandet er en kompliceret operation. I stressede situationer kan det derfor blive farligt, og vi har derfor udviklet et system der er meget simpelt at anvende – og dermed mere sikkert”, siger Bent Nielsen.

Københavnerne er vilde med guidede ture i byens udviklingsområder. I hvert fald hvis man skal tro den overvældende interesse for arrangementerne i By & Havns kulturkalender. I weekenden er der for eksempel arrangeret ridetur på Kalvebod Fælled – der er 14 pladser på turen, men over 200 københavnere har tilmeldt sig.

 

 


Det er tilsyneladende de guidede ture, der er mest populære, men også sejlturene, havnevandringer og børnearrangementerne trækker fulde huse.

Ann-Mari Blom, formand for Studieudvalget i Turistførerforeningen, var en af deltagerne på en bustur i Nordhavnen:

”Turen var interessant som fremtidsperspektiv, og vi håber alle, at der kommer gang i byggeriet, og at man får råd til at flytte ind. Vi havde en guide, som var vidende, engageret og underholdende. En god guide er én, som kan formidle sit stof til en bestemt målgruppe, så tilhørerne kan identificere sig med det fortalte,” siger Ann-Mari Blom, formand for Studieudvalget i Turistførerforeningen.


 


For at imødekomme den store interesse, har By & Havn blandt andet arrangeret ekstra ture, som vil finde sted i løbet af sensommeren. Desuden blev der i forbindelse med den nyligt afholdte nattergale-tur i torsdags, arrangeret en ekstra tur samme aften, hvor mange deltagere mødte op trods det silende regnvejr.

”Vi arbejder for at udbrede kendskabet til vores byudviklingsområder og deres store kvaliteter. Tilmeldingen til vores ture og kulturtilbud er overvældende, men Ørestad og Nordhavnen har altså også meget at byde på; vild natur tæt på byen, verdensberømt arkitektur, åbne vidder og højt til himlen. Kombineret med vores dygtige guider, så er jeg sikker på, at deltagerne får en god oplevelse”, siger bylivschef i By & Havn, Simon Brückner.


 


Med 31 arrangementer på forsommer programmet er der også meget kultur at vælge i mellem. Indtil videre er der blandt andet blevet vandret på Sydhavnstippen og i Nordhavnen, der er blevet samlet urter til grøn picnic med kokkene fra restaurant noma, klappet hornfisk og spejdet efter nattergale i Ørestad.

Hvis man ønsker en tur med en fuglekyndig, er det også værd at holde øje med By & Havns bylivskalender for sensommeren, hvor flere fugleture på vej. Rideturene på Kalvebod Fælled kommer også igen, ligesom du kan komme til ubådsballet, ålepicnic og Tour de Tapas. Kulturkalenderen for sensommeren udkommer den 1. august.


 


Foruden de mange arrangementer i kalenderen, arrangerer By & Havns tursekretariat også skræddersyede arrangementer og guidede ture til skoleklasser, udenlandske erhvervsgrupper og andre, der er interesseret i byudvikling. I 2008 var der lidt over 6000 besøgende gennem systemet – og i 2009 regner man med endnu flere gæster.

By & Havn har seks faste guider – alle med hver sin spidskompetencer inden for arkitektur, byudvikling, geografi og kultur- og kunstformidling. Det betyder, at der altid er mulighed for at matche de besøgendes interesser med guidens kompetencer, og give de besøgende en oplevelse på ture med stort fagligt indhold.

Du kan læse mere om skræddersyede ture på By & Havns hjemmeside. Bylivsarrangementer finder du i kalenderen.


 



Pressekontakt

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

Årets længste dag skal fejres med manér. Og det gøres naturligvis bedst ved vandkanten i Københavns havn eller på midt i naturen i Ørestad. Er du til action, kan du vælge Copenhagen Cable Park eller Docken i Nordhavnen – og hvis du skal nå at have børnene ordentlig tid i seng, så vælg Traktørstedet på Vestamager med udsigt til hele Kalvebod Fælled.

På Traktørstedet på Vestamager tændes bålet allerede kl. 20.30, så børnene også kan nå at være med. Der er grillmenu og levende musik. Samtidig kan du blive klogere på, hvordan dyrene fejrer Skt. Hans, når båltalen holdes af naturvejleder Jes Aagaard fra Skov- og Naturstyrelsen. Alle er velkomne – men husk at bestille mad i forvejen, hvis du vil være sikker på en siddeplads.


 


Der er også noget for børnene ved Kulturhuset Island Brygge. Med børneworkshop og ild-sjippetov lover arrangørerne et brag af en Skt. Hans fest. Bålet er placeret i selve havnen og vil kunne ses i det meste af Inderhavnen. Arrangementet begynder med ildshow og der vil også være livemusik og sommerviser. Kl. 21.00 tændes bålet – og båltalen holdes af kandidat til Overborgmesterposten i København, Frank Jensen.

Nedenfor finder du en oversigt over Skt. Hans-arrangementer i Ørestad og i havnen:




Sejlklubben Sundet i Svanemøllehavnen fejrer Skt. Hans med manér og tænder et kæmpebål ud for Svaneknoppen. Bålet er placeret i vandet og vil kunne ses i hele Svanemøllebugten og helt til Tuborg Havn. Bålet bliver tændt ved 21.30-tiden, og arrangørerne vil ikke udelukke, at der også synges en sang eller to. Den ny-åbnede cafe på Svanemøllehavnen vil være åben hele aftenen og serverer en særlig Skt. Hans menu. Alle er velkomne.




Kulturhuset Islands Brygge lover et brag af en Skt. Hans fest. Også her er bålet placeret i selve havnen og vil kunne ses i det mest af Inderhavnen. Arrangementet begynder med ildshow ved Flame, DJ Jens Fokking & Spinello. Der vil også være livemusik og sommerviser. Kl. 21.00 tændes bålet – og båltalen holdes af Frank Jensen.

PROGRAM:

Kl. 19:00 – Børneworkshop med ILD-SJIPPETOV. For børn fra 5 år – tag bomuldstøj på.

Kl. 19:30 – Special HEKSE effects ved prof. special makeup artister. For børn.

Kl. 19:00 – DJ JENS FOKKING & SPINELLO

Kl. 20:00 – Live musik – sommerviser v. MARCOS

Kl. 21:00 – Båltale v. Frank Jensen

Kl. 21:15 – BÅL og Midsommervisen

Kl. 21.30 – DJ pFuzzle

Kl. 22.30 – STORT ILDSHOW




Wakeboard- og vandskiparadiset Copenhagen Cable Park lover goooood vibes. Grillen er åben fra kl. 18.00, der er bål i vandet fra kl. 21.30, Sunset Surf-banen åbner kl 22 til lyden af en fed chill lounge DJ




Sankt Hans grill-fest på Docken i Nordhavnen = solnedgang over havet, sand under fødderne, bobler i glasset, levende lys, olivenlund, bål i tønder, lune toner fra DJ’s og liveband … og lækker grillmad med pikanterier. Kort sagt: midsommerstemning og intense oplevelser. Skt. Hans fest på Docken begynder omkring kl. 18.00, hvor aftenens gæstekok Jesper Graa og hans kolleger er klar ved grillen og aftenens første DJ går på scenen. Gratis entré

Midsommer-musikprogram:

Kl. 18.00 – 21.00 DJ Sigvaldason

Kl. 21.00 – 23.00 Funkwizz feat. Jonas Winge Leisner + Agami

Kl. 23.00 – 01.00: DJ Christian Rønn.


Traktørstedet Vestamager holder børnevenlig Skt. Hans-fest ved Naturcenter Vestamager. Skov- og Naturstyrelsen står for bålet, der bliver tændt allerede kl. 20.30, så børnene også kan nå at være med inden sengetid. Fra kl. 18.00 serveres en særlig skt. Hans–menu (skal bestilles i forvejen) og bandet Lea Thorland & The Spicy Gang sår for underholdningen. Båltalen holdes af en af naturvejlederne, og arrangørne lover, at det bliver festligt.

Program:

Kl. 18.00: Menuen serveres

Kl. 19.00: 1. Set af Bandet Lea Thorland & The Spicy Gang

Kl. 20.15: båltale

Kl. 20.30: Bålet tændes

Kl. 21.00: 2. Set af Lea Thorland & The Spicy Gang.





Klik på Google kortet for at se hvor de fem Skt. Hans arrangementerne finder sted

Pressekontakt

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

P1 Reportagen tager pulsen på Ørestad i 24 afsnit. Du kan høre de fem første afsnit i denne uge alle hverdage på P1 kl. 12.45.

 

Gennem et døgn er P1 reportagen gået tæt på Ørestad – faktisk helt ind bag øjnene på de folk, der til daglig lever i eller beskæftiger sig med Københavns nye bydel.

Det er der kommet et portræt ud af med den mundtlige fortællings skæve og finurlige karakter.

I de første fem afsnit kommer vi blandt andet på kærestejagt med digteren Jens Blendstrup, på udkig efter mande- og kvindebygninger blandt Ørestads arkitektur. Vi besøger Mormors Kaffebar i Ørestad Syd lige ved Vestamager Station og hører Klaus Bondam og Jens Kramer Mikkelsen fortælle om ideerne og visionerne bag Ørestad. Sidst, men ikke mindst, besøger vi en koloniejer med en død krage i fryseren, der giver sit bud på, hvad Ørestad er for en størrelse.  

Udsendelsen kan genhøres 23.45 eller podcastes fra www.dr.dk/P1/Reportagen


Link til Podcasts på Itunes

Hvordan skal overgangen fra vand til land se ud, når et havneområde skal omdannes til en ny bydel? Skal der være kajkant, strand, sti, rambla eller kajakklub?

 

 

Det er ét af de spørgsmål, som unge arkitekter under 40 år, der deltager i EUROPAN 10-konkurrencen skal forholde sig til. I hvert fald, hvis de vælger at deltage i den del af konkurrencen, der handler om Nordhavnen. 95 arkitektteams, hvoraf de 80 er udenlandske, har tilkendegivet, at de vil komme med et bud på udfordringen.




Det er 10. år i træk at der afholdes EUROPAN-konkurrence, der er en åben europæisk arkitektkonkurrence for arkitekter under 40 år, og som er uddannet fra en anerkendt europæisk arkitektskole. By & Havn og Københavns Kommune medvirker med Nordhavnsprojektet ”Kanten” – relationen mellem land og vand”. Konkret er der tale om en grund i Nordhavnen, men problematikken er essentiel, når havn skal blive til by, og derfor er der store forventninger til konkurrencen:

 


”Der er mere end 40 km kajstrækninger i København, og at aktivere disse mange kilometre er en opgave, der kalder på fantasi, entusiasme og frimodighed. Netop derfor har vi store forventninger til deltagerne i EUROPAN 10”, siger Rita Justesen, byplanchef i By & Havn, der sammen med Københavns Stadsarkitekt Jan Christiansen, står for Københavns deltagelse i konkurrencen.

Sammenlagt har 3799 unge teams tilmeldt sig EUROPAN-konkurrencen, og det er ny rekord. 19 europæiske lande har tilmeldt 60 forskellige projekter, som de unge arkitekter kan vælge at fordybe sig i. Erfaringen viser dog, at det ikke er alle teams, der får afleveret en løsning. Det præcise tal findes først, når afleveringsfristen den 29. juni er overstået.

Udover Nordhavnen har også andre danske kommuner tilmeldt sig med projekter; Århus, Augustenborg, Kolding og Rudkøbing.

Der er 276 team, der har tilmeldt sig danske projekter, hvoraf de 188 af dem (68 %) kommer fra udlandet. Og det er især Nordhavnen, der har tiltrukket de unge udenlandske arkitekter.

”Det bliver meget spændende at se de unge arkitekters bud på problematikken. Det er usædvanligt, at så mange udenlandske arkitektteams er interesserede i danske projekter. Men det kan jo hænge sammen med, at vi netop at afsluttet en stor international idekonkurrence om hele Nordhavnen, som har skabt opmærksomhed om området og dets store potentiale,” siger Rita Justesen.

Nordhavnen vil de næste årtier gennemgå en enorm forandring, der skal give København en hel ny bydel med vandet og havnen som væsentlige komponenter.

Opgaven til de unge arkitekter i EUROPAN 10 er, at skabe en design strategi, der arbejder med relationen mellem vandet og kanten som en del af den fremtidige bydel ud fra forskellige kontekster. Denne strategi ønskes visualiseret på et specifikt område ved Nordbassinet med aktiviteter, der orienterer sig mod vandet.

Både Københavns Kommune og By & Havn arbejder intenst for, at byens unikke placering ved vandet – fra beliggenheden ved det åbne Øresund over havneløbets store byrum og havnebassiner til de snævrere og mere intime kanaler – udmøntes i større og mindre, formelle såvel som uformelle, fælles byrum.

EUROPAN er støttet af Kulturministeriet og Akademisk Arkitektforening. Sekretariatet for EUROPAN Denmark varetages Dansk Arkitektur Center.EUROPAN gennemføres i tæt samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Århus. Læs mere om konkurrencen på www.dac.dk.

Pressekontakt

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

Der er kommet nye kræfter til Kulturstedet UNDER VAND – den tidl. cykelkælder ved Ørestad Station. De nye arrangører lover flere arrangementer for en bredere målgruppe og begynder med housewarming på lørdag og fortsætter med familiehygge og ungdomsklub, når de holder Åbent hus den 18. juni.

 

 

”UNDER VAND kommer til at fungere som et kultursted med vide rammer i 2009. Der vil være fokus på de behov, der ligger i Ørestad, og målet er således, at UNDER VAND bliver et sted, som borgerne i Ørestad kommer til at bruge aktivt. UNDER VAND vil også præsentere og repræsentere aktiviteter med gode og bæredygtige værdier og med tiden også bevæge sig ud og op over vandet. Med en generel opgradering af lokalerne og organisationen under vandet på Kay Fiskers Plads – er det en klar ambition, at appellere og udfordre bredt både i Ørestad og resten af København”, siger Kristoffer Melson, bestyrer af UNDER VAND.

By & Havn ejer og støtter stedet, der sammen med kultur- og bylivsinitiativer som f.eks PLUG N PLAY, nye initiativer i VM Bjerget, kunstevents, vandreture, rideture, NOMA-picnic mv., skal gøre det endnu sjovere at bo, arbejde og besøge Ørestad.

”Alting er nyt i Ørestad og stedet er ved at finde sin puls og rytme. By & Havn støtter mange forskellige aktiviteter i bydelen, som alle skal være med til, at give besøgende og beboere flere kulturtilbud.  Og som samtidig forhåbentlig vil skabe nogle af de traditioner, som Københavns indre bykvarterer har haft flere hundrede år om at opbygge”, siger Simon Brückner, bylivschef i By & Havn.

UNDER VAND har nu stået genåbent i en måned, og mens blandt andet varme og et nyt lydanlæg er kommet på plads, har den stået på forskelligartede aktiviteter som; VERDENS BEDSTE fest, Mjølner Parkens RAP og SKATE dag, DISTORTION HOTEL + AFTER PARTY.

Lørdag d. 13. juni holder de nye arrangører et brag af en housewarming, hvor festen starter kl. 20.00 med grill på betontrappen, bobspil og bordtennis, samt musik på pladespillere ved NIS fra det fine alternative pladeselskab ESCHO. Det er muligt at starte festen allerede fra Kgs. Nytorv station med balkan- metrotog der kører til Ørestad 3 gange i løbet af aftenen.

 

Der er ÅBENT HUS UNDER VAND d. 18. juni, hvor der inviteres til en dag med familiehygge og ungdomsklub.

Fra kl. 16.00-20.00 kan børnene tage deres cykler med ned i kælderen og forlyste sig på en sjov, udfordrende forhindringsbane, mens mor slår far ud i en dyst omkring bordtennisbordet. Der vil desuden kunne spilles forskellige andre spil og der vil blive serveret suppe, vand, kaffe og kage til billige priser.

Om aftenen bliver UNDER VAND til en Ungdomsklub, hvor man blandt andet kan medbringe sin egen iPod og spille sine yndlingsnumre for de andre på et stort anlæg. Der vil også blive vist lir på projektoren i filmkabinettet, og derudover er der sofahygge, spil, sport og udskænkning af vand og kage.


 
 


Billeder fra UNDER VAND arrangementer i 2008


OM UNDER VAND

UNDER VAND er et kultursted i Ørestad, der laver musikarrangementer, kunstprojekter, ungdomsklub m.m.  Derudover udlejes stedet  til kulturelle og private arrangementer. UNDER VAND er ejet og støttet af By og Havn.

Pressekontakt

Bestyrer af UNDER VAND, Kristoffer Melson, T: 5190 5056

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

Copenhagen Towers, et af Danmarks største byggerier, har nået toppen og fejrer rejsegilde i lyset af miljømæssige bæredygtige løsninger, kommende CO2-neutral drift og social ansvarlighe

 



Bygningen af Copenhagen Towers er et af Danmarks storste byggerier, hvor der pt. er ca. 250 handv?rkere besk?ftiget, og i dag den 8. juni fejres rejsegilde pa 1. etape af byggeriet, der indeholder det internationale 4-stjernede hotel Crowne Plaza, kontordomicilet South Wing samt knap 400 parkeringspladser.

"I dag holder vi rejsegilde for et af Danmarks storste byggerier, men det der er endnu vigtigere er, at det ogsa er et rejsegilde for et kontor- og hotelbyggeri, som lever op til bade EU's krav til "Green Building" samt til de danske krav om lavenergiklasse II. Copenhagen Towers vil saledes v?re i front, nar det g?lder fremtidens energikrav. Det er et reelt alternativ for de virksomheder, som t?nker pa miljoet, og som onsker energi- og miljorigtige kontorlokaler eller hotelovernatninger" siger Flemming Joseph Jensen, CEO, Sj?lso Gruppen A/S, som har projektudviklet hele Copenhagen Towers.



Udover den hoje miljom?ssige profil med blandt andet Danmarks storste bygningsintegrerede solcelleanl?g og grundvandskoleanl?g, har Copenhagen Towers ogsa taget utraditionelle midler i brug for at skaffe den nodvendige arbejdskraft, nar hotellet abner i november.

Kobenhavns Kommune og Hotellet Crowne Plaza, Copenhagen Towers har indgaet en samarbejdsaftale om uddannelse og ans?ttelse af op til 100 medarbejdere. Aftalen er malrettet grupper, som har haft sv?rt ved at finde fodf?ste pa arbejdsmarkedet. Det drejer sig om familiesammenforte kvinder, utilpassede unge, unge med indvandrerbaggrund mm. Kobehavns Kommune leverer de rigtige kandidater og Crowne Plaza uddanner de unge og garanterer fastans?ttelse, hvis kandidaterne bestar uddannelsen. I alt skal cirka 150 stillinger bes?ttes i det nye hotel.



”Copenhagen Towers er et godt eksempel pa den nyt?nkning, som vi i By & Havn er glade for ogsa er repr?senteret i Orestad. En af mals?tningerne for Orestad er netop, at bydelen skal fungere som et laboratorium for nye ideer – og et hurtigt kig rundt i bydelen viser, at det i hoj grad er lykkedes”, siger adm. direktor for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen

Ib Henrik Ronje, bygherre, Copenhagen Towers, siger:

”Orestad er Danmarks storste v?kstomrade med den suver?nt bedste infrastruktur, og vi ser, at Orestad City nu har den kritiske masse, der vil gore stedet til den foretrukne placering for internationale virksomheder. Stedet hvor moderne, fremtidsorienterede virksomheder vil placere sig. Vi gl?der os til at byde mange virksomheder og arbejdspladser velkomne i Kobenhavns indtil videre mest vision?re erhvervs- og hotelkompleks”.



Visualisering

Fakta om Copenhagen Towers:

Adresse: Orestad Boulevard 106-116, 2300 Kobenhavn S

Storrelse:Fuldt udbygget rummer projektet 180.000 m2

Hojde og etager: 85 meter med et hotel pa 25 etager og to kontorhojhuse pa op til 25 etager

Arkitekter: Foster + Partners, London samt Dissing+Weitling, Kobenhavn

Energiradgiver: Midtconsult A/S

Se yderligere oplysninger pa www.copenhagentowers.dk. Her er tillige adgang til visualiseringer og billedmateriale m.v.






Hvad er et Rejsegilde?

Rejsegildet er den fest, som bygherren holder for handv?rkere, arkitekt og teknikere, nar murene star f?rdige, bj?lkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst. Sa anses bygningen for at v?re etableret, ogsa selv om der endnu mangler meget, for det er klar til at blive taget i brug efter hensigten. Rejsegildet holdes pa byggepladsen og traktementet er ofte beskedent: ol og polser er gerne det v?sentlige. Med til gildet horer ogsa, at man holder taler og skaler pa husets sikkerhed og deltagernes velbefindende. (kilde: Wikipedia)








Lokalplanforslaget for Marmormolen II, som lokalplanen er navngivet, blev behandlet i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 28. maj. Dermed lød startskuddet til næste fase af den offentlige høringsproces af det spektakulære byggeri på Marmormolen. Den offentlige høring begynder i juni.

 

 


I dag er Marmormolen en del af havnens erhvervsområde i Frihavnen, hvor UNICEF blandt andet har sit store lager, og hvor der kun er begrænset offentlig adgang. Men det er snart fortid. Området skal i stedet udvikles til et levende by-område med boliger, hotel, erhverv, FN-By og adgang til udsigt og havkant.


Det er tegnestuen 3XN, der – for By & Havn – har tegnet de overordnede linjer for området, og det er den verdensberømte arkitekt Steven Holl, der har vundet arkitektkonkurrencen om udformningen af de to højhuse på henholdsvis Langeliniespidsen og Marmormolen. De to tårne skal forbindes af en gang- og cykebro i 65 m. højde. Alt i alt et spektakulært projekt, der nu er i politisk proces og efterfølgende kommer i offentlig høring fra juni og henover sommeren.


"Jeg er meget spændt på byggeriet på Marmormolen, det bliver arkitektonisk både spektakulært og interessant. Det er afgørende for mig, at der på dette sted i byen skabes et attraktivt, åbent og tilgængeligt sted, hvor alle københavnere kan komme. Det skaber vi med fokus både på bygningsarkitekturen og landskabsarkitekturen ved at det er let at komme omkring og at omgivelserne er trygge, velholdte, rene og grønne, så vi får lyst til at opholde os der. Vi skal kort sagt skabe et attraktivt byrum på Marmormolen”, siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.


Også politisk ordfører for Soc.dem og medlem af teknik- og miljøudvalget Anne Vang er glad for projektet:

”For mig har det især været vigtigt med direkte adgang til vandet fra Østerbro. København er en havneby – og vand har et fantastisk rekreativt potentiale. Det skal selvfølgelig komme københavnerne til gode. Især området alleryderst på molen glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til et flot vartegn ved indsejlingen til København”, siger Anne Vang.

Det er By & Havn, der står for byudviklingen på Marmormolen og adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen ser frem til realisering af de mange planer

”Vi er meget stolte af projektet, der skaber et levende og attraktivt byområde, på et areal, hvor der i dag kun er begrænset offentlig adgang. Vi har løbende været i dialog med naboer og andre interesserede og det har været en meget positiv dialog, der uden tvivl har beriget det ambitiøse og meget komplekse projekt. Vi glæder os nu til, at realisere projektet sammen med vores samarbejdspartnere ATP, Nordkranen A/S og SNS Property Finance”, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen.


Udover selve lokalplansforslaget, er der også tilknyttet en miljøredegørelse til lokalplanforslaget, som dels belyser Steven Holl-projektes tårnes påvirkning af omgivelserne og dels omgivelsernes påvirkning af lokalplanområdet.

Ifølge planen tages første spadestik i 2010.

Presseinfo: Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586