KÆMPE METROPOLIS TELT VED HAVNEGADE

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 17. august 2009.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

17. august 2009

Et stort, rødt, løgkuppel-formet telt har rejst sig på hjørnet af Havnegade og Nyhavn.


Det er den allestedsnærværende festival METROPOLIS, som præsenterer en helt særlig film/forestilling i teltet, som er særdeles synligt både fra bunden af Nyhavn og fra vandsiden. 

Det fremadstormende belgiske kunstnerkollektiv BERLIN har i flere år iscenesat forskellige af klodens byer i meget forskellige filmiske forestillinger. Denne gang er turen kommet til et meget subjektivt portræt af Ruslands hovedstad Moskva.

Under forestillingerne står publikum midt i teltet. Filmportrættet vises på seks bevægende skærme i løgkuppel-teltet tilsat musik af et mindre strygerorkester.

Kunstnerkollektivets portræt af Moskva fokuserer på hovedstaden, som i disse år eksploderer i vækst og Las Vegas-lignende tilstande. Glitter og neon skinner om kap med milliardærernes laksko, og vodka bestilles ikke pr. glas, men pr. gram.

Et potpourri af radikale fortællinger, nærgående filmreportager, stemningsskabende strygermusik og særpræget scenografi hensætter publikum til Moskvas dekadence, hvor alt skal være større, bedre og nyere.

Forestillingen vises