Sluseholmen har i den forløbne måned modtaget to priser for sin byplanlægning og beboerne er glade for at bo i kanalbyen. Men det var ikke en københavnsk succeshistorie, der lå i kortene, da de første tanker om byudvikling af Sluseholmen tog form i 1998-99. Dengang var området nemlig mest kendt for sin industri og forurening
Sluseholmen har i den forløbne måned både vundet Byplanprisen samt blevet præmieret af Københavns Kommune. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er ”udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet”. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
”Sluseholmen er et godt eksempel på, hvor værdifuldt det er, at kommunen går aktivt ind og påtager sig en forpligtelse og satser på kvalitet. Og så er det endda endt med et uforudset overskud”, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.
Den anden pris – ”Præmieringen af gode og smukke bygninger, opført eller renoveret i Københavns Kommune i 2008” er heller ikke en hvilken som helst pris. Den har nemlig været uddelt siden 1902 og er tidligere blev tildelt bl.a. Operahuset, Skuespilhuset og Ørestad Gymnasium.
I dag er Sluseholmen altså en stor succes. Beboerne er også meget glade for deres bydel, og havneboligerne er et kærkomment alternativ til forstadens haveboliger – men det var ikke det, der lå i kortene da de første tanker om byudvikling af Sluseholmen tog form i 1998-99.
Omkring årtusindeskiftet, da planerne om at bygge boliger på Sluseholmen blev fremlagt, var markedet for boligbyggeri stagneret, og man byggede primært erhvervsbygninger. Med andre ord var der ikke mange, der turde tro på Sluseholmens potentiale som boligområde.
”Markedet var et erhvervsmarked, og boligbyggeriet var meget lavt. Der var ikke mange, der troede på boliger i Sydhavnen. Området var forurenet, og mange troede heller ikke, at folk havde lyst til at bo klos op og ned ad det fattige Kongens Enghave, siger tidligere planchef i Københavns Kommune, Holger Bisgaard.
”Derfor var tiltroen til Sluseholmen som boligområde generelt meget lille, men kommunen ville gerne have gang i boligbyggeriet og pressede derfor på. Det daværende Københavns Havn (nu By & Havn) oprettede sammen med Københavns Kommune et byggemodningsselskab, som skulle udvikle området. Efterfølgende kom investorerne til, og der kom gang i byggeriet ”, siger Holger Bisgaard.
Et kig i historiebøgerne
Historien om Sluseholmen starter i sommeren 1999, hvor Københavns Kommune indledte et samarbejde med Københavns Havn A/S, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme om at formulere retningslinjer for fremtidigt byggeri i Københavns Havn. I den forbindelse blev der udarbejdet en fokusplan for hele havnen. Et af de fokuspunkter var Sydhavnen, herunder Sluseholmen, som skulle omdannes fra industriområde til blandet erhvervs- og boligområde. Den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters blev inddraget og med inspiration fra det hollandske kanalmiljø blev helhedsplanen for Sluseholmen udarbejdet. Boligerne på Sluseholmen skulle have nærhed til vandet, og vandet skulle senere blive det, der bandt de kommende beboere til området.
”Selvom Sluseholmen skiller sig betydeligt ud, er genkendeligheden alligevel til stede i form af kanaler og karreer med grønne gårdrum. Både med inspirationen fra udlandet, hvor man har lignende bydele i Amsterdam, men også som vi kender det fra Christianshavn, hvor man har samme kanalmiljø som på Sluseholmen. Efterfølgende har man faktisk nærmest kunne tale om en Sluseholmen-effekt, da man flere steder i provinsen er begyndt at udnytte herlighedsværdierne ved vandet efter succesen med Sluseholmen”, siger Holger Bisgaard.
En kontrast til Sluseholmen
Bådklubben Valby blev bevaret, da bebyggelsen af Sluseholmen begyndte. Og Bådklubben er med dens autentiske stemning og huse i små skalaer en kontrast til resten området. Faktisk kan Bådklubben Valby tage en stor del af æren for Sluseholmens Succes, og By & Havn har derfor udlejet arealet i en periode på 10 år til Bådklubben.
”Bådklubben Valby er en vigtig del af Sluseholmens succes som boligområde. Her ser vi beviset på, hvad vandet gør for en bydel. Vandet er rammen om det sociale samvær, og Bådklubben har været med til at integrere beboerne i deres nye bydel. Bådklubben Valby har kort sagt medvirket til at skabe et netværk og et fællesskab på Sluseholmen”, fortæller projektchef i By & Havn, Jens Ove Krusaa.
Havneboliger frem for haveboliger
Sluseholmen er med sine cirka 1.340 familievenlige boliger et alternativ til forstadens haveboliger. I stedet kan man tale om havneboliger, som er et alternativ for de familier, der ellers ville være fraflyttet København, fordi udbuddet af familieboliger ikke svarede til efterspørgslen. Mange familier kan derfor få sig en havnebolig på Sluseholmen i København i stedet for en havebolig i forstaden. Og med sine to priser to priser har Sluseholmen nu fået officiel anerkendelse for sit alternative bymiljø.
”Det er altid dejligt, når et projekt, som man har brugt så mange kræfter og ressourcer på, udmunder i en positiv historie. Når jeg har været til borgermøder på Sluseholmen, hører jeg altid fra beboerne, at de er glade for at bo der. Og det er det, vi arbejder for i By & Havn. På trods af en svær start, er Sluseholmen nu en bydel med glade mennesker, en smuk diversitet og i det hele taget et dejligt område”, siger Jens Ove Krusaa, der har været med i udviklingen af Sluseholmen.
