BEMÆRK:
Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 11. april 2019.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet
11. april 2019
Kronløbsøen er med til at færdiggøre visionen for Århusgadekvarteret, som en bydel med kanaler og broer. Øen vil danne ramme for både velbeliggende, bæredygtige boliger, et stort parkeringsanlæg og detailhandel, som både beboerne i Århusgadekvarteret og på Sundmolen vil nyde godt af.
Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro
Byggeriets stueetage er tiltænkt erhverv som enten butikker, cafeer eller restauranter. Boligerne er ejerlejligheder, de bliver mellem 50 og 200 m2 og får alle mindst én altan. I det samlede projekt vil boliger udgøre 24.500 m2, erhverv 500 m2, boligkælder 5.000 m2 og parkeringskælder 33.000 m2.
PensionDanmark ser især frem til muligheden for at udnytte den unikke beliggenhed:
”Vi er glade for at kunne igangsætte de attraktive boliger på en ny ø i Kronløbsbassinet med en helt fantastisk beliggenhed tæt på vand, by og metro. Boligerne skal bæredygtighedscertificeres efter DGNB- standarden på niveauet Guld. I kraft af beliggenhed, tilgængelighed, kvalitet og bæredygtighedscertificering forventer vi en høj efterspørgsel efter boligerne, så vi sikrer vores medlemmer et godt afkast, ” siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.
NCC er totalentreprenør på projektet og ser frem til at være med til at bygge en helt ny ø i København:
”Dette projekt er i særklasse unikt. Det er ikke hver dag, at man som entreprenør får mulighed for at bidrage til denne form for byudvikling. Så vi får alle vores erfaringer og kompetencer i spil i dette projekt, som vi glæder os meget til at komme i gang med”, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark.
Projektet begyndes til sommer og forventes at stå færdigt i slutningen af 2023. Projektet er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE samt tegnestuen STED, der står for landskabsarkitekturen.
For yderligere information kontakt venligst:
- Kristian Wederkinck Olesen, Kommunikationschef, By & Havn, tlf.: 3053 5004
- Ulrikke Ekelund, Kommunikations- og pressechef, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238
- Ghita Borring, Kommunikationschef, NCC, tlf.: 9388 1819