De overordnede linjer for Nordhavns byudvikling er samlet i en såkaldt strukturplan, som løbende revideres. Nu er anden revidering ved at nå til vejs ende. Derfor inviterer By & Havn sammen med de to arkitektfirmaer, SLETH og Cobe, der har været rådgivere på Strukturplan Nordhavn, indenfor til et møde om strukturplanen og dens betydning for Nordhavns udvikling.

Det er gratis at deltage, men for at der er tilstrækkelig forplejning og plads til alle, skal man tilmelde sig via billetto. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Tid: 8. november kl. 17-19

Sted: Cobe, Orientkaj 4, 2150 Nordhavn

De overordnede linjer for Nordhavns byudvikling er samlet i en såkaldt strukturplan, som løbende revideres. Anden revidering er ved at nå til vejs ende, og derfor inviterer By & Havn og Østerbro Lokaludvalg den 4. oktober kl. 19-21 indenfor til et møde om strukturplanen og dens betydning for Nordhavns udvikling.

Læs nyheden her

Det er gratis at deltage, men for at der er nok forplejning og plads til alle, skal man tilmelde sig ved at skrive til fp_oesterbrolokaludv@okf.kk.dk. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Program:

  • Velkommen v. Allan Marouf, formand, Østerbro Lokaludvalg
  • Strukturplan Nordhavn præsenteres v. Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør, By & Havn
  • Samtale om strukturplanen og planlægningen af Ydre Nordhavn mellem Allan Marouf og Ingvar Sejr Hansen

Der er løbende mulighed for at komme med input og stille spørgsmål til strukturplanen.

 

Tid: 4. oktober kl. 19-21

Sted: Salen i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Lørdag den 28. oktober kl. 9.30-14.00 afholder By & Havn årets havneseminar. Det er gratis at deltage.

Se - eller gense - dagens materialer og præsentation som PDF dokumenter

Havneseminaret er efterhånden en tradition, hvor By & Havn ønsker at undersøge mulighederne for at skabe rum til flere og nye funktioner og aktiviteter samtidig med, at vi skal sikre, at Københavns Havn fortsat er et sikkert sted at færdes.

Hvad enten du er erhvervsdrivende i havnen eller fx bare kan lide en ro- eller svømmetur eller få en fisk på krogen – eller bare er nysgerrig - håber vi, du har lyst til at deltage, lytte og fortælle os din mening om udviklingen af Københavns Havn.

Overborgmesteren deltager

På Havneseminaret kan du bl.a. deltage og stille spørgsmål til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), som deltager i en interviewseance med ordstyrer Katrine Hertz Mortensen. Her vil overborgmesteren fortælle nogle af sine visioner for fremtidens havn.

Konsulentvirksomheden COWI er i færd med at udarbejde en zoneplan for havnen og vil præsentere deres foreløbige arbejde. Du kan også deltage i forskellige workshops og besøge de forskellige temastande på seminaret. Endelig er der naturligvis tid til frokost, snacks og dialog.

Programmet er som følger:

  • 09.30-10.00: Ankomst og registrering
  • 10.00-10.10: Velkomst / adm. dir. for By & Havn, Anne Skovbro
  • 10.10-10.40: Overborgmesterens blik på Københavns Havn - Med mulighed for at stille spørgsmål
  • 10.40-11.00: Præsentation af kort over havnen og udvikling af havnen
  • 11.00-11.15: Pause og besøg hos temastande
  • 11.15-12.30: Workshops opdelt i grupper: Udvikling af en levende og sikker havn med plads til fællesskaber, fritid og fragt
  • 12.30-13.00: Opsamling fra workshops
  • 13.00- : Snacks og snak. Havnefrokost fra foodtruck. Networking og mulighed for at fortsætte dialogen

Havneseminaret finder sted på Skolen i Sydhavnen, Støberigade 1 på Teglholm den 28/10.

By & Havn håber på rigtig mange deltagere, for det er vigtigt at få alle holdninger til havneudviklingen frem, og vi glæder os til at arbejde videre med alle de input, der kommer i løbet af dagen.

Ørestad har undergået en rivende udvikling siden de første beboere flyttede ind i Ørestad Nord i 2004. Siden er størstedelen af bydelen bebygget og der står nu kun få tomme arealer tilbage i Ørestad Syd.

Allerede nu udspiller livet mellem husene sig blandt de i alt ca. 24.500 beboere i den unge bydel, hvoraf ca. halvdelen bor i Ørestad Syd. Men byudvikling tager tid - og nye kvarterer får liv og identitet i et frugtbart samspil mellem byudviklingsaktører, erhvervsliv, lokale foreninger og beboere.

Kom med på en gåtur i Ørestad Syd mandag den 21. august, hvor vi zoomer ind på færdiggørelsen af Ørestad Syd og kvarterets aktivitetsmuligheder for beboere i alle aldre.

Rita Justesen, chef for Planlægning & Byrum i By & Havn, er vært på turen som varer et par timer. Sammen med andre fagpersoner fra By & Havn og repræsentanter fra Københavns Kommune, Naturpark Amager og andre aktører i området, fortæller hun om de tiltag, der er under udvikling i forbindelse med færdiggørelsen af bydelen.

På gåturen kommer vi både forbi arealer med midlertidige aktiviteter og de grunde, hvor kommende byggerier og anlæg vil blive naturlige mødesteder for beboere og besøgende i bydelen. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og alle deltagere bliver udstyret med et headset for at sikre, at alle kan høre godt. Vi byder også på en let forfriskning undervejs.

Turen starter ved 'Ørestad Streetpark' på Hannemanns Allé.

Vel mødt!

Nordhavn skal indgå som en del af Københavns stormflodssikring mod nord, og arbejdet med at undersøge og finde de rette løsninger er i fuld gang. Den 30. maj kl. 17-18:45 åbner By & Havn sammen med DMI, Transportministeriet, Sund & Bælt og Københavns Kommune for maskinrummet og deler seneste viden og fremtidens planer.

Hent præsentationen fra mødet

Kom med til endnu en 'Faglig Talk' i By & Havns nyrestaurerede arkivlokale i den gamle visitationsbygning på Nordre Toldbod 3. Denne gang er det oplæg og debat om hvordan vi indretter vores byrum, så københavnere får størst mulig glæde af dem. 

I gamle som nye bydele spiller rummene mellem bygningerne en stor rolle for det liv, der udspiller sig i byen. Indretningen af byrum har som oftest til formål at forskønne og skabe sammenhæng mellem zoner i bymiljøer. Desuden at skabe rum for byliv, socialt liv og udendørs aktiviteter.

I flere år har der været fokus på klassiske street-aktiviteter som basketball, fodbold, parkour og skateboarding når aktivitetsmuligheder til unge er tænkt ind i nye byrum. Aktiviteter som har vist sig at henvende sig mest til drenge, og hvor pigerne i overvejende grad har indtaget en tilskuerrolle, hvis de overhovedet har været der.

I de nye Københavnske bydele, som udvikles i disse år, arbejder By & Havn på at skabe gode, alsidige byrum til de mange forskellige målgrupper, der afspejler de eksisterende og kommende beboere og besøgende i området. Der er mange hensyn at tage – blandt andet de oversete teenagepigers behov og præferencer.

Derfor satte By & Havn sig for at undersøge hvad der skal til, for at et nyt byrum i Nordhavn vil appellere til unge piger. Gennem klassisk analyse og interviews, gåture og en workshop med udskolingselever fra Randersgade skole og Copenhagen International School kom vi nærmere på, hvad unge piger efterspørger. Det fremgik at det fx er vigtigt for pigerne, at byrummet taler til sanserne, og at der ikke er spilleregler eller krav til, hvad man skal lave, som der eksempelvis er med en fodboldbane. De vil gerne selv definere og udforske stedet. Pigerne efterspørger desuden at byrum bruges af flere forskellige brugergrupper, så man kan spejle sig i de voksne eller interagere med drengene. Resultatet er blevet et byrum som er udviklet ud fra syv principper, der fremkom i analysen og samarbejdet med eleverne. 

Kom og hør om hvordan det nye byrum i Nordhavn kommer til at se ud og om hvordan vi håber, det vil blive brugt – og deltag i diskussionen om hvordan vi i det hele taget skaber byrum, der understøtter sundhed og trivsel blandt Københavnere.

Efter arrangementet er det muligt at se udstillingen ’Havnebygmesterens Studiesamling’ – om udviklingen af byen og havnen set gennem fotos, kort, tegninger og film fra By & Havns historiske arkiv.

 

Praktisk:

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Arrangementet foregår i By & Havns arkiv i den gamle visitationsbygning på Nordre Toldbod 3. 

OBS! Der er ikke elevator eller lift op til Arkivlokalet som ligger på første sal i visitationsbygningen.

 

Program:

Velkommen v. Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn

Nyt byrum med fokus på unge piger i Nordhavn v. Jane Hegner Mortensen, projektleder i Planlægning og Byrum, By & Havn

Hvad ved vi om hvad, der appellerer til piger og kvinders aktive deltagelse i byrum? v. Kirstine Sejr, projektleder i Ungekultur og inklusion, DGI

Hvordan skaber vi de bedste byrum til nuværende og kommende Københavnere? Debat ved arkitekt og journalist på Berlingske Holger Dahl, Anne Skovbro, Jane Hegner Mortensen og Kirstine Sejr.

Nordre toldbod loft17-1600px (1)

Kom og vær med til at fejre den nye streetpark på parkeringspladsen på Hannemanns Allé 15 lørdag den 10. juni kl. 12 - 18.

 

Dagen byder på masser af sjove aktiviteter for store og små arrangeret af Ørestad IF, Big Heart Skateboardring og Copenhagen Falcons. Der vil være gratis kaffe, vand, lidt slik og kage så længe lager haves. Herefter vil det være muligt at købe mad og drikke fra foodtrucks på pladsen.

By & Havn har stillet området til rådighed til de tre foreninger med en ambition om at skabe et nyt samlingssted for bydelen og Københavns Kommune understøtter projektet økonomisk ift events og aktivering.

A---ØrestadStreetPark_web

Vi indvier tre nye faciliteter, der giver dig mulighed for flere natur- og friluftsoplevelser langs kysten i Naturpark Amager.

 
De nye faciliteter giver nye rammer for naturoplevelser, naturformidling, leg og læring, og omfatter derudover også nye offentlige toiletter og vandposter, en ny badezone ved Byskoven, et madpakkehus, grejbank, samt anløbssteder for kajakker, rafts, robåde og SUP’er langs kysten.
 
Faciliteterne findes nord og syd for Havneslusen samt ved Byskoven og vil også fungere som naturlige stop på Amarminoen – den 27 km lange vandrerute gennem hele Naturpark Amager, samt Havneringen.
 
Vi fejrer de nye faciliteter med en sjov og spændende eftermiddag, hvor du bl.a. kan prøve forskellige aktiviteter på land og til vands. Der vil også være åbningstaler og et indvielsesritual for de nye faciliteter.
 
Program for dagen
Fra kl. 16.00: Aktiviteter på vand og land
Megasup, havkajak, rafting, SUP-polo, spikeball, kæmpe jenga, fotosafari m.m.
Introduktion til naturen og mad over bål ved spejdere og naturvejleder
Præsentation af naturparkens nye faciliteter ved landskabsarkitekt Catrine Hancke, LYTT Architecture
(Aktiviteterne fortsætter efter taler og indvielsesritual frem til kl. 19.00)
 
Kl. 17.30: Taler
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod, børne- og ungdoms borgmester Jakob Næsager samt Robert Nielsen fra Amager Vest Lokaludvalg, Lene Rydal Jørgensen fra Nordea-fonden og Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden
 
Kl. 18.00: Indvielsesritual med båltænding
 
Praktisk information
Tilmelding på forhånd er ikke nødvendigt.
Til arrangementet vil der være lidt at drikke og spise.
Arrangementet foregår på Havneringen, 200 meter nord for Havneslusen.
Hvis du er på cykel, kør langs vandet mod syd fra Islands Brygge eller kør ad Sjællandsbroen. Hvis du er i bil, henvises til parkeringspladsen på hjørnet af Vejlands Alle og Artillerivej, derfra er der 10 min. at gå.
 
Hvem står bag?
Naturpark Amager er et samarbejde mellem kommunerne København, Tårnby og Dragør samt Naturstyrelsen og By & Havn, og faciliteterne er etableret med støtte fra Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden og Friluftsrådet.
Den nye læringspavillon, grejbank og opholdsdæk nord for Havneslusen
Den nye læringspavillon, grejbank og opholdsdæk nord for Havneslusen
Den nye badezone ved Byskoven
Den nye badezone ved Byskoven
Den nye flydebro syd for havneslusen
Den nye flydebro syd for havneslusen

Indvielse af Sundmolens midlertidige byrum

Kom forbi mandag den 1. maj mellem kl. 17.00 og kl. 18.00, når vi fejrer, at det midlertidige byrum på Sundmolen er færdigt og foråret er begyndt. Så tag derfor bold, tæppe og din familie under armen og kom forbi til en hyggelig eftermiddag, hvor vi byder på kaffe, kage og saft.  

Foråret begynder at vise sig med længere dage og en temperatur, der langsomt bevæger sig i den rigtige retning. Det er derfor positivt, at det midlertidige byrum på Sundmolen nu er færdigudvidet – denne gang med områder til boldspil og ophold. For at fejre byrummet og foråret inviterer vi mandag den 1. maj til indvielse af det midlertidige byrum, hvor man kan komme forbi til leg og hygge.

Alle er velkomne! 

Hvordan kan vi lave en park med tydelige kulturspor og plads til bynatur?

By & Havn inviterer til inddragelsesproces omkring tilblivelsen af Kranparken i Nordhavn. 10.000 m2 langs havnekajen skal omdannes til en park med bynatur og kulturspor. Og med et byliv i tråd med omgivelserne og behovene.

Alle borgere og interessenter i nærheden af parken er derfor inviteret til at deltage i en workshop.

Vi mødes i Salen i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø fra kl. 17-18.45.

Program for eftermiddagen er:

17.00-17.20: Velkommen v. By & Havn

17.20-17.45: Introduktion, overblik og status v. Opland Arkitekter

17.45-18.30: Workshop med fokus på: Hvordan kan vi bevare stedets historie i den endelige park? Og hvordan kan vi forene byliv og bynatur i et afstemt, sanseligt forhold?

18.30-18.45: Afrunding og opsamling

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

By & Havn, Opland arkitekter og Via Trafik – en del af Sweco