Invitation: Nordhavn fylder 10 år

Tirsdag den 3. september kl. 16:30-17:30 fejrer vi Nordhavns fødselsdag, og du er inviteret med.

Indtil for 10 år siden var Nordhavn et industriområde bag lås og slå, men den 31. august 2014 blev hegnet rundt om Århusgadekvarteret i Nordhavn fjernet, og det nye byudviklingsområde blev for første gang åbnet for københavnerne.

På de 10 år, der er gået siden da, er Nordhavn blevet en aktiv del af bylivet i København, hvor livet leves ved kajkanten. Det er ikke kommet af sig selv, men er sket i et samspil mellem beboere, virksomheder, foreningsliv, byudviklere, arkitekter, håndværkere, ingeniører, politikere og mange flere, der alle på hver sin måde har bidraget til at visionerne er blevet til virkelighed, og at Nordhavn i dag er en levende bydel.

Den 3. september fejrer vi Nordhavns runde fødselsdag med taler, lagkage, bobler og sodavand på pladsen mellem Meny og Metrostation Nordhavn, og alle er inviteret med.

Program

Nordhavns fødselsdag fejres den 3. september kl. 16:30-17:30 på pladsen mellem Meny og Metrostation Nordhavn.

  • Taler ved Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn; Lars Jensen, stadsarkitekt i Københavns Kommune, Bente Hyldahl Fogh formand for Grundejerforeningen Århusgadekvarteret.
  • Bygningspræmieringen sættes op
  • Lagkage, bobler og sodavand

Start 03. september 2024, kl. 16:30

Slut 03. september 2024, kl. 17:30

Hvor Pladsen mellem Meny og Metrostation Nordhavn.