Indvielse af ny kajak- og SUP facilitet i Nordhavn Bassin

Sommeren nærmer sig, og allerede nu indbyder vejret til at komme på vandet og nyde havnens og Øresunds mange muligheder. Derfor har borgere i Nordhavn og omegn noget at glæde sig til, når By & Havn i tæt samarbejde med DGI, Nordhavn IF samt de lokale klubber Watersport, Copenwater og Kajakklubben Nordhavn åbner op for en ny, midlertidig kajak- og SUP facilitet i umiddelbar forlængelse af Gittervej for enden af Nordhavn Bassin. Faciliteten, der vil være åben indtil der anlægges en park på arealet om ca. to år, vil give medlemmer af klubberne mulighed for at opbevare deres kajak- og SUP udstyr i sikre omgivelser, så de hurtigt og nemt kan komme i vandet og nyde havnens mange rekreative områder. 

Det fejrer vi med et åbningsarrangement fredag den 7. juni klokken 15.00-18.00. Her vil det være muligt at prøve forskellige SUP aktiviteter på vandet og lære mere om sikkerheden i havnen. Desuden vil der være gratis is og kaffe, til alle der dukker op.

I By & Havn er der stor glæde over, at man nu kan give endnu bedre muligheder for at man nemt og bekvemt kan udnytte havnens mange rekreative aktiviteter.

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere og se hvordan du melder dig ind i en klub på:

logoer-supfacilitet

Start 07. juni 2024, kl. 15:00

Slut 07. juni 2024, kl. 18:00

Hvor Nordbassinet ved Gittervej i Nordhavn