Hvad betyder etableringen af landstrøm for Nordhavn?

Landstrøm er på vej til København og fra sæsonstarten i 2025 vil krydstogtsskibe, der ligger til kaj både ved Oceankaj og Langelinie kunne blive forsynet med landstrøm.

By & Havn har på baggrund af et udbud tildelt opgaven til det danske selskab PowerCon, som sammen med entreprenørselskabet Nordkysten står for etableringen af anlægget – både i forhold til converterstation og kobling til forsyningsnet. Landstrømsanlægget i København vil være et af de største i verden og vil være med til at skabe en renere luft over byen. Men inden da foreligger der et større anlægsarbejde, hvor der skal føres kabler fra hovedstationen i Nordhavn og ud til den kommende converterstation.

Kom og bliv klogere på projektet, når By & Havn i samarbejde med Østerbro Lokaludvalg inviterer til nabomøde tirsdag d. 16. april. På mødet vil Allan Marouf, formand for Østerbro Lokaludvalg, Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør ved By & Havn, Simon Brückner, Souschef ved By & Havn, samt repræsentanter PowerCon og Nordkysten give en status på etableringen. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en uddyben­de snak med panelet af talere.

Start 16. april 2024, kl. 17:00

Slut 16. april 2024, kl. 19:00

Hvor Århusgade 103, 2100 København