Havneseminar 2024

Årets havneseminar finder sted tirsdag den 11. juni kl. 16-19 i et konferencetelt på Nordre Toldbod. Havneseminaret er for alle, der har interesse i udviklingen af Københavns Havn.

Årets havneseminar vil bestå af en havnemesse, lancering af ny zoneplan for Københavns Havn samt indblik og inddragelse i arbejdet med det nye havnereglement.

Til havnemessen vil der være en række stande, hvor By & Havn og samarbejdspartnere præsenterer arbejdet med sikkerhed og rekreativ brug af havnen.

Efterfølgende vil den nye zoneplan for Københavns Havn blive lanceret. Zoneplanen er et værktøj for udvikling af Københavns Havn, der skal hjælpe med til at balancere de mange forskellige ønsker til havnen.

Der vil også være mulighed for at komme med input til det nye havnereglement. By & Havn er i gang med at revidere havnereglerne for at sikre, at reglementet følger med havnens udvikling og tager stilling til de dilemmaer, der ligger i at skabe en havn for alle.

Der vil naturligvis også være lidt godt at spise og drikke. Og så er der masser af mulighed for, at deltagerne mødes og får en snak om havnen.

Hvad enten du er medlem af en af havnens mange klubber, lystbådehavne, driver forretning i havnen, bor ved - eller på - vandet, sejler, fisker, ror, padler, bader eller bare kan lide at bevæge dig langs kajkanterne, så håber vi, du har lyst til at deltage i havneseminaret.  

Der er gratis adgang men et begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Det endelige program vil både blive offentliggjort direkte til dig, hvis du tilmelder dig via Billetto allerede nu.

Start 11. juni 2024, kl. 16:00

Slut 11. juni 2024, kl. 19:00

Hvor Telt ved Nordre Toldbod