Få indblik i planen for Ydre Nordhavn – sammen med Østerbro Lokaludvalg og By & Havn

Der var overvældende stor interesse for det første møde Østerbro Lokaludvalg og By & Havn afholdte om Strukturplan Nordhavn, hvor man kunne få et indblik i planen for ydre Nordhavn. Derfor inviterer vi til endnu et møde, så alle interesserede kan deltage.

Mødet afholdes onsdag den 11. oktober. Kl. 17-19 i By & Havns mødesal, Nordre Toldbod 7, 1259 København K.

Læs mere om hvad strukturplanen er, og download den her

Det er gratis at deltage, men for at der er nok forplejning og plads til alle, skal man tilmelde sig ved at skrive til fp_oesterbrolokaludv@okf.kk.dk. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Program:

  • Velkommen v. Allan Marouf, formand, Østerbro Lokaludvalg
  • Strukturplan Nordhavn præsenteres v. Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør, By & Havn
  • Samtale om strukturplanen og planlægningen af Ydre Nordhavn mellem Allan Marouf og Ingvar Sejr Hansen

Der er løbende mulighed for at komme med input og stille spørgsmål til strukturplanen.

Start 11. oktober 2023, kl. 17:00

Slut 11. oktober 2023, kl. 19:00

Hvor By & Havns mødesal, Nordre Toldbod 7, 1259 København K.