Historien om Havnen: Frihavnens høje hatte
I 1887 igangsatte den tyske kejser udgravningen af Kielerkanalen. Det var en trussel mod den danske andel i den østersøiske transithandel. Kielerkanalen forbandt Frihavnen i Hamborg med Østersøen, og skibene behøvede ikke længere gå nord om Jylland. Danmark risikerede at blive en handelsmæssig udørk. Som modsvar satte regeringen gang i et af datidens største anlægsprojekter: Københavns Frihavn.
I slutningen af 1800-tallet regerede Privatbankens direktør C.F. Tietgen over dansk erhvervsliv. Bag hans ryg kaldte konkurrenterne ham ’Stormogulen’ og han var regeringens førstevalg, da den nye Frihavn skulle finansieres. Men Tietgen afviste pure enhver involvering i projektet. I stedet så Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt sit snit til at tage kampen op mod sin rival. For Frihavnen var et prestigeprojekt der ville pryde under Glückstadts bælte og cementere hans position overfor Tietgen. Frihavnsprojektet udviklede sig til et afgørende sværdslag for Tietgen og Glückstadt, og til sidst måtte selv kongen lægge sig imellem de stridende parter.
Anlægget stod færdigt i 1894, og Langelinie, Midtermolen og Marmormolen, Amerikakaj og Nordhavnsbassinet var et monumentalt skridt tættere på den havn, vi kender og elsker i dag.
Det enorme projekt kastede selvfølgelig også mange arkitekt- og ingeniørplaner af sig. De mange smukke Frihavnsplaner blev omhyggeligt nedpakket og fandt siden vej til By & Havns store arkiv. I By & Havns udstilling Havnebygmesterens Studiesamling, kan du dykke ned i frihavnsplanerne og opleve vores særudstilling Historien om Havnen, som bygger på podcastens episoder.
Lyt til episode 9 her og glæd dig til næste uges afsnit om Kvindernes Havn. For selvom vi sjældent hører meget til dem i denne forbindelse, så har kvinderne fyldt meget i den historiske havn.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.