Årets gåtur på Lynetteholm tager dig med ud til Københavns nye kyst

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 22. maj 2025.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

22. maj 2025

Årets gåtur på Lynetteholm tager dig med ud til Københavns nye kyst

INVITATION: Søndag den 25. maj inviterer By & Havn københavnerne med ud at gå på Lynetteholm. Arrangementet byder på tre spændende gåruter, hvor man kan se København fra helt nye vinkler. Grundet stor interesse, og fuldt booket arrangement, tilbyder vi et par sidste ekstra billetter.

Tilmelding via Billetto. 


Omridset af Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm, er for alvor ved at tage form i Københavns Havn. Derfor inviterer vi søndag den 25. maj til en særlig oplevelse, hvor du kan komme ud at gå på de dele af Lynetteholms stendæmninger og strongpoints, som allerede er anlagt, og som former byens nye kyst og stormflodssikring langs Øresund.

I forbindelse med dagen åbner vi også op for en rute ud i Lynetteholms jordopfyld og kommende kystlandskab. Lynetteholm skal fyldes op etapevis over de næste mange år, og det første land er kommet til syne.

Landområdet, der kan besøges på søndag, skal over de næste år etableres som første etape af Lynetteholms kystlandskab. På dagen vil der være en dialogstand i samarbejde med Københavns Kommune, hvor du kan komme med input til udviklingen af første etape, der efter planen åbner for adgang i 2029.  

Her kan du gå på Lynetteholm

På billedet ses gårute 1 og 2. Ruterne går mod henholdsvis stendæmning/strongpoint og kommende kystlandskab.

Rute 1+2[2]

På billedet ses rute 3. Ruten giver dig udsigt til Lynetteholms vestlige stendæmning, der løber langs Trekroner Fortet- og havnens historiske bølgebrydere.

Ruten er asfalteret og derfor særligt egnet for barnevogne og gangbesværede.

Rute 3[2]

Nedenfor ses sydligt strongpoint (rute 1) tæt på. Et strongpoint er en stærk stenkonstruktion/stenø, som anlægges yderst mod Øresund, og som på sigt skal beskytte Lynetteholms kystlandskab mod vind og vejr. Der bliver mulighed for at gå rundt på det sydlige strongpoint på dagen, og medarbejdere fra By & Havn vil stå og tage imod gæster ude på stenøen.

Lynetteholm_Dronedokumentation_April 2025-16-1200px

Gratis kaffe og hotdogs

Undervejs byder vi på gratis mad fra pølsevognen og kaffe i koppen.

Tilmelding

Arrangementet har oplevet en stor interesse, og derfor har vi åbnet op for nogle sidste billetter.  Billetterne er gratis, og du kan hente dem via Billetto.

Vejr og vind

Af sikkerhedsmæssige årsager tages forbehold for aflysning, hvis vejret på dagen ikke egner sig til arrangementet.

Find vej

Arrangementet finder sted på Lynetteholms byggeplads, Refshalevej 210, 1432 København K.

Der vil være mulighed for parkering på selve byggepladsen, men vi opfordrer til at ankomme på cykel eller med offentlig transport, da der kun er et begrænset antal parkeringspladser.

Invitation til gåtur på LynetteholmII

Du kan læse mere om udviklingen af Lynetteholms kystlandskab og borgerdialogen i samarbejde med Københavns Kommune her.