Ny rapport viser gode resultater: Lynetteholms klapmateriale spreder sig fortsat kun beskedent
Ved udgangen af marts blev Lynetteholms første klapsæson afsluttet. En ny overvågningsrapport fra januar og frem til 6. marts viser, at klapningen har overholdt alle miljøkriterier i den målte periode, og at det klappede havbundsmateriale kun har spredt sig beskedent til Østersøen, Øresund og Køge Bugt.
I marts udkom Lynetteholms første klapnings-rapport fra DHI, også kaldet en hindcast-rapport. Rapporten var positiv og konkluderede, at 86 procent af det samlede klapmateriale fra januar til primo februar var blevet inden for den anvendte klapplads, og det resterende materiale aflejret i umiddelbar nærhed af klappladsen.
Rapport nummer to udkom 1. april og medregner perioden 7. februar til 6. marts. Rapporten viser, at der også i denne periode kun er fundet en beskeden spredning sted. Ser man over den samlede måleperiode fra 3. januar til 6. marts, så har 83 procent af det samlede havbundmateriale aflejret sig inden for den anvendte klapplads, mens en stor del af de resterende 17 procent har lagt sig i umiddelbar nærhed af klappladsen. Det fremgår af rapporten.
Trods en lille stigning i spredningen fra første til anden rapport, så er resultatet fortsat meget positivt, og helt forventet. Det siger udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen:
Vi har klappet mere finkornet materiale denne gang, og derfor er resultatet lidt anderledes end sidst, men stadig bedre, end vi havde turdet håbe på. I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport er det vurderet, at cirka 45 procent af det samlede klapmateriale vil blive indenfor klappladsen. Vi er oppe på, at 83 procent forbliver indenfor pladsen, og det giver os en god dokumentation for, at Lynetteholm overholder alle miljøhensyn.
Udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.
På nedenstående kort kan det ses, at aflejringen af havbundsmaterialet har været størst nær den klapplads, som er benyttet. I rapporten vurderes det, at spredningen til Østersøen har været på cirka 0,51 procent af det samlede materiale (fra 3. januar – 6. marts). Mens den estimerede spredning til det nordlige Øresund har været på cirka 2,37 procent og cirka 0,11 procent til Køge Bugt. Det ligger markant under de kriterier for spredning, som Miljøstyrelsen har godkendt i forbindelse med klapningen.
I forhold til Natura 2000-områder så konkluderer rapporten, at der har været en mindre påvirkning af Natura 2000-området ved Saltholm. Påvirkningen svarer til, at der i hele måleperioden fra primo januar til primo marts har været en periode på en til to timer, hvor der har været op til fem milligram klapmateriale pr. liter havvand i den yderste del af Natura 2000-området. Denne spredning ligger inden for det forudsete, og vurderes ikke at have en betydelig miljømæssig påvirkning på området.
Ovenstående kort viser lille spredning til den yderste del af Natura 2000-området ved Saltholm. Som det ses, er alle øvrige Natura 2000-områder, herunder de svenske områder, ikke berørt. Natura 2000-områderne er på kortet markeret med grå farve.
’Vejrudsigter’ for klapning også fortsat retvisende
Under Lynetteholms klapning fortager DHI løbende to ugentlige forecasts, det vil sige ’vejrudsigter’ for vandområdet, der på baggrund af den forventede klapning de enkelte dage giver en prognose for, hvordan det klappede materiale vil sprede sig. Prognoserne er beregnet ud fra forventede strømforhold, og kan dermed forudsige, om der er dage, hvor der ikke skal klappes, fordi strømforhold medfører en uønsket spredning.
Ligesom første hindcast-rapport, så konkluderer den nye rapport, at der igen er en fin overensstemmelse mellem de modellerede, og de efterfølgende reelle målte strømforhold i farvandet omkring klappladserne. Det betyder, at By & Havn sammen med projektets entreprenører kan navigere præcist efter de ugentlige forecasts, og planlægge at indstille klapningen de dage, hvor der kan være en miljømæssig risiko.
Hvor klappes der?
I hele perioden fra 3. januar til 6. marts er der i alt klappet 209.147 ton. Det klappede materiale stammer både fra uddybningen af sejlrenden Svælget og området omkring Lynetteholms perimeter (omkreds).
På kortet ses placeringen af de to klappladser, som Lynetteholm kan benytte, og som Miljøstyrelsen har godkendt til klapning. Klappladserne befinder sig cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra Køge og 15 km fra Skanør i Sverige. By & Havn benyttede også klappladserne under udvidelsen af Nordhavn i 2012, hvor samme type materiale, som bliver klappet i dag, blev klappet dengang. Klapplads A er et tidligere råstofsområde, det vil sige et sugehul, hvor der tidligere er suget sand op, og som nu kan genopfyldes med havbundsmateriale.
Første klapsæson er slut
Afgravning af havbundsmateriale ved Lynetteholm og den efterfølgende klapning af materialet udføres kun i vinterhalvåret mellem oktober og marts, hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav, og hvor ophvirvlen af havbundssediment forekommer naturligt i forbindelse med storme. Klapningen blev afsluttet den 31. marts i år, og det skal bemærkes, at Transportministeriet har igangsat en proces om at få undersøgt alternative muligheder til klapning frem mod næste klapsæson.
Løbende overvågning
Der er blevet udarbejdet forecast-rapporter i hele den første klapperiode, så uønsket spredning har kunnet undgås. Hver 5.-6. uge udkommer hindcast-rapporterne, der følger op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Den tredje og sidste hindcast-rapport fra første klapperioder ventes at udkomme i starten af maj.
Hvad betyder klapning?
Klapning betyder, at det opgravede havbundsmateriale ved Lynetteholm læsses på pramme, og sejles til godkendte klappladser på kanten af Køge Bugt. Prammene har låger i bunden af skibet, der ’klappes’ til side når havbundsmaterialet skal falde til bunds på klappladserne. Deraf betegnelsen klapning.
Følg med i anlægsarbejdet på Lynetteholm
Lynetteholm har sit eget nyhedsbrev, som udelukkende omhandler anlægsarbejdet på Lynetteholm. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her