Deltag i idékonkurrencen for Refshaleøen

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 24. august 2023.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

24. august 2023

Deltag i idékonkurrencen for Refshaleøen

Grundejerne på Refshaleøen udsender en åben invitation til at komme med idéer inden for fem centrale temaer i videreudviklingen. De bedst idéer præmieres.

Refshaleøen er et særligt sted i København. Øen blev skabt til Burmeister & Wains skibsværft, men er i dag bedre kendt for sit særlige kreative miljø og sin levende kultur­historie. Gennem sin historie har Refshaleøen bidraget til at gøre København større, og med sine mange nye aktiviteter har området fået en særlig plads i københavnernes hjerter.

Det er derfor med stor glæde og yd­myghed, at Refshaleøens Ejendoms­selskab og By & Havn nu igangsætter en åben idékonkurrence, som skal være med til at tegne konturerne af Refshaleøens fremtid.

REFFENJUNI.DRONE.JANUSENGEL004

Den åbne idékonkurrence løber til 9. november 2023, som den første af to store konkurrencer i processen, der skal videreudvikle Refshaleøens nuværende kvaliteter til en tæt bydel med flere boliger og arbejdspladser. Konkurrencen henvender sig til både prøvede fagfolk, studerende, nyuddannede og alle helt almindeligt interesserede.

Find konkurrenceprogrammet og andre materialer her.

reffen_optimized.vaerksted2.janusengel044

Vi skal tilføre mange nye lag og kvadratmeter til området. Det vil vi gøre på en måde, hvor vi bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid, så̊ vi sikrer, at vi fortsat kan genkende Refshaleøen i den nye bydel.

Vi er optagede af at bidrage til en god samtale om byudviklingen. Derfor åbner vi også̊ idékonkurrencen med en udstilling af alle de indspark, vi har fået i forbindelse med forårets værkstedsmøder, så̊ idékonkurrencen kan bygge videre på den idérigdom, der er bragt til bords.

REFFENJUNI.DRONE.JANUSENGEL002

Med idékonkurrencen går vi et spadestik dybere og tager fat på nogle af de større udfordringer, der venter, når vi skal udvikle en tæt bydel, der er tydeligt forankret i Refshaleøens nuværende kvaliteter.

Fem temaspor

Konkurrencen er centreret om fem forskellige temaspor, der udspringer af vores fælles vision som grund­ejere. Det er vores ønske at modtage idéer til, hvordan vi løser nogle af de centrale spørgsmål angående videre­udviklingen af Refshaleøens kreative miljø, bygningstransformation, bynatur og biodiversitet samt vejen til en blandet bydel.

Med idékonkurrencen lægger vi endnu et lag til udviklingen af Refshaleøen, og forslagene fra idékonkurrencen vil ligesom de mange indspark, vi har fået, blive lagt frem som inspiration for den videreudvik­ling, der skal ske i forbindelse med strukturplankonkurrencen i 2024.

Vi har høje ambitioner for Refshale­øens udvikling, og vi håber, at idékonkurrencen kan hjælpe os med at skabe den gode overgang fra midler­tidighed til tæt og blivende bydel.

 

Vi glæder os til at modtage jeres idéer til videreudviklingen af Refshaleøen!

Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn