Whistleblower-ordning

By & Havn har en whistleblower-ordning. Hvis du er ansat i By & Havn eller hos en samarbejdspartner og har du viden – eller begrundet mistanke – om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i By & Havn, så har du mulighed for at videregive oplysningerne til whistleblower-ordningen. 

Det foregår via en hjemmeside, som du altid kan tilgå - bare du har en internetforbindelse.  

Du kan henvende dig anonymt, hvis du finder en tryghed i, at ingen ved, hvem du er. Hvis du vil være anonym, må du ikke oplyse dit navn eller andre personlige oplysninger - fx. adresse eller telefonnummer. Hvis oplysningerne er givet, har vi pligt til at registrere det, og så er du ikke længere anonym. 

Det skal bemærkes, at hvis man vil sikre sin anonymitet, skal man tilgå hjemmesiden uden at være koblet på et firmanetværk.  

For ansatte i By & Havn er der også et link på selskabets intranet.