Vær med i dialogen om den næste del af Nordhavn

14. august 2026

Vær med i dialogen om den næste del af Nordhavn

Nu kan naboer, besøgende og andre med interesse for Nordhavn komme med input til udviklingen af det næste store udviklingsområde i Nordhavn. Erfaringer og perspektiver fra dem, der allerede kender og bruger området, skal være med til at inspirere det videre arbejde med det kommende Nordsøkvarter.

Nordsøkvarteret bliver et af de næste store udviklingsområder i Nordhavn. Området er cirka 740.000 kvadratmeter stort og ligger i den vestlige del af Nordhavn, nord for Skudeløbet og Skudehavnen.

Næste skridt er en projektkonkurrence, hvor fem arkitekt- og rådgiverteams skal udarbejde forslag til en samlet masterplan for området. I den forbindelse indsamles nu input fra naboer, besøgende og andre, der kender og bruger Nordhavn, så deres erfaringer og perspektiver kan være med til at give input til konkurrenceprogrammet for den masterplan, som er det første skridt i en lang planlægningsproces. Første skridt i en samlet række af engagementstiltag er en online spørgeskemaundersøgelse, hvor alle københavnere får mulighed for at give deres besyv med.

Del dine erfaringer og perspektiver

Bor du i Nordhavn, arbejder du der, besøger du området eller bruger du det på andre måder, kan du nu bidrage med dine idéer til, hvad der er vigtigt at have med i den videre udvikling af Nordsøkvarteret.

Det tager kun få minutter at deltage, og de input, der kommer ind, bliver taget med i det videre arbejde med området.

Del dine tanker →

De erfaringer og synspunkter, der samles ind, skal være med til at give input til det konkurrenceprogram, som fem arkitekt- og rådgiverteams skal arbejde ud fra, når de udarbejder forslag til en samlet masterplan for Nordsøkvarteret.

Masterplanen skal danne grundlag for den videre udvikling af kvarteret. Den første lokalplan forventes vedtaget i 2029, mens udviklingen af Nordsøkvarteret forventes at strække sig frem mod 2040.

Billede2