Mastekranen er blandt Holmens mest markante vartegn. Den er barn af den hollandske arkitekt Philip de Lange og stod færdig i 1749.
I sin storhedstid var mastekranen havnens muskelbundt med en løftekraft på op til 20 tons. Og der var brug for de herkuliske kræfter, for de tunge sejlskibsmaster på orlogsskibene var komplekse tømmerkonstruktioner, som bestod af flere sammensatte elementer og måtte løftes på plads.
Men den bastante bygning gemmer på flere hemmeligheder. Det tunge murværk er blot et blændværk og en udvendig skal, der beskytter den egentlige trækran mod vind og vejr.
Vinduerne bliver gradvist mindre for at skabe illusionen af, at bygningen er højere end sine 36 meter.
Den enorme indre tømmerkonstruktion holdes udelukkende sammen af tjæret tovværk. Tovværket gør konstruktionen mere smidig og uden gennemboring fra jernbolte, kan sne og regnvand ikke trænge ind i det tjærede træ og forårsage svamp og råd.
Mastekranens facade prydes af Frederik V’s kronede monogram, men bygningen er i øvrigt ikke pyntesyg. Det skyldes nu ikke, at der løb en minimalistisk åre i Philip de Lange, men snarere at Admiralitetet først og fremmest ønskede sig en mastekran med fokus på myndig funktionalitet. Dermed måtte Philip de Langes oprindelige rokoko-udsmykning lade livet på praktikkens alter.
På Philip de Langes oprindelige tegninger skulle mastekranen have været mere ornamenteret.