Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 12. december lokalplanen for August Schade Kvarteret i Ørestad Nord. Dermed kan Nordea påbegynde byggeriet af det nye domicil i Ørestad.

Indtil nu har området syd for DR Byens store studier ligget stort set ubenyttet hen, mens resten af Ørestad Nord har udviklet sig til et velfungerende bykvarter.

Nu er lokalplanen for August Schade Kvarteret vedtaget. Planen muliggør 120.000 etagementer bebyggelse, svarende til ca. 25 % af den samlede byggeret i Ørestad Nord. 30.000 etagemeter skal anvendes til beboelse og resten til erhverv. Det betyder, at lokalplanområdet befolkes med ca. 700 beboere og 3.500 arbejdspladser.

Med lokalplanen for kvarteret på plads opnås en interne sammenhæng i kvarteret, hvor sivegaden langs kanalen forbinder de primære pladser, Universitetstorvet i nord og DR Pladsen i syd og skaber et oplevelsesrigt forløb for de mange mennesker, der dagligt færdes her.

Ørestad Nord rummer bl.a. to Metrostationer, DR Byen og Koncerthuset, IT-Universitetet, Københavns Universitets Søndre Campus samt en række markante boligbyggerier.

Den nye lokalplans bebyggelsesplan udgøres af en række kantede byggerier omkring en indre gade, der forbinder de omgivende store boligkvarterer med Metrostationen. De i alt syv byggerier i planen har relativt store volumener og får en høj detaljeringsgrad med vinklede og skulpturelle facader og tag, forskudte planer og transparente stueetager, der skaber et inspirerende og inviterende bymiljø.

Blandingen af boliger og kontorer betyder desuden, at det kommende bykvarter kommer til at leve både dag og aften. Her kommer flere fælles mødesteder og aktivitetstilbud. Ved indgangen til kvarteret fra sydøst og sydvest skabes grønne byrum med fritidsaktiviteter og mod DR pladsen og Metro indrettes bymæssige funktioner som fx serveringssteder og udstilling.

”Fra Nørreport til DR Byen station, der ligger midt i August Schade Kvarteret, tager det under syv minutter med Metroen. Det er et med andre ord et meget attraktivt og centralt beliggende bykvarter i Ørestad, som nu skal bebygges. De arkitektoniske ambitioner i Ørestad Nord er tårnhøje med bl.a. Jean Nouvels Koncerthuset og Lundgaard & Tranbergs Tietgenkollegiet, og jeg glæder mig til, at denne centrale grund i Ørestad Nord i de kommende år forvandles til et levende område i samme høje standard som resten af bydelen,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Nordeas domicil er en realitet
Nordea har på forhånd sat sig på cirka halvdelen af August Schade Kvarterets erhvervsbyggeret. Henning Larsen Architects tegnede allerede i 2012 et nyt kontordomicil til Nordea.

Der er masser af byggerier i gang eller på vej i Ørestads sydligste bydel.

Ørestad Syd er kendetegnet ved det markante sammenstød mellem Kalvebod Fælleds nærmest uendelige natur og bydelens lejlighedsbyggerier – særligt Stævnen og 8TALLET.

Samtidig med, at den fredede natur ligger lige udenfor, er kvarteret ved at udvikle sig til en moderne bydel med aktivitet og tusindvis af nye beboere.

”Ørestad Syd er omkranset af fælleden, der er hele kvarterets baghave og samtidig med perfekte trafikforbindelser i kraft af Metroen, Motorvejen og Øresundstoget. Hidtil har kvarteret udviklet sig sydfra med markante boligbyggerier – og samtidig nordfra med bl.a. Rambøll og hotel Crowne Plaza. By & Havns parkeringshus stod færdigt på Robert Jacobsens Vej i juni, og nu er der flere byggerier på vej, der ligeså stille lukker ’hullet’ mellem den nordlige og den sydlige del og gør det til et helstøbt kvarter,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn. 

I løbet af den kommende tid vil mange nye byggepladser vokse frem i kvarteret. Her får du overblik over de mange nye aktiviteter i Ørestad Syd.

Copenhagen Arena

Ørestad Syds mest spektakulære byggeplads er uden tvivl CPH Arena, der forventes at stå klar til brug i begyndelsen af 2016. Selve byggepladsen er 31.000 kvadratmeter stor – svarende til fem fodboldbaner.

Selskabet bag arenaen, Arena CPHX P/S, har netop indgået aftaler med to af de største entrepriser for arenaen: beton og stål. CC. Contractor skal opføre råhuset og den spanske entreprenør URSSA S. COOP, der er kendt for bl.a. Guggenheim museet i Bilbao og Ground Zero i New York, skal levere stålkonstruktionerne. 

Den færdige arena får plads til 15.000 siddende og stående tilskuere til kultur- og musikarrangementer. til sportsbegivenheder som fx håndboldkampe vil kapaciteten være 12.500 tilskuere. I slutningen af oktober blev det besluttet, at Danmark og Tyskland sammen skal være værter for VM i herrehåndbold i 2019. Flere kampe skal spilles i arenaen i Ørestad Syd – sandsynligvis også finalen – og dermed er den første store begivenhed på plads mere end to år før åbningen. 

Foruden selve arenaen vil komplekset bl.a. rumme et offentligt, udendørs plateau, som bliver en aktiv, central plads i det kommende Arenakvarter. Copenhagen Arena vil får desuden en restaurant, som også vil være åben, når der ikke er events i arenaen. 

Ny daginstitution

I Ørestad stiger indbyggertallet hastigt år for år, og det er især de unge børnefamilier, der flytter til bydelen. Faktisk er 12 procent af beboerne i Ørestad under fem år – i hele København er det tal kun syv procent. Det betyder, at der er rift om pladserne i Ørestads daginstitutioner, og nu opfører Københavns Kommune en ny integreret daginstitution i Ørestad Syd med plads til omkring 200 børnehave- og vuggestuebørn. Institutionen skal på længere sigt ligge på Robert Jacobsens Vej i Arenakvarteret, men i første omgang bliver institutionen startet op i midlertidige lokaler på Asger Jorns Allé 20 længere sydpå i kvarteret.

Den midlertidige daginstitution på Asger Jorns Allé bliver indrettet i pavilloner og kommer til at rumme ca. 1400 kvadratmeter. Børnene får desuden et udendørsareal, hvor de kan lege. I øjeblikket er personalet i den nye, midlertidige daginstitution ved at indrette sig, og børnene får deres første dag i institutionen den 9. december 2013.

Efter planen skal den permanente daginstitution på Robert Jacobsens Vej stå klar i december 2015.

50 almene boliger

Mangor & Nagel arkitektfirma har tegnet et alment byggeri for Domea i den østlige del af Ørestad Syd på hjørnet af Robert Jacobsens Vej og Ejler Billes Allé. Byggeriet rummer 50 lejligheder fra 70 m2 store to værelses lejligheder op til fire værelses lejligheder på næsten 115 m2 – alle med altan eller terrasse. 

Byggeriet får hvidpudsede, facetterede facader og er opdelt i mindre bygningssektioner, der springer i højderne fra fire til seks etager.

Domea forventer, at byggeriet går i gang i begyndelsen af 2014.

Ejerboliger nord for 8TALLET

I 2014 går boligudvikleren JM Danmark i gang med at bygge omkring 150 ejerlejligheder med 3-4 værelser i en karré med enten syv eller otte etager. Alle lejligheder får altan og stuelejlighederne får egen terrasse. 

Byggeriet, der kommer til at ligge nord for boligbyggeriet 8TALLET, bliver opdelt i fire etaper, og første etape, som forventes påbegyndt i 2014, vil omfatte 43 ejerlejligheder. JM Danmark forventer at kunne begynde salget af lejlighederne omkring årsskiftet og have lejlighederne klar til indflytning sidst på sommeren 2015.

Hele boligprojektet forventes afsluttet i 2017-2018 og JM Danmark er åben over for i fremtiden at engagere sig yderligere i området.

Skøjtehal på vej i Arenakvarteret

Københavns Kommune vil opføre en 6.000 m² skøjtehal i Ørestad Syd. Skøjtehallen skal ligge i sammenhæng med den kommende arena i Arenakvarteret i Ørestad Syd.

Fem teams nu blevet prækvalificeret til at afgive bud på opførelse af skøjtehallen.

De fem teams er:

  • Mikkelsen Arkitekter i samarbejde med Thornton Tomasetti og med Dorte Mandrup Arkitekter, Steensen Varming og SLA som underrådgivere
  • Christensen & Co Arkitekter, Wessberg rådgivende ingeniører, PK3 og Vidar Havellen som underrådgivere
  • Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Moe og GHB Landskabsarkitekter som underrådgivere
  • Rambøll Danmark og Arkitema Architects som underrådgiver
  • Urban Agency, RKW Rohde Kellermann Wawrowsky og Buro Happold og Exigo som underrådgiver

Skøjtehallen skal bl.a. indeholde en ishockeybane, omklædningsrum, klubfaciliteter og et styrketræningsrum. Skøjtehallen bliver ca. 6.000 m2 og forventes at stå færdig i 2015.

Familie og ungdomsboliger

Det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder har indgået en aftale med den danske ejendomsudvikler Arkitektgruppen om at opføre 205 familie- og ungdomsboliger tegnet af Årstiderne Arkitekter.

Byggeriet skal ligge på byggefeltet ved siden af 8TALLET lige ved Kalvebod Fælled. I det samme byggefelt ligger i forvejen rækkehusbyggeriet Stepperne og ejerboligbyggeriet Skovhuset, som netop har haft rejsegilde på de 33 lejligheder, der står klar til indflytning den 15. januar 2014. Desuden har Arkitektgruppen netop påbegyndt et byggeri af 81 udlejningsboliger for boligselskabet AAB i samme byggefelt. 

Byggeriet af de nye familie- og forventes påbegyndt i 1. kvartal 2014 med en byggetid på 18 måneder.

Rækkehuse på vej i Arenakvarteret

Boligforeningerne KAB og 3B bygger 170 almene rækkehusboliger forskellige steder i Arenakvarteret. Lejlighederne bliver mellem 84 og 130 m2 med husleje på mellem 6.500 kr. og 10.000 kr. om måneden, hvilket er et huslejeniveau, der er cirka 30 % lavere end normalt. Besparelsen opnås bl.a. ved, at boligerne leveres præfabrikeret og transporteres som færdige moduler, samt ved at beboerne i fællesskab skal have ansvar for drift og vedligehold af fællesarealerne.

De tre øer i kanalen ved sivegaden i Ørestad City har vundet Københavns Kommunes pris ”Gode og smukke bygninger og bymiljøer”.

Gennem mere end 100 år har Københavns Kommune én gang årligt præmieret gode og smukke bygninger og bymiljøer. Målet er at inspirere bygherrer til at investere i god arkitektur og arkitekter i at yde deres bedste. Og det er netop, hvad øerne i Ørestad City, som er tegnet af arkitekterne Open Research Team (ORT) og med By & Havn som bygherre, er et eksempel på.

De tre træøer i kanalen under metrohøjbanen giver mulighed for at komme helt tæt på kanalens vandspejl og opleve kvarteret på en ny måde. De skaber både mulighed for ophold i byrummet og plads til aktiviteter og leg. Ligesom de også giver lettere adgang på tværs af kanalen og er sjove og naturlige mødesteder i bydelen.

Prisen fra Københavns Kommune tildeles både bygherre, arkitekt og bygningsværket. 

By & Havn har som sagt været bygherre på øerne, som stod færdige i efteråret 2012. De er vinderforslaget fra den åbne projektkonkurrence ’Byrum for livet’, som blev udskrevet i 2011 af By & Havn, Grundejerforeningen Ørestad City, Ørestad Vandlaug og Metroselskabet. By & Havn har finansieret projektet med støtte fra Vandlauget og har nu overdraget øerne til Grundejerforeningen Ørestad City og Vandlauget, som er ansvarlige for drift og vedligehold.

Hos arkitekterne bag øerne er der glæde over prisen:

”Øerne har haft den helt rigtige effekt med at skabe en intim sfære i området og har således sat sit aftryk som et anderledes supplement Ørestad City. Vi er både glade og stolte over modtagelsen af denne pris, og det har stor betydning for os at blive præmieret af Københavns Kommune." siger Anna Bisgaard-Nøhr, partner i Open Research Team.

Øerne får prisen med følgende begrundelse (uddrag):

"Øerne er resultatet af en åben konkurrence, der havde som målsætning at styrke bylivet i Ørestad. Samtidig var det et stort ønske at kombinere arkitektonisk kvalitet, originalitet og lang holdbarhed. Denne målsætning må siges at være opfyldt.

Øerne vandt på deres enkelhed. Med et utroligt flot og sikkert greb, tager øerne fat i Ørestads store skala, men de formår også at fungere individuelt som små arkitektoniske perler, der taler til mennesker og hverdagsliv.

Ved at fokusere på vand, natur og nye muligheder er øerne med til at styrke Ørestads eksisterende kvaliteter. Øerne spreder sig som ringe i vandet, kravler op på land og inviterer til at blive brugt. Den ovale form og de naturlige materialer skaber sammenhæng mellem øerne og står i kontrast til bydelens modernistiske arkitektur. Den oplevelse forstærkes yderligere af belysningen og de små svømmende haver.

Arkitekterne har arbejdet med konsekvens og med stor motivmæssig disciplin. Det er simpelthen et enkelt, poetisk og smukt projekt."

Bedømmelsesudvalget består af medlemmer fra Kultur- og Fritidsudvalget, tre sagkyndige, hvor de to er udpeget af Akademisk Arkitektforening og én er udpeget af Dansk Ingeniørforening, Stadsarkitekten samt Kultur- og Fritidsborgmesteren.

De tre øer i kanalen har skabt gode rum for ophold og leg på centrale steder i Ørestad, lige ved siden af både boliger, skole, bibliotek, café og restaurant.

 

”Øerne har skabt bedre rum for ophold og leg på et meget centralt sted i Ørestad. Sivegaden er blevet aktiveret som et rigtig godt sted at opholde sig. Områdets Skole- og gymnasieelever og de mange beboere langs sivegaden har taget øerne til sig som nye opholdsarealer og legeredskaber. Det er dejligt at se,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Foruden de tre øer i Ørestad City blev Trollbeards domicil, Vester Voldgade, Børnekulturhus Ama'r, fornyelse af Fælledparken og restaurering af Dannerhuset præmieret af Københavns Kommune. Tidligere vindere af prisen er blandt andet Ørestad Skole, DR’s koncerthus, VM Bjerget, bydelen Sluseholmen og boligbyggeriet Metropolis i Sluseholmen.

AAB gik i dag i jorden for at bygge 81 familieboliger i Ørestad Syd som boligselskabets afdeling nr. 100.

Det almene boligbyggeri får en meget attraktiv placering med udsigt over Amager Fælled og placeret helt ned til den sø, som afgrænser Ørestad Syd og Fælleden. Nærmeste naboer bliver 8TALLET mod øst og rækkehusene mod vest.

AAB’s boliger i Ørestad Syd bliver et længehus i 11 etager faldende til 6 etager mod fælleden, og det vil bestå af 3- og 4-værelses boliger. Hver enkelt bolig har en meget enkel planløsning og kan på den måde tilpasses individuelle ønsker til en familiebolig. Alle boliger får altaner med udsigt over Amager Fælled.

Boligerne opføres med Arkitektgruppen A/S som totalentreprenør, Tegnestuen Vandkunsten som arkitekt, Henry Jensen A/S som rådgivende ingeniør og BOGL som landskabsarkitekt.

Er man interesseret i at høre mere om mulighederne for at leje en bolig i det nye byggeri, kan man skrive til AAB’s udlejningsafdeling på afdeling100@aab.dk
 

2. etape af Københavns Universitets Søndre Campus er taget i brug. 5.000 studerende og 500 ansatte nyder godt af den moderne og imødekommende arkitektur. Byggeriet vender ud mod Ørestad, og dermed er den oprindelige vision om Ørestad Nord som vidensby et skridt nærmere sin opfyldelse.

Det myldrer med studerende. I forhallen til ’KUA2’, som det nye byggeri kaldes, er der på alle måder højt til loftet. Herfra er der overblik over universitetets videnscenter, hvor studerende sidder oppe på etagerne bag glasruder med bogreoler som baggrund. I forhallens café er der optaget ved samtlige borde. Halvdelen ser ud til at være her for hyggens skyld, mens andre tydeligvis er i gang med opgaver i grupper.

Også selvom man ikke er universitetsstuderende, er man velkommen indenfor til en kop kaffe i caféen.

Ørestad Nord som vidensby
Den nye universitetsbygning er en vigtig brik i en efterhånden gammel plan for området. Allerede i 1996 blev konkurrencen om Københavns Universitets nye byggerier (KUA1 og KUA2) udskrevet, og i 2002 blev KUA1, der ligger omkring Universitetskanalen, taget i brug.

I 2004 stod IT-Universitetet færdigt. DR Byen med det verdensberømte koncerthus åbnede i 2005, i 2006 blev Tietgenkollegiet og Bikuben Kollegiet taget i brug, og endelig blev Det Humanistiske Fakultetsbibliotek færdigt i 2008.

Alle disse byggerier ligger i en radius af få hundrede meter i kvarteret og var en del af den samme vision – Ørestad Nord som vidensby med fokus på kunst og kultur, medier og kommunikationsteknologi.

”KUA” er væk
Flere hundredetusinde unge har haft deres daglige gang på Københavns Universitet Amager, siden de lavloftede og tidstypiske betonbygninger stod færdige i 1975.

Nu er de gamle bygninger væk. Der er kun en fotoudstilling tilbage af det gamle universitet. Den hænger passende her i forhallen til KUA2. Byggeriet slog dørene op for godt for studerende og ansatte i august/september i år.

”Det havde høj prioritet for os at skabe det helt rigtige studiemiljø, og det ser ud til at være lykkedes. Her er rigtig meget liv hver dag. Det er tydeligt, at folk føler sig velkomne her og virkelig har lyst til at være her,” siger souschef i ledelsessekretariatet på Det Humanistiske Fakultet, Henrik Friis, som har været med i byggeprocessen siden begyndelsen.

Den store forhal er hele universitetets hjerte. Hér ligger hovedindgangen, universitetets samlede receptionsareal, den akademiske boghandel og en rigtig café, som hurtigt er blevet et mødested for alle de studerende.

Henrik Friis er ikke i tvivl om, at den nye arkitektur gør Københavns Universitet til en bedre læringsanstalt. Det 39.000 kvadratmeter store KUA2 er ligesom nabobygningen KUA1 opført med naturstenen travertin på facaden. KUA1 er tegnet af KHR Arkitekter, mens det nye KUA2 er tegnet af Arkitema. Samme arkitektfirma tegner også 3. etape – KUA3 som er under opførsel ved siden af.

Vender sig mod Ørestad og Universitetstorvet
Faktisk er det gamle KUA fra halvfjerdserne i høj grad blevet genanvendt i det nye byggeri. Man har nemlig genbrugt den gamle betonkonstruktion – hvorpå man har tilføjet etager og ’vendt’ universitetet, så det ikke længere har hovedindgang mod Njalsgade og København men indad mod vidensbyen Ørestad Nord og det kommende Universitetstorv.

Torvet vil stå færdig i sammenhæng med 3. KUA3 i 2016/2017.

Universitetstorvet bliver et væsentligt omdrejningspunkt for det færdige universitet og for hele kvarteret Ørestad Nord. Pladsen bliver dobbelt så stor som Københavns Rådhusplads, men området bliver opdelt i en række funktioner og vil byde på forskellige muligheder og oplevelser med mindre haveanlæg, en multiscene osv.

”Vi er meget opmærksomme på, at vi nu vender ansigtet ind mod Ørestad. Vi kommer til at orientere os i forhold til de nærmeste naboer omkring torvet: DR, IT-Universitetet og Det Kongelige Bibliotek. Nu er relationen til de andre institutioner i kvarteret meget tydelig for os, og det skal vi selvfølgelig udnytte i fremtiden – uden at jeg helt konkret ved, hvad der kommer ud af mulighederne,” siger Henrik Friis.


Bygninger Københavns Universitet, Søndre Campus, Ørestad Nord

  • KUA1: Bygningerne på venstre side af Universitetskanalen set fra Njalsgade. Bygget omkring år 2000. 5000 studerende og 400 ansatte.
  • KUA2: Bygningen på højre side af kanalen set fra Njalsgade. Færdiggjort i 2013 med studiestart i august/september. Er en ombygning af det oprindelige KUA fra 1970’erne. 5.500 studerende og 500-600 ansatte.
  • KUA3: Den sidste rest af ’gamle KUA’ bliver ombygget i øjeblikket. Kommer til at rumme falkuteterne Jura og Teologi samt Det Informationsvidenskabelige Akademi, når byggeriet efter planen står færdig i 2016. Forventet 6000 studerende og 500 ansatte.
  • Det Humanistiske Fakultetsbibliotek: Bygningen modsat KUA 2. Rumer 500 studiepladser til fri afbenyttelse. Alle bestillinger på Det Kgl. Bibliotek kan afhentes der.
  • Forventet samlet antal studerende: ca. 15.000
  • Forventet samlet antal ansatte (inkl. forskere): ca. 1.500

Nordens bedste universitet

Københavns Universitet er det bedste universitet i de nordiske lande, vurderer organisationen QS World University Rankings. Københavns Universitet ligger nummer 45 på listen, mens de højstplacerede universiteter i Sverige, Finland og Norge er placeret som henholdsvis 67, 69 og 89. Samtlige universiteter i top 10 ligger i USA eller Storbritannien.

Københavns Universitet er den største forsknings- og uddannelsesinstitution i Danmark. I alt læser 35.000 studerende på universitetet, der blev grundlagt i 1479.

Det internationale Håndbold Forbund (IHF) har netop afgjort, at Danmark og Tyskland sammen skal være værter for VM i herrehåndbold i 2019. Københavns nye arena i Ørestad Syd kommer i den grad i spil.

Danmark bliver sammen med Tyskland vært for VM i Herrehåndbold i 2019. Det er netop blevet afgjort ved et møde i det internationale håndboldforbund, IHF i Doha, Qatar. Det er allerede nu bestemt, at flere af kampene skal spilles i den kommende multiarena i Ørestad – og med stor sandsynlighed også finalen. Dermed er den første store begivenhed i Københavns nye multiarena på plads mere end to år før åbningen i begyndelsen af 2016.

”Her fra By & Havn skal der lyde et stort tillykke til DHF med værtskabet i 2019. Og et stort tillykke til Arena CPHX med at få den første store internationale begivenhed i kalenderen. Ørestad en sund bydel med en enestående infrastruktur, så jeg kan dårligt tænke mig en bedre ramme for en sportsbegivenhed i denne kaliber”, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Når verdens bedste håndboldspillere indtager arenaen i 2019, vil de blive modtaget af et Arenakvarter, der ser væsentligt anderledes ud i end i dag. Byudviklingen er på vej til Ørestad Syds nordlige del, som er et af de sidste helt ubebyggede områder i Ørestad. I 2019 vil man i Arenakvarteret finde både en skole og en skøjtehal, der ligger på hver sin side af den gennemgående byfælled. Derudover er der planlagt flere institutioner, ligesom der er solgt byggejord til adskillige boliger i kvarteret.

Det danske håndboldforbund, DHF har søgt om værtskabet sammen med det tyske håndboldforbund og de to forbund skal nu fordele kampene. Fra Danmarks side har man stillet Københavns nye multiarena, Jyske Bank Boxen i Herning, Gigantium i Aalborg og Ballerup Super Arena til rådighed.

Om Copenhagen Arena 
Copenhagen Arena bliver designet af 3XN, HKS architects, Arup, ME Engineers og Planit-IE. Med Copenhagen Arena får København og Danmark en arena i international topkvalitet, hvad angår publikumskomfort, akustik og funktionalitet. Samtidig er det en arena, der vil fremstå som et markant ikon og som en generator for bylivet i Ørestad. Arenaen får plads til 15.000 tilskuere. Arenaen forventes at stå færdig primo 2016. Driften af arenaen bliver varetaget af Live Nation, som vandt udbuddet af arenadriften.

Læs mere om arenaen på Arena CPHX hjemmeside.

Interessen for at bo i Ørestad er så stor, at ejendomsmægleren Home mangler boliger at sælge. For et par, som har solgt deres lejlighed i Ørestad og købt en ny isamme bydel, er det åbenlyst, hvorfor så mange vil bo i Ørestad.

Hos Home i Ørestad kan det mærkes, at der er flyttet 1.000 nye beboere til bydelen bare det seneste år. Der er nemlig kommet fuld fart på salget af boliger i Ørestad, hvor liggetiden på lejligheder er mere end halveret siden sidste år.

”Hvor vi for et år siden havde fem lejligheder med ud for at vise til én køber, har vi nu fem købere til én lejlighed. Boligerne er jo de samme, men man har ikke længere så mange overvejelser ved at flytte til Ørestad,” siger Jacob Nilausen, som har været ejendomsmægler hos Home i Ørestad siden 2005 og kender boligmarkedet i bydelen som få andre.


Ejendomsmægler Jacob Nilausen på hjemmebane i Ørestad. 

Statistik fra Boligsiden.dk viser tydeligt udviklingen. I 2012 tog det gennemsnitligt 168 dage at få solgt en lejlighed i Ørestad, mens gennemsnittet i dag er nede på 75 dage. Priserne på lejlighederne i Ørestad er samtidig steget markant. I 2012 lå m2-prisen på 22.100 kroner, mens en m2 i Ørestad i dag gennemsnitligt koster 25.500 kroner.


Kilde: Boligsiden

Udviklingen i Ørestad skiller sig ud i forhold til resten af København. Mens priserne på lejligheder i perioden 2011-2012 faldt i København, steg de i Ørestad. Og fra 2012 til 2013 er Ørestadslejligheder steget væsentligt mere end i København som helhed. 

Den positive udvikling ses endvidere af, at stort set alle Ørestadslejligheder, der sættes til salg, faktisk også er blevet solgt i 2013. Blot syv lejligheder i bydelen er trukket usolgte tilbage fra markedet i 2013, og dette er en markant nedgang fra 2012 og 2011. 


Kilde: boligsiden.dk

Ejendomsmægler Jacob Nilausen glæder sig til, at der bliver bygget nye boliger i Ørestad:

”Vi står faktisk med et alt for lavt udbud af boliger. Jeg kunne godt efterlyse nogle investorer, så vi kan få flere boliger at sælge, for køberne er her,” siger han. 

Lys, natur og nærhed til byen
Én af de købere er Martin Oxfeldt, som sammen med sin kæreste solgte lejligheden i Ørestad City på bare tre uger – og købte en ny samme sted.

”Vi ledte efter en ny lejlighed og blev hurtigt enige om, at vi ville blive i Ørestad. Vi havde snakket lidt om brokvartererne, fordi jeg fik job på Frederiksberg, men vi syntes ikke, vi kunne få det samme fantastiske lys, og så ville vi heller ikke have naturen så tæt på, som vi har her i Ørestad. Samtidig tager det jo ingen tid, hvis vi vil til indre by eller brokvartererne. Så det var egentlig et let valg,” siger Martin Oxfeldt, som godt forstår, at Ørestad er blevet populær:

”Man får et urbant liv samtidig med, at man har fantastisk natur lige uden for døren. Og så er der kommet en masse faciliteter, som caféer, restauranter, skole, bibliotek og supermarkeder, og det har skabt en livlig bydel,” siger han.

Boliger solgt inden byggestart
At det er en god idé at investere i boliger i Ørestad, er udviklingsdirektør i Arkitektgruppen Tony Christrup helt enig i. Hos Arkitektgruppen blev alle lejligheder på nær én nemlig solgt allerede inden byggestart af det nye boligbyggeri Skovhuset i Ørestad Syd. Byggeriet rummer 35 tre- og fireværelses ejerlejligheder. Der var rejsegilde på byggeriet i denne uge, og boligerne står klar til indflytning i midten af januar 2014.

”Ørestad rummer nærhed til byen og naturen, og derfor er der rigtig mange, som er glade for at bo der, så det kom egentlig ikke bag på mig, at lejlighederne blev solgt før byggestart, men det gik alligevel noget hurtigere end forventet,” siger Tony Christrup.

Arkitektgruppen har tidligere bygget blandt andre Cityhusene i Ørestad City samt Karen Blixen Parken og Bikuben Kollegiet i Ørestad Nord samt 36 rækkehuse, som er nabo til Skovhuset i Ørestad Syd.

Ørestads tredje fase
Jacob Nilausen fra Home påpeger, at de bedre konjunkturer selvfølgelig skubber på, men han mener samtidig, at Ørestad er nået ind i en ny fase, som gør valget af Ørestad som bopæl lettere for køberne. Der er sket en masse, som gør, at Ørestad er et helt andet sted end for et par år siden.

Fra 2004 til 2007 var Ørestad inde i en rivende udvikling, hvor bydelen fysisk tog form. Den anden fase var fra 2007 til for kort tid siden, som var kendetegnet ved et svært boligmarked, og samtidig blev der bygget færre nye boliger i Ørestad.

”Nu er vi i Ørestads tredje fase, hvor man snakker om, at krisen kunne se ud til at få en ende, og hvor bydelen har fået et solidt fundament, som fungerer. Folk kender hinanden, skolen fungerer, det sociale netværk er her, der er caféer, man kan mødes på efter arbejde og en idrætsklub, hvor man kan smutte ned og dyrke sin sport. Faciliteterne er ikke noget, der kommer lige om lidt – de er her nu,” siger Jacob Nilausen.

”Jeg synes, jeg oplever en ny stolthed. Folk der bor her, er glade for det, og derfor taler de godt om Ørestad til deres venner. Så mange folk flytter hertil, fordi det er blevet dem anbefalet. Dem der bor her, fungerer nærmest som ambassadører. Man kan sige, at Ørestad udvikler sig indefra og ud,” siger Jacob Nilausen.

 

Fakta:

  • Prisen på lejligheder i Ørestad er steget markant siden 2011, hvor m2-prisen lå på 21.400 kroner. I dag koster en m2 i Ørestad gennemsnitligt 25.500 kroner. Stigningen er især sket fra 2012 til 2013, hvor m2-prisen er steget med mere end 3000 kroner.
  • Salgstiden på lejligheder i Ørestad er faldet dramatisk. I 2011 tog det gennemsnitligt 132 dage at få solgt en lejlighed i Ørestad, i 2012 tog det 168 dage og i 2013 er antallet af dage faldet til 75. 
  • Ørestadslejligheder kan sælges. I 2011 var der 136 lejligheder i Ørestad, som blev sat til salg, men som blev pillet af Boligsiden.dk uden at være blevet solgt. Det antal faldt til 91 i 2012, og i 2013 har der indtil videre kun været 7 lejligheder, som ikke er blevet solgt. Så selvom året endnu ikke er slut, ser det ud til, at det efterhånden er meget få lejligheder i Ørestad, som ikke bliver solgt.

Alle statistiske fakta er leveret af boligsiden.dk

Pressekontakt:

redaktør Carsten Arlund, By & Havn
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Beboerne i Ørestad har noget til fælles: Pionérånd og lyst til at præge bydelen og skabe Ørestads egen identitet. Derfor fylder netværk og fællesskaber meget. Lige fra nabohjælpsgrupper til foto- og madklubber – og en lynhurtigt voksende idrætsforening.

For udefrakommende, der kun opholder sig kort tid i Ørestad, kan bylivet være svært at afkode. Man mødes ikke nødvendigvis samme type steder og på de samme præmisser som i Københavns gamle bydele. Men relationerne og bylivet trives i høj grad, lyder det fra ørestadsbeboerne selv.

”Det er en særlig slags fællesskab, vi har i Ørestad. Beboerne deler et enestående drive i forhold til at få relationer til hinanden og i forhold til at skabe steder, hvor man kan blive ved med at mødes,” siger Rasmus J. Pedersen, som er bestyrelsesformand i Ørestad Idrætsforening.

De første beboere flyttede til Ørestad i 2004, og i dag bor der mere end 8.500 mennesker i bydelen, som er kommet til at rumme mange samlingssteder.

I Ørestad Urbane Haver mødes beboere fra hele bydelen for at dyrke blomster, urter og grøntsager, på gymnasiet bliver der holdt workshops om aktivt medborgerskab, og på biblioteket kan man blive en del af dokumentarfilmklubben, høre koncerter eller deltage i workshops om, hvad biblioteket skal indeholde i fremtiden.


Ørestad Idrætsfestival i maj 2013 var bl.a. arrangeret af Ørestad IF.

Ansvar for fællesskabet

Et andet fast mødested for rigtig mange Ørestadsborgere er idrætsforeningen, som i dag – kort tid efter sin et års fødselsdag – har mere end 300 aktive medlemmer. 

”Helt fra starten har der været en fuldstændig overvældende opbakning til foreningen. Det handler selvfølgelig om at dyrke idræt, hvor man bor, men det handler især om de relationer, det skaber at dyrke idræt sammen,” siger Rasmus J. Pedersen. 

Han synes, at der er noget helt særligt ved fællesskaberne i Ørestad. 

”Jeg oplever en ydmyghed og en ansvarsfølelse hos folk. Man sætter stor pris på hinandens arbejde for bydelen. Et godt eksempel er Ørestad Idrætsfestival, hvor en hel masse mennesker grillede og hyggede sig i Byparken. Da festen var slut, flød det selvfølgelig med paptallerkener, krus og andet skrald, men helt af sig selv, blev der lynhurtigt ryddet op. Der var ingen, der behøvede koordinere det, det skete bare. Det var helt fantastisk, og det har jeg aldrig set før. Det vidner om den her ansvarsfølelse over for fællesskabet. Beboerne betragter Ørestads parker og byrum som deres egne haver, og de bruger dem rigtig meget til at mødes med hinanden,” fortæller han. 


Ørestad som fælles projekt

Det er ikke kun i fritiden, at Ørestad danner rammen om forskellige netværk. Flere professionelle aktører, som arbejder med Ørestad, har fundet sammen, og en af dem er Inam Ashraf, som ejer restauranten Rasoi i Ørestad City samt speditionsfirmaet Q removal. Han har sammen med tre kolleger sin hverdag i VM Bjergets kontorfællesskab. Her arbejder alle lejerne på den ene eller anden måde med opgaver, som er forankret i Ørestad.

”Noget af det, der skaber en god synergi i vores kontorfællesskab er, at vi alle sammen i vores arbejde har en relation til Ørestad. Det betyder, at vi pludselig ser muligheder for at samarbejde og sparre på områder, hvor vi måske ellers ikke lige var kommet i tanke om det. Vi har det samme projekt – Ørestad. Vi er dele af en helhed,” siger han.

Det samme oplever Mira Margaritha Cordsen, som står bag Experience Ørestad, der arrangerer byvandringer og guidede ture i bydelen. Da hun startede sin virksomhed, blev hun hurtigt kontaktet af flere forskellige aktører i Ørestad med henblik på samarbejde.

”Os, der har gang i aktiviteter her, har lynhurtigt fundet sammen. Det går stærkt, når der opstår initiativer, og pludselig engagerer beboere sig. Det skaber grobund for solide projekter,” siger hun og uddyber, at her er Ørestadsbeboerne særlige.

”Man søger netværkene, og man involverer sig i det, der sker i bydelen. Jeg tror, det kan hænge sammen med, at når man flytter til Ørestad, så udforsker man en ny boform og en ny bydel. Det betyder, at folk, der flytter hertil, har lyst til at være en del af en udvikling og en del af et fællesskab,” siger hun.


Ørestad Marked, som arrangeres af en gruppe frivillige ørestadsbeboere, er vokset, siden det første loppemarked for fem år siden og er blevet en fast del af sommeren i Ørestad.

Hverdagens nabohelte

Ørestadsborgernes engagement i hinanden kan ikke mindst mærkes i 8TALLET i Ørestad Syd, hvor beboerne har egne motionshold, en fotoklub, madklubber for både vegetarer og kødspisende, en værkstedsgruppe og en gruppe for mødre og fædre med små børn. 

Derudover huserer også gruppen 8Support, som er en slags hverdagens helte. De kommer nødstedte naboer til undsætning og hjælper med alt fra dryppende vandhaner og løbende toiletter til komfurer, der er gået i stykker eller altandøre, der har sat sig fast.

Per Müller, som i øjeblikket er det mest aktive medlem af nabohjælpsgruppen, er pensionist og efter at have været husejer i mange år, inden han flyttede til 8TALLET med sin kone, har han stor erfaring i diverse huslige udfordringer. 

”Vi har en Facebook-side, og så skriver folk derinde, hvad deres problem er, og så rykker vi ud. Der er rigtig mange af de andre beboere, som har travlt og ikke har tid til at ordne ting, og så hjælper vi dem. Det er helt frivilligt, men folk bliver altid meget taknemmelige, og indimellem deler vi en øl bagefter,” fortæller Per Müller.

Fotos af Ørestad IF, Experience Ørestad og Peter Sørensen

Mike Sheridan og 25 klassiske musikere fra Det Danske Ungdomsensemble åbner op for det prisbelønnede og seks etager høje Tietgenkollegiet, til once-in-a-lifetime-360 graders-oplevelsen Panorama.

Mike Sheridan og Det Danske Ungdomsensemble vil fremføre en koncert, der på tværs af elektronisk og klassisk musik og med hjælp fra lysdesigner Jakob Kvist, omdanner kollegiet til en levende kulisse af lyd og lys. Lyset kommer fra de mere end 250 lamper, der er placeret bag kollegiets vinduer.

Det prisvindende Tietgenkollegiet i Ørestad er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og indviet i 2007.

Billetter til koncerten kan købes HER
Læs mere om koncerten og STRØM 2013 HER

Se også en dokumentar om arrangementets tilblivelse i tre dele:
Del 1 – del 2del 3


Billeder taget af Kim Matthäi Leland

 

Det vokser og spirer på de tre øer i kanalen ved sivegaden, hvor arbejdet med at anlægge flydende planteøer nu er færdigt og overleveret til Vandlauget.

Kanalen i Ørestad City har udviklet sig til et levende og grønt byrum med Metrohaverne og de tre øer, som stod færdige i fjor. Og med de nye planter på og omkring øerne i kanalen er det nu blevet endnu grønnere.

I stensætningerne ved øerne er der plantet sø-kogleaks, som er siv-lignende planter og brudelys, som bliver omkring en meter høje og har lyserøde blomster. På selve de flydende øer er der plantet en blanding af sivplanter, gule og violette blomster og lyseblå forglemmigej. Derudover blev der i fjor plantet åkander i vandet omkring øerne, som allerede trives godt.

I øjeblikket ser de nye planter ikke ud af det helt store, men ifølge landskabsarkitekt Brunella Vejbæk, er det fordi, det grønne skal have tid til at sætte sig.

”Lige nu er planterne ikke vokset fuldstændigt til, men vi har valgt robuste arter med god vækstkraft, så de vil med tiden få mere fylde og højde, forhåbentlig allerede til næste år,” siger Brunella Vejbæk, fra Gottlieb Paludan Architects.

Farver og frodighed
Øerne i sivegaden er tegnet af Open Research Team (ORT), og landskabsarkitekterne fra Gottlieb Paludan Architects har bidraget med planteteknisk viden blandt andet i forbindelse med valget af planter.

”Ved at plante på øerne og i vandet omkring dem, bliver der skabt mere liv, frodighed og årstidsvariation, ligesom flere af planterne også vil blomstre og bidrage med farver. Planterne vil desuden få forskellig højde og på den måde skabe oplevelsen af flere lag og rum,” siger Brunella Vejbæk.

Oplevelser i vandhøjde
Øerne stod færdige i efteråret 2012 og er vinderforslaget fra den åbne projektkonkurrence ’Byrum for livet’, som blev udskrevet i 2011 af By & Havn, Grundejerforeningen Ørestad City, Ørestad Vandlaug og Metroselskabet.

Øerne giver mulighed for at komme tæt på kanalens vandspejl og opleve sivegadens vandarealer på en ny måde. De skaber både bedre rum for ophold i byrummet og plads til aktiviteter og leg. Ligesom de også giver lettere adgang på tværs af kanalen – men først og fremmest er de sjove og naturlige mødesteder i bydelen.

Øerne er overdraget fra bygherren By & Havn til Grundejerforeningen Ørestad City og Vandlauget, som er ansvarlige for drift og vedligehold.