Så er der nabomøde i Ørestad Syd

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 18. november 2019.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

18. november 2019

Så er der nabomøde i Ørestad Syd

Nu er det tid til at tilmelde sig dette efterårs nabomøde i Ørestad Syd, hvor man sammen med naboer og øvrige beboere har mulighed for at høre sidste nyt om udviklingen af Ørestad Syd. Mødet finder sted tirsdag den 26. november kl. 18 på Kalvebod Fælled Skole. Tilmelding senest fredag den 22. november.

På mødet giver By & Havn sammen med Grundejerforeningssekretariatet en status på den igangværende byudvikling, samtidig med at der bliver god tid til at stille spørgsmål og få en uddybende snak med By & Havns medarbejdere og repræsentanter fra de lokale grundejerforeninger og Københavns Kommune.

By & Havn holder nabomøde i Ørestad to gange årligt, og på sommermødet i juni var der en god debat om mange emner. Blandet andet arbejdet med flere midlertidige grønne byrum, udviklingen af Byens Hus og trafikale forbedringer på Fælledpromenaden. Disse emner og mange flere er igen på programmet.

Vi ser frem til en god dialog og håber på både gensyn og nye ansigter. Du kan læse det fulde program her nedenfor. Klik for at hente som PDF

Tilmelding på mail: nabomode@byoghavn.dk senest fredag den 22. november. Vi giver en forfriskning i løbet af aftenen.