Nyt partnerskab med WWF skal skabe mere liv og natur i Københavns Havn

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 15. december 2020.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

15. december 2020

Nyt partnerskab med WWF skal skabe mere liv og natur i Københavns Havn

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn indgår et flerårigt partnerskab, der skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen. Partnerskabet indebærer en række konkrete udviklingsprojekter og en fælles naturpositiv vision om at fremme livet under vandoverfladen.

Det fælles naturpositive samarbejde tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål 14, Livet i Havet, og skal løfte barren for naturen under vandets overflade i københavnernes havn. Det fortæller By & Havns adm. direktør Anne Skovbro, der har som mål, at de mange gode erfaringer, som partnerskabet vil generere, også skal flyde videre til andre store havnebyer i både ind- og udland:

Et godt havnemiljø handler også om livet under vandoverfladen og mængden af sunde levesteder for fisk og anden marin biodiversitet. Københavns Havn er blevet verdensberømt, fordi vandet er så rent, at man kan bade i det, og nu glæder vi os til gennem dette partnerskab at vise, at havnen også er noget særligt, når det gælder livet under overfladen. Det skal partnerskabet med WWF Verdensnaturfonden være med til at forløse, og vi håber, at erfaringerne fra samarbejdet fremover kan indføres i andre havnebyer rundt om i verden og bidrage til arbejdet med Verdensmål 14.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

Konkrete projekter skal skabe liv og inspirere

Det nye samarbejde består af en række konkrete projekter, og de første er allerede i gang med at blive sat i søen. Visionen er at inspirere til, at havne - ligesom Københavns Havn - med fordel kan have et stort fokus på at integrere verdensmålet ”Livet i Havet” i deres udvikling af havnen.

Installation af BioHut
BioHut med fisk

”Mennesket har været hård ved naturen i lang tid. Nu er tiden inde til at give tilbage igen, før det er for sent. Med dette samarbejde vil vi vise, at byudvikling og naturbevarelse kan gå hånd i hånd, hvis vi har naturen med i tankerne helt fra begyndelsen af anlægsprocesserne. Sammen med By & Havn vil WWF hjælpe til, at fremtidige anlæg i og omkring havnen er så naturvenlige som muligt,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, der håber, at partnerskabet med By & Havn kan inspirere andre byer til at integrere et naturpositivt fokus i byudviklingen.

Det første projekt i rækken er udsætningen af såkaldte ’biohuts’, der er en art hoteller og børnehaver for fisk, som hjælper fiskeynglen med at gemme sig for rovdyr og dermed øge fiskebestanden og skabe et bedre havnemiljø. Erfaringer viser, at de giver en hurtig effekt i form af øget biodiversitet i vandet og flere fisk, som også bliver til glæde for de mange lystfiskere, som fisker langs med havnens 42 kilometer kajkant.

Fiskere i Københavns Havn

Havet skal ind i havnen

Målet er at gøre Københavns Havn til et endnu mere levende naturområde, som man for eksempel ser i Øresund, blandt andet fordi trawlfiskeri har været forbudt i sundet siden 1932. Økosystemet i særligt den nordlige del af sundet er kendetegnet ved stor variation i dybde og mange forskellige naturtyper. Udbredte ålegræsenge, frodige stenrev og muslingebanker er vigtige spisekamre for mange fugle, og de intakte levesteder er essentielle for de forskellige livsstadier i fiskearternes livscyklus.

FN’s eksperter har længe råbt vagt i gevær om, at klimaforandringerne og tabet af biodiversitet kan føre til fødevaremangel og en dramatisk nedgang i verdensøkonomien. Det er simpelthen tvingende nødvendigt, at alle brancher ikke bare stopper naturødelæggelserne, men begynder at give tilbage til naturen igen. Derfor er det fremsynet af Københavns Havn at tænke investeringer i naturen ind som en del af kernen i byudviklingen. Det vil både give renere vand, flere fisk og bedre naturoplevelser til københavnerne og byens mange turister. Tænk, hvis Øresund for eksempel blev Danmarks første 100 procent marine nationalpark. Det ville være et episk vendepunkt for dansk havnatur og vores hovedstad.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Som en del af det nye partnerskab med Københavns Havn udarbejdes der en baselinerapport baseret på data og faglige vurderinger af blandt andet havnaturen og dyrelivet i havnen. Rapporten gør det muligt for By & Havn og WWF Verdensnaturfonden at identificere og skræddersy kommende projekter, ligesom rapporten vil medvirke til over de næste fem år at kunne analysere effekten af dem.

By & Havn og WWF har indgået et samarbejde: "Sammen om havet i havnen"

Pressekontakter

WWF Verdensnaturfonden

Presserådgiver Sebastian Wulf

T: 5132 9503

E: sebastian.wulf@wwf.dk

 

Pressechef Kasper Kankelborg

T: 2613 5771

E: kasper.kankelborg@wwf.dk

 

By & Havn

Kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen

T: 3053 5004

E: KWO@byoghavn.dk

Ortofoto med afgrænsning af Københavns Havn

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF er en uafhængig organisation, der arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er verdens største naturbevarende organisation. WWF arbejder for at redde naturen og de vilde dyr – og skabe en bæredygtig fremtid for alle Jordens mennesker.

WWF arbejder altid på et videnskabeligt grundlag og kræver, at der er dokumentation og gennemsigtighed i de projekter, vi går sammen med vores virksomhedspartnere om. For at få et stort og varigt gennemslag af vores projekter arbejder vi langsigtet og strategisk med vores virksomhedspartnere. Det, vi gør sammen, skal have væsentlig og blivende værdi.

Læs mere på www.wwf.dk.

Om By & Havn

By & Havn er et udviklings- og driftsselskab, der leverer langsigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer i bl.a. Ørestad og Nordhavn. By & Havn er ejet i fællesskab af Københavns Kommune (95 procent) og staten (5 procent).

By & Havn udvikler nye bykvarterer i København og driver Københavns Havn. Ambitionen er at skabe sunde, bæredygtige og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med københavnerne. Den rekreative havn udvikles som hovedstadens blå samlingspunkt, der binder Københavns havnenære bydele sammen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter er det målet at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere.

Læs mere på www.byoghavn.dk.

Luftfoto over Københavns nordlige havneområder

Fakta

Partnerskabet i punkter:

  • Formålet er at forbedre vilkårene for og øge livet under vandet i Københavns Havn via en række konkrete projekter.
  • De to første projekter er biohuts (fiskehotel/børnehave) og en beskrivelse af det eksisterende liv i havnen, som skal fungere som baseline for det videre arbejde.
  • Partnerskabet skal aktivere og udvikle Verdensmål 14, ”Livet i Havet” som en integreret del af By & Havns havnestrategi. Selskabet ønsker at tage et ansvar for ‘havet’ i Københavns Havn, højne københavnernes bevidsthed om vores omgivende hav og at sikre en bæredygtig by og havn - også for kommende generationer.
  • For WWF er det vigtigt at kunne bruge København som det gode eksempel, der skal få andre til at følge efter, sammen med WWF’s vision om, at Øresund bliver Danmarks første 100 procent marine nationalpark.

Livet i havnen:

  • Københavns Havn strækker sig over ca. 12 km. – fra Kalveboderne i syd til Svanemøllebugten i nord. Havnens samlede vandareal er på godt 10 km2.
  • Københavns Havn er hjemsted for en lang række smådyr som børsteorme, krebsdyr og muslinger. Der er særligt en meget stor forekomst af blåmuslinger, som er med til at rense vandet i havnen.
  • Vegetationen i Københavns Havn består primært af ålegræs, havgræs og klotang, men der er også udbredte forekomster af de delikate lav klørtang og tarmrørhinde.
  • Ved en fiskeundersøgelse i 2009 blev der registreret 33 forskellige fiskearter i Københavns Havn.
  • De hyppigst forekommende fisk er hundestejle og sortkutling, mens de næstmest forekommende er aborre, ål og havkarusse.
  • Der er stadig en betydelig forurening af havnens bundsediment med primært kviksølv. Man kan imidlertid roligt spise hornfisk, havørred og torsk fanget i havnen, da deres indhold af tungmetaller ikke er så højt som i de ”fastboende fisk”.

Udviklingen af Københavns Havn:

  • Københavns Havn har 42 km. Bolværk.
  • I 1954 lukkede den sidste badeanstalt i Københavns Havn. Vandet var på det tidspunkt så forurenet af den tunge industri og fabrikkerne, at det var sundhedsskadeligt at fiske og bade.
  • I midten af ’80erne flyttede erhvervshavnen ud af Sydhavn og Inderhavnen og gjorde de gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige. Det skabte grundlaget for de nye bydele og rekreative områder langs havnen.
  • I 1991 lukkede Sojakagefabrikken og blev sidenhen omdannet til boliger. Den var én af de sidste fungerende fabrikker, der var tilbage i havnen.
  • I 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge med sit ikoniske rød/hvide tårn. For første gang i knap 50 år blev havnen brugt af badende. Kulturhavn blev afholdt for første gang.
  • I 2013 sejlede det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen, M/S Trans Dania, sin sidste last avispapir til Papirøen.
  • I 2015 betød et nyt havnereglement, at man kunne anlægge ubemandede badezoner, og fra den ene dag til den anden fik lystfiskerne udvidet arealerne, hvor man kan fiske med stang, fra ca. 7 til 37 km. kajstrækninger.
  • I 2018 begyndte By & Havn arbejdet med en ny havnestrategi. Sommeren slog varmerekorder og CNN kårede København som verdens bedste badeby.
  • I 2020 begyndte partnerskabet med WWF Verdensnaturfonden om livet under vandoverfladen.