BEMÆRK:
Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 19. juni 2019.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet
19. juni 2019
By & Havns bestyrelse har på sit møde den 18. juni 2019 bl.a. drøftet:
- Den årlige bestyrelsesevaluering af bestyrelsens arbejde, samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen samt den gældende forretningsorden for bestyrelsens arbejde.
- By & Havns afrapportering og efterlevelse af Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på ”følg eller forklar”-princippet, og By & Havns afrapportering i forhold til de enkelte anbefalinger kan findes på selskabets hjemmeside.
- Bestyrelsen godkendte By & Havns forretningsstrategi for perioden 2020-2023. Forretningsstrategien forelægges nu ejerne til godkendelse. Forretningsstrategien forventes godkendt af ejerne ved et ekstraordinært interessentskabsmøde i september, og skal i den forbindelse behandles af Borgerrepræsentationen.
Arbejdet med forretningsstrategien har bestået af flere behandlinger i bestyrelsen, et bestyrelsesseminar og medarbejderinddragelse på tværs af forretningsområder.
- De næste skridt i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen.
- Sag angående indgåelse af partnerskab og salg. Den konkrete salgssag vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.