Vandkvalitet og havmiljø i Øresund

EKSISTERENDE FORURENING PÅ HAVBUNDEN

Etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde, der gennem en stor del af Københavns Havns historie har været brugt til at dumpe affald på og som pga. strømningsforhold naturligt har fået aflejret miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Der hvor dæmningerne til Lynetteholm skal anlægges bliver havbundsforureningen fjernet og deponeret i et havneslamdepot. Den øvrige del af havbundsforureningen, hvor Lynetteholm skal placeres, bliver indkapslet med dæmninger og jordopfyld.

Påvirkning af vandkvalitet fra opgravning af havbundsmateriale

I anlægsfasen er det opgravningen af blødt havbundsmateriale (sedimenter) på havbunden langs perimeteren, som vurderes at være den aktivitet, der påvirker vandkvaliteten mest, da dele af sedimentet spredes til vandet. Opgravningen er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig geoteknisk stabilitet for Lynetteholm, og derfor foretages en bundudskiftning, hvor den bløde havbund erstattes med marint sand. 

Den øvre del af havbunden er forurenet, og opgravningen af denne del vil blive deponeret i By & Havns depot for havneslam på Refshaleøen. De nedre dele af havbunden er ikke forurenet, og dette materiale skal klappes på to godkendte klappladser i Køge Bugt. Gravearbejdet udføres i vinterhalvåret uden for badesæsonen og hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav.

Spredningen af havbundsmateriale vil i anlægsperioden være koncentreret omkring Lynetteholms perimeter ved Københavns Havn med sedimentfaner langs sejlrenderne. Ud for og langs kysten vil der midlertidigt ske spredning af sediment op til nord for Taarbæk og mod syd ned til Dragør. Miljøpåvirkningen er vurderet som lille.

Gravearbejdet vil blive tilrettelagt efter nøje overvågning, så der ikke forekommer overskridelser af de maksimale miljøkvalitetskriterier for miljøforurenende stoffer. 

Udledning af overskudsvand imens Lynetteholm modtager jord

I driftsfasen vil der fra Lynetteholm blive udledt overskudsvand til Københavns Havn og Øresund, dels som fortrængning fra den opfyldte jord og dels fra nedbør i området. Overskudsvandet vil blive udledt som en kombination af diffus udsivning gennem perimeterens dæmninger og en udpumpning via en rørledning øst for Lynetteholm, hvor strømstyrken sørger for en tilstrækkelig fortynding. 

Udledningsvandet til Københavns Havn og Øresund vil være påvirket af ind-hold af metaller og organiske forurenende stoffer fra den jord (ren og forurenet) som opfyldes i Lynetteholm. Rumfanget af Lynetteholms bassiner er så stort, at partikulært materiale i overskudsvandet vil nå at bundfælde sig, før det når frem til pumpestationen, eller vil blive tilbageholdt i perimeterkonstruktionens sandkerne. Det er altså kun en andel af de forurenende stoffer, som vil blive ført med overskudsvandet ud i Øresund. Da det er samme type jord, som frem til i dag er modtaget i jorddepotet for forurenet jord

Nordhavn, er der brugt erfaringstal herfra til vurderingen af forureningspåvirkningen fra Lynetteholm. 

Det er undersøgt og vurderet, at miljøpåvirkningen i driftsfasen for forurenende stoffer, herunder tungmetaller, ved punktudledning og diffus udsivning af overskudsvand er væsentligt lavere end den miljøpåvirkning som kommer fra Nordhavnsdeponiet i dag. Udledningen fra Lynetteholm vil således overholde de gældende miljøkvalitetskrav.

Påvirkning af marin natur herunder ålegræs

Lynetteholm er placeres i et område hvor der er meget sporadisk forekomst af ålegræs. Hvor Lynetteholm etableres, vil områder med bundvegetation og muslingebanker forsvinde. Sammensætningen af bundvegetation og -fauna er almindeligt forekommende i Øresund, og derfor vurderes det helt overordnet i miljøvurderingen at have en lille miljøpåvirkning, som heller ikke kommer til at påvirke fødegrundlaget for fisk og fugle.

Ålegræs

Ålegræssets dækningsgrad i projektområdet.

Der er et stort område med ålegræs omkring Trekroner og en mindre forekomst af ålegræs vest for Middelgrunden. Lynetteholm er placeret så langt mod øst fra Trekroner, at ålegræsforekomsten ikke påvirkes.  Ålegræsforekomsten ved Trekroner vil dog blive påvirket af aflejring af sediment i forbindelse med opgravning af sediment i anlægsfasen. Opgravningen vil finde sted i vinterhalvåret uden for vækstsæsonen, hvorfor påvirkningen vil blive mindsket. Det er vurderet i miljøkonsekvensrapporten, at ålegræsområderne forventeligt vil komme sig igen i løbet af nogle år, og at påvirkningen således er reversibel. Der vurderes ikke at være påvirkning af ålegræsforekomsterne fra miljøforurenende stoffer.

Den samlede miljøpåvirkning af ålegræs, øvrige blomsterplanter og makroalger (tang) som følge af spredningen af sedimenter i anlægsprocessen vurderes at være lille, da den kun udgør en ubetydelig del af den samlede forekomst i Øresund, og fordi der er tale om en reversibel påvirkning. 

By & Havn vil inden anlægsarbejderne går i gang tilrettelægge et overvågningsprogram for miljøstilstanden for vandmiljø, bundvegetation og bundfauna.

Nyt kystlandskab og partnerskab om marin biodiversitet

Etableringen af Lynetteholms dæmninger med stenbeskyttelse og et kystlandskab mod øst, vil i sig selv bidrage med nye hårde overflader, der kan skabe en revlignende effekt med ral, større sten og sandstrande, hvor der kan udvikles nye forekomster af makroalger og muslingebanker.

By & Havn har indgået et partnerskab med WWF omkring udvikling af det maritime havmiljø i Københavns Havn, og vil i partnerskabet undersøge forskellige muligheder for yderligere tiltag omkring Lynetteholm, der kan styrke den marine biodiversitet og havbundshabitater.

Fakta om Lynetteholm

Lynetteholm skal bidrage til at stormflodssikre København fra nord. Miljøkonsekvensrapporten har belyst, hvordan og i hvilket omfang anlæg af Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene ved og omkring projektet, herunder også Øresund.

Anlægsomkostningerne til etableringen af Lynetteholm til nyttiggørelse af overskudsjord beløber sig til omkring 2,5 mia. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes at finansiere etablering af et kystlandskab med rekreative faciliteter og natur. Den resterende del af anlægsomkostningerne forventes finansieret over en cirka 30-årig periode ved modtagelsen af jord fra hovedstadsområdet.

Læs om: