Projektets påvirkning af Natura 2000 områder

NATURA 2000 OMRÅDER

I Danmark er der udpeget 257 Natura 2000-områder. Inden for de udpegede områder, Natura 2000-områderne, gælder særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Natura 2000-områder, for derigennem at beskytte arter og naturtyper.

Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU’s medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.

I miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholmprojektet er der foretaget en indledende screening af, hvilke områder der kan blive påvirket, samt en efter-følgende væsentlighedsvurdering af de udvalgte Natura 2000-områder.

Der er som følge af screeningen valgt følgende Natura 2000 områder i Dan-mark og Sverige, som er blevet undersøgt i forhold til, om de kan blive påvirket væsentligt af etableringen af Lynetteholm eller klapning i Køge Bugt:

  • N141 ”Brobæk Mose, Gentofte Sø” 
  • N142 ”Saltholm og omliggende hav”, 
  • N143 ”Vestamager og havet syd”
  • N144 ”Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave”
  • N206 ”Stevns Rev”
  • SE0430183 Havet omkring Ven
  • SE0430138 Lundåkrabukten
  • SE0430091 Löddeåns mynning
  • Habitatområde SE0430095 ”Falsterbohalvön” (Sverige
  • Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 ”Falsterbo-Foteviken” (Sverige)
NAtura 2000

Figur 1: Natura 2000-områderomkring Lynetteholm

Billede102

Figur 2: Natura 2000-områder i nærheden af klappladserne

I væsentlighedsvurderingen af de forskellige Natura 2000-områder, er det særligt påvirkningerne fra undervandsstøj og sedimentspredning, som har vist sig at have potentiel betydning. 

Støj kommer fra selve etableringen af Lynetteholm og uddybning af sejlrender i anlægsfasen med bl.a. nedbringning af spuns i perimeteren, men også fra sejlads med byggematerialer. Støjen dvs. undervandsstøj, kan potentielt have en negativ påvirkning på især marine pattedyr, som sæler og marsvin, der er del af udpegningsgrundlaget i flere Natura-2000 områder. Beregninger har dog vist, at selv i et worst-case scenarie vil der ikke være væsentlige påvirkninger på hverken marine havpattedyr eller fugle.

Spredning af sediment opstår, når der opgraves havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter, og når det efterfølgende klappes i Køge Bugt. Sedimentet kan påvirke vandkvaliteten med frigivelse af forurenende stoffer, og som aflejring på havbunden, hvor det bl.a. kan skygge for solen på marine naturtyper ved Natura 2000-områder. Påvirkning fra sediment er undersøgt grundigt. Undersøgelserne viser, at der kun er meget begrænsede påvirkning fra frigivelse af sediment i vandet og fra bundfældning. Der er ingen væsentlig påvirkning af bundflora og -fauna og dermed ingen påvirkning af fødegrundla-get for de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura-2000-områderne.

Der er i miljøkonsekvensvurderingerne endvidere undersøgt en række andre potentielle påvirkninger, herunder andre fysiske forstyrrelser fra fx anlægsfartøjerne, påvirkninger fra miljøskadelige stoffer i sedimentet, frigivelse af næ-ringsstoffer, ændringer i habitat eller emissioner fra anlægsfartøjerne. Det er også undersøgt om der er kumulative påvirkninger fra de forskellige delprojekter, fra Lynetteholm i samvirkning med andre projekter og fra forskellige faktorer indenfor samme projekt. Det er på baggrund af undersøgelserne konkluderet, at der ikke sker væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne som følge af etableringen af Lynetteholm.

Fakta om Lynetteholm

Lynetteholm skal bidrage til at stormflodssikre København fra nord. Miljøkonsekvensrapporten har belyst, hvordan og i hvilket omfang anlæg af Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene ved og omkring projektet, herunder også Øresund.

Anlægsomkostningerne til etableringen af Lynetteholm til nyttiggørelse af overskudsjord beløber sig til omkring 2,5 mia. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes at finansiere etablering af et kystlandskab med rekreative faciliteter og natur. Den resterende del af anlægsomkostningerne forventes finansieret over en cirka 30-årig periode ved modtagelsen af jord fra hovedstadsområdet.

Læs om: