Påvirkninger af Østersøen fra klapning og gennemstrømning af Øresund

KLAPNING AF HAVBUNDSMATERIALE I KØGE BUGT

I forbindelse med etableringen af Lynetteholm skal der i to omgange opgraves blødt havbundsmateriale (gytje) og sejlrenden syd for Middelgrunden (”Svælget”) skal uddybes. Det opgravede materiale skal genplaceres uden for Lynetteholm. 

Ved etablering af Lynetteholms perimeter med dæmninger, skal der foretages en bundudskiftning, hvor de sætningsgivende gytjelag (blødbund) afgraves og erstattes med marint sand for at sikre den konstruktive stabilitet i dæmningerne. Der skal herudover opgraves en mindre mængde havbundsmateriale i forbindelse med uddybning af sejlrende syd for Middelgrunden.

Den opgravede havbund består både af forurenede og rene materialer. De forurenede materialer, typisk gytjelag, ligger øverst og skal deponeres i Lynettedepotet. De rene materialer skal klappes på to klappladser i Køge Bugt ved Østersøen. Mængden der skal klappes er i alt ca. 2,5 mio. m3. 

Østersøen

Placering af de to klappladser i Køge Bugt.

 

Ved klapningen af havbundsmateriale, vil en del af materialet (sediment) aflejres uden for klappladserne, og indhold af forurenende stoffer, næringsstoffer og iltforbrugende stoffer spredes og aflejres i det omgivende miljø. Det er vurderet, at spredningen af sediment uden for klappladserne har et så begrænset omfang, at dets miljøpåvirkning er lille. Påvirkningen af vandkvaliteten, dvs. overholdelse af miljøkvalitetskrav for havområdet, er også vurderet som lille. 

Klapningen af havbundsmateriale vurderes ikke at have væsentlige påvirkninger på Natura 2000-områder i hverken Danmark eller Sverige. 

Gennemstrømningen i Øresund og salttransport til Østersøen

Lynetteholms etablering i Kongedybet vest for Middelgrunden medfører en lille påvirkning af gennemstrømningen i Øresund og dermed også af transporten af salt til Østersøen. I Østersøen tilstrømmer der ferskvand fra de omkringliggende landes floder, og tilførslen med saltvand fra Øresund har derfor betydning for saltbalancen og den marine vegetation og fauna i Østersøen.  

Det er beregnet, at vandgennemstrømningen af Øresund blokeres med 0,23-0,25 pct. og for transporten af salt til Østersøen er blokeringen 0,21-0,23%. Det er ligeledes beregnet, at effekterne af vandgennemstrømningen vil være udlignet efter ca. 10 år og salttransporten efter 13 år på grund af den klimarelaterede havvandstigning på ca. 2 cm.

I Beregningerne viser således, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de klimarelaterede havvandsstigninger som indtræder i de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende effekt for den reducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm.

Ved anlæg af Øresundsbroen var der krav om en såkaldt ”0-løsning”, dvs. at Øresundsbroen og den kunstigt anlagte ø Peberholm ikke måtte påvirke gennemstrømningen overhovedet. Øresundsbroen er placeret på det smalleste sted i Øresund, hvilket betyder at dens påvirkning er væsentligt mere afgørende for gennemstrømningen i Øresund end Lynetteholm, der er placeret inden ved kysten i et område, der er væsentligt bredere.

Havmiljøet i Øresund og Østersøen er generelt præget af skiftende temperatur, indhold af ilt og salt hen over året. Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende temperatur, salt- og iltindhold, og det er derfor blevet vurderet, at de afledte effekter af de begrænsede ændrede strømforhold ikke påvirker tilstedeværende arter af bundvegetation og bundfauna, fisk og fugle er lille. 

Espoo-samråd og dialog med svenske myndigheder

Espoo-konventionen er en konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Hvis planer, programmer eller konkrete projekter kan forventes at medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, træder konventionen i kraft.

I forbindelse med projektet har de svenske naturmyndigheder tilkendegivet interesse for at deltage i miljøvurderingsprocessen og har indsendt høringssvar til de offentliggjorte miljøkonsekvensvurderinger. De svenske myndigheder har særligt vist interesse for Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen i Øresund og af sedimentspredningen som følge af klapning. 

By & Havn har sammen med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen holdt såkaldte samrådsmøder med svenskerne og der er udvekslet uddybende materiale. De nationale svenske myndigheder har tilkendegivet, at de nu er enige i, at Lynetteholm i sig selv, ikke har grænseoverskridende effekter. Men fra svensk side ønskes yderligere samråd om klapningen.

Som resultat af samrådet, forventer By & Havn, at de svenske myndigheder får mulighed for at påvirke og deltage i overvågningen af, om sedimentspredningen fra klapningen vil påvirke svenske områder.

Fakta om Lynetteholm

Lynetteholm skal bidrage til at stormflodssikre København fra nord. Miljøkonsekvensrapporten har belyst, hvordan og i hvilket omfang anlæg af Lynetteholm vil påvirke miljøforholdene ved og omkring projektet, herunder også Øresund.

Anlægsomkostningerne til etableringen af Lynetteholm til nyttiggørelse af overskudsjord beløber sig til omkring 2,5 mia. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. forventes at finansiere etablering af et kystlandskab med rekreative faciliteter og natur. Den resterende del af anlægsomkostningerne forventes finansieret over en cirka 30-årig periode ved modtagelsen af jord fra hovedstadsområdet.

Læs om: