Lynetteholm: Første del af stormflodssikringen er nu synlig
I det tidlige forår placerede gravemaskiner på to store arbejdspramme de første sten til Lynetteholms stendæmninger, og i denne uge er den første del af dæmningen dukket frem over vandoverfladen. Dermed er det første store skridt til færdiggørelsen af Københavns fremtidige stormflodssikring taget.
Den første fase af Lynetteholm (Fase 1) bliver en lang stendæmning, en slags mole, der bliver over en kilometer lang og snor sig ud fra den østlige del af Refshaleøen i en stor bue over mod Nordhavn. Den kommer på sigt til at ligne et naturligt bugtet kystlandskab, og bliver konstrueret af sten og en kerne af sand, som stenene bygges op omkring.
Vi har været i gang med projektet i mange måneder efterhånden, så for os var det stort, da vi gik i gang med stenarbejderne, og det er om muligt endnu større nu, hvor de første resultater af vores arbejde kan ses med det blotte øje. Det er et enormt projekt. Størrelsesmæssigt svarer det til, at vi under vandet bygger et fire-fem etager højt hus, der er 65 meter bredt og lidt over en kilometer langt.
Projektansvarlig Ulrik Andreasen, Per Aarsleff A/S.
Skal sikre mod oversvømmelser
Lynetteholm er en vigtig brik i den fremtidige stormflodssikring af København. Anne Skovbro, som er adm. direktør i By & Havn, forklarer:
Vi kan se, at der bliver trykket meget store vandmasser ind i havnen mod byen, når der er stærk nordøstlig vind. Og det problem bliver kun større, når vi ser på fremtidsprognoserne for både vandstandsstigninger og forekomsten af stormfloder. Så der er brug for at lukke havnen mere til, hvis vi vil undgå oversvømmelser i fremtiden. Anlægget af Lynetteholm er første del i den plan.
Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.
Problemet blev tydeligt med stormen Malik i foråret 2022 og stormen Bodil i december 2013. Efter stormen Bodil var vandstanden i havnen 1,68 meter. Det er en meget konkret udfordring for en gammel by som København, hvor bolværkerne er cirka to meter høje. Ifølge fremskrivninger bliver vandmasserne kun større, og det samme gør risikoen for oversvømmelser af beboelse, erhverv og infrastruktur som fx den københavnske metro. Det er de scenarier, som Lynetteholm kan være med til at forebygge.
I fortiden anlagde vi også øer og fæstninger i vandet for at forsvare vores byer mod fjender udefra. I dag er truslen bare en anden: Vi skal forsvare os mod havvandet. Men vi skal tænke nyt, for en moderne by skal jo ikke være et forsvarsværk med golde diger og mure. Vi skal bygge multifunktionelle løsninger, som kan bruges på flere måder, og som giver noget tilbage til byen og københavnerne.
Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.
Derfor bliver Lynetteholm ikke bare et dige, men også et rekreativt område, som københavnerne kan bruge til at gå tur med hunden, løbe, lege eller tage en dukkert.
En naturlig kystlinje
Halvøen får en organisk form med en naturlig kystlinje, der bugter sig og er bygget op af naturens materialer som sten og sand.
Vi forsøger at kopiere naturens design. Lynetteholm er også et dige, men fordi det bliver bredere, kommer det til at kunne en masse andet udover at stormflodssikre. Det bliver også et stykke nyt københavnsk natur med rekreative arealer og strand. Det gør den fleksibel i forhold til et dige, som man skulle have bygget væsentligt højere, hvis det skulle klare samme pres.
Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.
København har altid knopskudt
Etableringen af Lynetteholm står på skuldrene af en lang række store anlægs- og forsvarsprojekter, som har udvidet København – fra Prøvestenen og Lynetten til Trekroner. Men hvor byen før knopskød som forsvar mod trusler om angreb fra vores nabolande, er udfordringerne anderledes i dag, hvor klimaforandringer udgør en stor og reel trussel.
Vi er et land med stærke søfarts- og havnetraditioner, og derfor ligger mange af vores byer – blandt andet København – ved vandet. Derfor lever og arbejder mange af os i byer ved kyster, hvor der også er massive investeringer bundet i ejendomme og infrastruktur, som vi skal beskytte mod oversvømmelser. Vi må bare se i øjnene, at vi er et fladt lille land, som har ekstra risiko for at blive oversvømmet. Derfor er vi simpelthen nødt til at tale om at få lavet nogle begavede løsninger, der tager højde for havvandsstigninger og som beskytter de byer, vi lever i. Det er den store dagsorden, som anlægget af Lynetteholm er en del af.
Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.
En ny slags forsvarsværk
I Københavns Havn bliver stenene til Lynetteholm losset på to store lagerpramme. Herfra deles to arbejdspramme med store gravemaskiner om at hente stenene, sejle i position og placere stenene det rigtige sted på havbunden.
Størstedelen af anlægget ligger under vandet, så det meste af arbejdet foregår selvfølgelig også dér. Derfor arbejder vores førere af gravemaskinerne efter GPS og en nøjagtig 3D-model af, hvordan molen skal se ud.
Projektansvarlig, Ulrik Andreasen, Per Aarsleff A/S.
Her kort efter sommerferien er den første del af stendæmningen blevet synlig for københavnerne over vandoverfladen. Og det vil i bogstaveligste forstand kun være toppen af stenbjerget.
Se eller gense videoen af de første sten, der bliver lagt i denne video: