INVITATION: Søndag den 23. august kan du for første gang opleve den sammenhængende stendæmning rundt om Københavns nye halvø og stormflodssikring og få den fulde fornemmelse af, hvor stor halvøen bliver. Find tilmelding til gåturen her i nyhedsbrevet.
Arbejdet med at anlægge stendæmningerne rundt om Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm, har stået på siden 2022, og arbejdet er nu næsten færdigt.
Derfor inviterer By & Havn søndag den 23. august 2026 til en helt særlig oplevelse, hvor du for første gang kan gå hele vejen rundt om Lynetteholm, der former Københavns nye kyststrækning og stormflodssikring langs Øresund.
Hvad kan du opleve?
- Gåruter på Lynetteholm, hvor du ser København og Øresund fra helt nye vinkler, herunder gårute for gangbesværede
- Masser af viden om anlægsprojektet og arbejdet med at anlægge stormflodssikringen
- Talk om livet under overfladen på Lynetteholms stendæmninger med havbiolog og dykker, Tim Dencker (kl. 12.30)
- Se og hør om nogle af de spektakulære marinarkæologiske fund, der er gjort i området, hvor Lynetteholm bliver anlagt
- Live podcast-optagelser om Slaget på Reden med værterne bag den populære podcast Kongerækken og By & Havns podcastserie ’Historien om Havnen’ (kl. 11.30 og 13.30)
- Børn og barnlige sjæle kan prøve de store arbejdsmaskiner, som bliver brugt til at anlægge stendæmningen
- Spørgeboder, hvor du kan møde flere af de medarbejdere, der arbejder med Lynetteholm
- Se video og billeder af H.M. Kong Frederik 10., der slutter ringen om Lynetteholm 17. juni 2026
- Gratis kaffe, vand, frugt og snacks
Tilmelding
Billetterne er gratis, og du kan hente dem via Billetto.
BEMÆRK: Der er mulighed for tre ankomsttider:
Gåruter
Ruten hele vejen rundt om Lynetteholm er på ca. 7,5 km. Der vil også være en kortere rute på ca. 4 km og en asfalteret rute for gangbesværede, hvor man får mulighed for at se anlægget af Lynetteholm fra landsiden. På dagen vil der blive uddelt en folder, hvor man kan finde mere information om de tre gåruter.
Vejret og praktik
Af sikkerhedsmæssige årsager tager vi forbehold for aflysning, hvis vejret på dagen ikke egner sig til arrangementet. Gåruten er på grus og visse steder ujævnt terræn, så tag dine bedste vandrestøvler på. Der vil være opstillet toilettet langs gåruten på Lynetteholm og på selve eventpladsen.
Trafikinformation
Når du tilmelder dig via Billetto vil du forud for eventet få nærmere information om trafikforhold, herunder parkeringsmuligheder for biler og cykler og offentlige transportmuligheder med bybus og havnebus.
Adresse
Arrangementet finder sted ved Lynetteholms jordmodtageanlæg, Refshalevej 210, 1432 København K. OBS: Du skal køre til eventet via Refshalevej – og ikke Jordtransportvej 100.
Vi glæder os til at se dig.
Se de flotte billeder fra Lynetteholm i juli her:
