I dag var der rejsegilde på det kombinerede erhvervs- og boligbyggeri Camillo Eitzen House/Ankeret på Amerika Plads.
Byggeriet er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller. Byggeriet signalerer både styrke og dynamik ved hjælp af lysets brydning i væggenes overflade. Brydningen er skabt via rytmiske fremspring, der skyldes en unik brug af teglsten.
Nu udestår primært den indvendige færdiggørelse. Der er indflytning 1. juli 2008.
Kontorejendommen er solgt til rederiet Eitzen Group og har deraf fået navnet Camillo Eitzen House. Ankeret kommer til at rumme 37 eksklusive ejerboliger med sydvendte altaner og et smukt blik over havnen.

Pølser, øl og sodavand til håndværkerne er en fast bestanddel af ethvert godt rejsegilde.