Prækvalifikation til Projektkonkurrence

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 04. oktober 2016.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

4. oktober 2016

By & Havn har netop iværksat et EU udbud om prækvalifikation til en projektkonkurrence om en masterplan for Levantkaj i Københavns Nordhavn. Der prækvalificeres fem teams til konkurrencen.

Konkurrenceområdet omfatter et areal på ca. 30 ha, hvor der kan udvikles et bykvarter med boliger, erhverv, kultur og institutioner. I alt ca. 500.000 etagemeter. 

Den endelige vinder får til opgave at kvalificere masterplanen til et sådant niveau, at den kan danne grundlag for Københavns Kommunes udarbejdelse af lokalplan. Den endelige vinder vil i den efterfølgende planproces fungere som rådgiver for By & Havn.


Tidsplan

Konkurrencen forventes at løbe fra 01.02.2017 til 01.05.2017.