ØRESTAD I RADIOEN

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 15. juni 2009.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

15. juni 2009

P1 Reportagen tager pulsen på Ørestad i 24 afsnit. Du kan høre de fem første afsnit i denne uge alle hverdage på P1 kl. 12.45.

 

Gennem et døgn er P1 reportagen gået tæt på Ørestad – faktisk helt ind bag øjnene på de folk, der til daglig lever i eller beskæftiger sig med Københavns nye bydel.

Det er der kommet et portræt ud af med den mundtlige fortællings skæve og finurlige karakter.

I de første fem afsnit kommer vi blandt andet på kærestejagt med digteren Jens Blendstrup, på udkig efter mande- og kvindebygninger blandt Ørestads arkitektur. Vi besøger Mormors Kaffebar i Ørestad Syd lige ved Vestamager Station og hører Klaus Bondam og Jens Kramer Mikkelsen fortælle om ideerne og visionerne bag Ørestad. Sidst, men ikke mindst, besøger vi en koloniejer med en død krage i fryseren, der giver sit bud på, hvad Ørestad er for en størrelse.  

Udsendelsen kan genhøres 23.45 eller podcastes fra www.dr.dk/P1/Reportagen


Link til Podcasts på Itunes