NU KAN DU TILMELDE DIG COPENHAGEN X ARKITEKTURLØBET

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 09. marts 2011.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

9. marts 2011

4. udgave af Copenhagen X’ arkitekturløbet finder sted den 18. august. Ruten går gennem Sluseholmen og Teglholmen. Du kan allerede nu tilmelde dig og vinde et par sko.

 

Copenhagen X arkitekturløb kombinerer en overkommelig løbetur (6 km.) med en rundtur i de dele af København, der har ny spændende arkitektur at byde på. Denne gang går løbet gennem Teglholmen og Sluseholmen i Sydhavnen, som udvikles af By & Havn. 

Hvis du interesserer dig for arkitektur og byudvikling og godt kan lide en løbetur, så er det nu, du skal tilmelde dig. Blandt de første 200 løbenumre bliver der trukket lod om et par Nike løbesko. 

  • Tilmelding: 120 kr. Prisen inkluderer en byguide, vand og frugt, grillpølser med brød efter løbet, en miniudstilling af ny arkitektur og byggerier på Sluseholmen og Teglholmen samt jazzmusik i målområdet
  • Tid: Torsdag den 18. august 2011 kl. 18:00

  • Se ruten og tilmeld dig her