Regeringen og Københavns Kommune indgik den 5. oktober 2018 en principaftale om at anlægge Lynetteholm, en ny stor opfyldning på søterritoriet i Københavns Havn, med fire formål:
• Bidrage til klimasikring af København som led i sikring mod stormflod og havspejlsstigning
• Areal til byudvikling
• Disponering af overskudsjord
• Bidrag til finansiering af overordnet infrastruktur
Det projekt, som miljøvurderes i denne miljøkonsekvensrapport, er konstruktion af øens afgrænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtagelsesanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord og opfyldning af området med ren og forurenet jord.