By & Havn inviterer til håndbold

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 07. oktober 2008.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

7. oktober 2008

By & Havn inviterer til herrehåndbold fredag den 7. november kl. 19.30, hvor Ajax København spiller mod Kolding i landets bedste herreliga.

 

Kampen finder sted på Ajax’ hjemmebane i Bavnehøjhallen, Enghavevej 90, 2450 København SV. Vi udlodder forskellige præmier i forbindelse med kampen.

Hvis du er interesseret i gratis billetter til kampen (det koster normalt 80 kr. pr. deltager) så send en mail til Birgit Munch på bm@byoghavn.dk med angivelse af, hvor mange billetter du er interesseret i, samt hvor vi skal sende dem hen. Du skal svare inden fredag den 24. oktober.

By & Havn har valgt at være sponsor for Ajax, fordi vi gerne vil vise tilstedeværelse i vores udviklingsområder. Selskabet har været centralt placeret i de senere års udvikling i Sydhavnen, bl.a. i Sluseholmen – og nye udviklingsområder, f.eks. Teglholmen og Enghave Brygge, er på vej.