Selskabet bag opførelsen af den internationale arena i Ørestad Syd har ansat Claus Wiegand Larsen som direktør.
Claus Wiegand Larsen bliver direktør i projekterings- og anlægsfasen for Copenhagen Arena, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
Claus Wiegand Larsen har tidligere bl.a. arbejdet i E. Pihl & Søn som ansvarlig for udlandske projekter. Han har desuden være vicedirektør på byggeriet af Operaen i København.
Bag arenaen i Ørestad Syd står Københavns Kommune og Realdania. By & Havn indgår som samarbejdspartner og bidrager ved at stille et grundareal til rådighed for arenaen.
Københavns Kommune hog Realdania har sammen dannet selskabet Arena CPHX A/S. Selskabet står for udbud, projektering og opførelsen af arenaen.
Selve driften af arenaen, der ventes klar til brug i efteråret 2015 skal varetages af en ekstern operatør. Der er kommet bud fra AEG Facilities og Live Nation, der begge har stor erfaring med arenadrift i hele verden. Det endelige valg af operatør forventes afklaret inden årets udgang.
Arenaen i Ørestad Syd vil styrke hele Københavns internationale profil og tiltrække store, internationale sports- og kulturbegivenheder – og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse.
Læs mere på hjemmesiden www.copenhagen-arena.dk