Spørg om Vejlands Kvarter
Her kan du få svar på en række af de spørgsmål, vi ofte får om Vejlands Kvarter på Amager.
Hvis du ikke kan finde, hvad du leder efter, er du altid velkommen til at stille spørgsmål på e-mail: vejlandskvarter@byoghavn.dk.
Hvem står bag udviklingen af Vejlands Kvarter?
Det er Udviklingsselskabet Vejlands Kvarter P/S, der står bag udviklingen af Vejlands Kvarter. Selskabet ejes ligeligt af By & Havn og pensionsselskabet PensionDanmark.
Hvor finder jeg mere om masterplanen for Vejlands Kvarter?
Du kan læse om vinderprojektet for Vejlands Kvarter her: byoghavn.dk/forslaget-faelledby-vinder-arkitektkonkurrence-om-vejlands-kvarter
Det er arkitektforslaget ’Fælledby’, som er vinder af konkurrencen om Vejlands Kvarters masterplan. Forslaget blev offentliggjort i december 2019, og bag vinderprojektet står et team bestående af Henning Larsen Architects og deres underrådgivere MOE.
Hvornår er boligerne på Vejlands Kvarter færdigbygget?
Byggeriet på Vejlands Kvarter afventer en godkendt lokalplan. Byggeriet kan først gå i gang, når en lokalplan for området er vedtaget, og der foreligger en godkendt byggesag.
Efter planen vil Københavns Kommune sende forslag til lokalplan i offentlig høring i august 2020 og til politisk vedtagelse i Københavns Borgerrepræsentation primo 2021. Herefter skal en byggesag godkendes.
Vi forventer, at selve boligbyggeriet tidligst kan gå i gang i løbet af 2021, og herefter går der endnu to til tre år, før de første boliger vil stå klar. Hvilke boliger, der bliver bygget først, og hvordan den endelige fordeling af forskellige boligtyper kommer til at se ud, er endnu ikke afklaret. Dog vides det, at 25 procent af boligetagearealet bliver almene boliger.
Hvor kan jeg skrive mig op til en privat lejebolig?
Det er endnu ikke afklaret, hvordan opskrivning til private lejeboliger på Vejlands Kvarter bliver, herunder hvordan den endelig fordeling af boligstørrelser og boligtyper kommer til at se ud. Vi forventer, at de første boliger tidligst vil stå klar i løbet af tre til fire år. Forud for det vil det blive annonceret, hvordan man kan skrive sig op til en bolig.
Du kan løbende følge med i udviklingen af Vejlands Kvarter her på By & Havns hjemmeside: byoghavn.dk/vejlandskvarter
Vi vil også løbende fortælle nyt om Vejlands Kvarter via vores elektroniske nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via dette link.
Hvilke alment boligselskab skal opføre boliger på Vejlands Kvarter?
Det er endnu ikke afklaret, hvilket alment boligselskab, der skal opføre almen boliger på Vejlands Kvarter. Hvis du er interesseret i en almen bolig, skal du skrive dig op til en bolig gennem det almene boligselskab, som kommer til at opføre boligerne – ikke via By & Havn. 25 procent af det samlede boligetageareal på Vejlands Kvarter bliver øremærket til almene boliger.
Du kan løbende følge med i udviklingen af Vejlands Kvarter på By & Havns hjemmeside: https://byoghavn.dk/vejlandskvarter/
Vi vil også løbende fortælle nyt om Vejlands Kvarter via vores elektroniske nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via dette link.
Hvor kan jeg følge med i udviklingen af Vejlands Kvarter?
Du kan løbende følge med i udviklingen af Vejlands Kvarter på By & Havns hjemmeside: byoghavn.dk/vejlandskvarter
Vi vil også løbende fortælle nyt om Vejlands Kvarter via vores elektroniske nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via dette link.
Hvor kan jeg læse mere om borgermøder om Vejlands Kvarter?
By & Havn og PensionDanmark, som står bag udviklingen af Vejlands kvarter, har afholdt to borgermøder om udviklingen af området. Møderne blev afholdt i april og december 2019. Du kan læse mere om møderne på By & Havns hjemmeside, og se de slides, der blev præsenteret på møderne her: byoghavn.dk/vejlandskvarter/processen-hidtil Se under ’Opdateret 9. december’ og ’Opdateret 26. april’.
Vi har også løbende afholdt følgegruppemøder om udviklingen af Vejlands Kvarter for interesserede foreninger og borgere. Hvis du har spørgsmål til møderne, kan du skrive til vejlandskvarter@byoghavn.dk
Hvor kan jeg læse mere om miljø- og geotekniske undersøgelser på Vejlands Kvarter?
By & Havn og PensionDanmark har gennemført flere miljø- og geotekniske undersøgelser på Vejlands Kvarter, som led i at afdække forudsætningerne for et kommende byggeri på området.
De seneste undersøgelser blev gennemført i februar/marts 2020. Du kan læse mere om undersøgelserne her: byoghavn.dk/supplerende-miljoe-og-geotekniske-undersoegelser-paa-vejlands-kvarter