Varsling om støjende arbejde ved Trekroner Fortet og nordlig bølgebryder

8. december 2025

Varsling om støjende arbejde ved Trekroner Fortet og nordlig bølgebryder

Københavns Kommune har givet dispensation til, at Lynetteholms entreprenør, Aarsleff, må udføre støjende arbejde uden for normal arbejdstid i forbindelse med nedbrydning af beton nær Trekroner Fortet frem til 31. januar 2026. Arbejdet vil ikke finde sted mellem jul og nytår.

Som vi fortalte i Lynetteholms seneste anlægsnyhedsbrev, er vi i gang med at nedtage Københavns Havns gamle bølgebrydere og genbruge stenene fra bølgebryderne i Lynetteholms stendæmninger.

I forbindelse med arbejdet skal den gamle betonmole, som ligger i forlængelse af havnens nordlige bølgebryder over for Levantkaj (markeret med blå streg på foto), også fjernes.

Arbejdet med at nedbryde molen er i kategorien støjende arbejde, og Lynetteholms entreprenør har fået dispensation til at udføre nedbrydningsarbejdet uden for normal arbejdstid.

Arbejde uden for normal arbejdstid påbegyndes fra lørdag den 13. december 2025 og omfatter følgende tidsrum frem til den 31. januar 2026:

  • Hverdage mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00
  • Lørdag i tidsrummet kl. 08.00 – 17.00
  • Søndag i tidsrummet kl. 08.00 – 17.00

Gælder ikke for jul og nytår
Lynetteholms anlægsarbejde holder juleferie fra den 22. december 2025 kl. 12 til og med den 2. januar 2026 kl. 12, hvor nedbrydningsarbejdet derfor ikke vil finde sted.  

Lynetteholm_Dronedokumentation_November 2025_blå streg

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@byoghavn.dk