{"id":554,"date":"2023-11-10T10:12:08","date_gmt":"2023-11-10T10:12:08","guid":{"rendered":"https:\/\/byoghavn.dk\/udstilling\/?page_id=554"},"modified":"2024-07-10T12:28:25","modified_gmt":"2024-07-10T11:28:25","slug":"fra-befaestning-til-stormflodssikring","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/byoghavn.dk\/udstilling\/fra-befaestning-til-stormflodssikring\/","title":{"rendered":"Fra bef\u00e6stning til stormflodssikring"},"content":{"rendered":"\n
\n

Fra bef\u00e6stning til stormflodssikring<\/h1>\n<\/header>\n
\n<\/a>\n\"\"\/\n
\n

Havnens nordlige del har forandret sig dramatisk gennem historien. Havnebygmesterens Studiesamling rummer en lang r\u00e6kke kort, der viser, hvordan forskellige perioders behov har betydet, at K\u00f8benhavns – og K\u00f8benhavns Havns – geografi har forandret sig.\u00a0<\/h2>

I denne artikel kan du tage p\u00e5 en rejse til fortiden og fremtiden med udgangspunkt i historiske kort over K\u00f8benhavns Havn.\u00a0<\/h2> \n

1658 – \u00c5bent hav:<\/strong><\/h2>

N\u00e5r man i dag skuer ud over havnens indsejling, m\u00f8der \u00f8jet b\u00e5de s\u00f8fort og b\u00f8lgebrydere. Men skruer man f.eks. tiden tilbage til 1658, ser havnen helt anderledes ud. Det eneste, man dengang s\u00e5, var det bl\u00e5 hav og skibene, der anl\u00f8b bombroen ved Nordre Toldbod. Men bag deres vejrende sejl kunne man ane en trussel i horisonten. For p\u00e5 den anden side af \u00d8resund raslede arvefjenden Sverige med sablen.Tiden rummede i det hele taget mange trusler, og i de n\u00e6ste hundrede \u00e5r skulle det ofte komme til krig. Det var et \u00e5rhundrede, der kaldte p\u00e5 et styrket s\u00f8forsvar.<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"Kortet\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tKortet viser K\u00f8benhavns udstr\u00e6kning i 1658. Kastellet vogter indsejlingen til K\u00f8benhavn, mens skibene samler sig i havnel\u00f8bet, der ikke er andet end en tynd sejlrende med grundt vand til begge sider. Der, hvor Lynettel\u00f8bet ligger i dag, str\u00e6kker kun \u00d8resunds bl\u00e5 vand sig.\n

1845 – S\u00f8bef\u00e6stning:<\/strong><\/h2>

Allerede i 1713 udvidede den danske konge K\u00f8benhavns forsvar med en s\u00f8bef\u00e6stning i farvandet udfor havnens indsejling. Den bestod af tre grundsatte orlogsskibe med kanond\u00e6kkene over vandlinjen. Bef\u00e6stningen gik under navnet Trekroner, og den gik an. Men det var ikke en holdbar l\u00f8sning.Skibene gik hurtigt til, og i 1732 opgav man bef\u00e6stningen. I 1766 gik i stedet arbejdet med et mindre s\u00f8batteri i gang. Det blev opf\u00f8rt p\u00e5 et halvkredsformet opfyld i indsejlingen til havnen og kaldtes Lynetten, efter det franske ord for halvm\u00e5ne. Men der var behov for et st\u00f8rre s\u00f8fort, og i 1787 genf\u00f8dtes Trekroner 200 meter syd for sin forg\u00e6nger. Navnet hang ved, men det nye Trekroner havde denne gang en mere permanent udformning. De to nye s\u00f8bef\u00e6stninger havde deres berettigelse, for krig kaster ofte lange skygger over K\u00f8benhavn i 1700-tallet, og tiden som milit\u00e6r stormagt lakker mod enden. Men en ny tidsalder tager snart sin begyndelse.<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"I\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tI 1700-tallet begynder opfyldet og indd\u00e6mningerne at forme K\u00f8benhavns udvikling i takt med tidens og byens behov. I l\u00f8bet af \u00e5rhundredet kommer holmene til, og s\u00f8bef\u00e6stningen udbygges. Ved 1700-tallets afslutning v\u00e5ger s\u00f8bef\u00e6stningerne Trekroner og Lynetten over havneindsejlingen.\n

1879 – Refshale\u00f8en:<\/strong><\/h2>

I 1868 begyndte K\u00f8benhavns Havnev\u00e6sen opfyldningen af omr\u00e5det mellem s\u00f8batteri Lynetten og Nyholm. Det bestod ikke af andet end lave sandbanker og hav. Men inden l\u00e6nge var K\u00f8benhavn en \u00f8 rigere.P\u00e5 \u00f8en, som man kaldte Refshale\u00f8en efter den r\u00e6vehaleformede sandbanke l\u00e6ngere mod syd, anlagde Burmeister & Wains Jernst\u00f8beri deres nye skibsv\u00e6rft.I anden halvdel af 1800-tallet havde industrialiseringen godt fat i K\u00f8benhavn, og havnen var industriens livsnerve. Fra Refshale\u00f8ens dok sejlede B&W’s store oceang\u00e5ende dampere ud i verden, og pladsen blev hurtigt trang. I de efterf\u00f8lgende hundrede \u00e5r udvidede Refshale\u00f8en sig igen og igen mod nord, indtil den til sidst forenede sig med s\u00f8batteriet Lynetten. Med industrialiseringen fulgte et \u00f8konomisk opsving, som inden l\u00e6nge transformerede den gamle havn.<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"I\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tI anden halvdel af 1800-tallet er det ikke krigen, men industrialiseringen, der er i fokus. Driftigheden s\u00e6tter gang i de k\u00f8benhavnske hjul, og i 1868 rejser Refshale\u00f8en sig af havet. Det ene opfyld efter det andet smeder snart Refshale\u00f8en og s\u00f8bef\u00e6stningen Lynetten sammen.\n

1894 – B\u00f8lgebrydere:<\/h2>

Den livlige handel i K\u00f8benhavns Havn i anden halvdel af 1800-tallet skabte en driftig trafik i b\u00e5de havnen og den statslige pengekiste. Havnen befandt sig i en konstant tilstand af foranderlighed. I 1894 stod kronen p\u00e5 v\u00e6rket, den funklende nye Frihavn, klar. I dag kender vi omr\u00e5det som Nordhavn. Med det nye opfyld var havnel\u00f8bet forl\u00e6nget med knap to kilometer, og havnens indsejling var nu indrammet af nye b\u00f8lgebrydere. Mellem s\u00f8batteriet Lynetten og Trekroner anlagde K\u00f8benhavns Havnev\u00e6sen to b\u00f8lgebrydere p\u00e5 henholdsvis 240 meter og 365 meter. De beskyttede indsejlingen og garderede den sejlende trafik mod vejrets luner.I de sidste \u00e5r af 1800-tallet var det ikke l\u00e6ngere forsvarets n\u00f8dvendighed, der drev opfyldet i havnens indsejling, men derimod industrialiseringens driftighed. Og med industrialiseringens velstand fik den k\u00f8benhavnske middelklasse ikke kun penge p\u00e5 h\u00e6nderne, men ogs\u00e5 fritid. Nu var havnen ikke blot for h\u00e6rdede s\u00f8m\u00e6nd, rejsende og handelsfolk. Men ogs\u00e5 for en ny slags s\u00f8ulk; fritidssejleren.<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"Med\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tMed Frihavnens anl\u00e6ggelse i 1890-94 omfavner st\u00e6rke arme af sten de historiske s\u00f8bef\u00e6stninger Lynetten og Trekroner, og beskytter havneindsejlingen mod b\u00f8lgernes brusen.\n

1978 – Renseanl\u00e6g Lynetten:<\/h2>

Selvom kloakering og vandskyllet toilet s\u00e5 sm\u00e5t havde indfundet sig i de k\u00f8benhavnske bagg\u00e5rde, udledte k\u00f8benhavnerne stadig deres beskidte spildevand direkte i havnel\u00f8bet.De der i 1970’erne ankom til K\u00f8benhavn i fly kunne ved indflyvningen nyde udsigten til den s\u00e5kaldt “brune fane”. Et ikke s\u00e5 velmenende kaldenavn for havnen, hvis brune forurenede vand l\u00f8b i en uhumsk bue gennem K\u00f8benhavn ud i \u00d8resund – eller ‘Pl\u00f8resund’ som det ogs\u00e5 blev kaldt.Men i 1973 gik et anl\u00e6gsprojekt, som skulle etablere et nyt renseanl\u00e6g ved Lynetten, i gang. Et stort omr\u00e5de \u00f8st for s\u00f8batteriet Lynetten skulle indd\u00e6mmes og fyldes op, og det nye areal opslugte den sydlige af de to b\u00f8lgebrydere mellem Trekroner og Lynetten. Dermed opst\u00e5r et smalt sejll\u00f8b mellem det nye renseanl\u00e6g og den nordlige b\u00f8lgebryder: Lynettel\u00f8bet. Ligesom renseanl\u00e6gget, er sejlrenden opkaldt efter det gamle Lynetten med halvm\u00e5neformen og det franske navn. Og i l\u00f8bet af de kommende \u00e5rtier er renseanl\u00e6gget med til at g\u00f8re havnen bl\u00e5 igen.\u00a0<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"I\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tI 1970’erne anl\u00e6gges K\u00f8benhavns renseanl\u00e6g, Lynetten, som er opkaldt efter s\u00f8territoriets historiske s\u00f8batteri Lynetten. Med det nye opfyld til renseanl\u00e6gget dannes Lynettel\u00f8bet mellem Trekroner og renseanl\u00e6gget.\n

2022 – Lynetteholm:<\/h2>

I januar 2022 begyndte By & Havn at anl\u00e6gge K\u00f8benhavns nye halv\u00f8 og stormflodsikringsprojekt, Lynetteholm, mellem Refshale\u00f8en og sejlrenden Kronl\u00f8bet i K\u00f8benhavns Havn.Nu udbygges havnen ikke l\u00e6ngere for at forsvare os mod fjendens krigsskibe, men for at kunne d\u00e6mme op for fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.Lynetteholms kant mod \u00d8resund anl\u00e6gges med et kystlandskab, der bugter sig ud mod \u00d8resund. Kystlandskabet skal p\u00e5 sigt fungere som en del af K\u00f8benhavns fremtidige stormflodssikring og give k\u00f8benhavnerne adgang til vandet og gr\u00f8nne omr\u00e5der.\u00a0 M\u00e5lt i fugleflugt bliver kystlandskabet ca. 2,7 km langt fra syd til nord. Designet hedder naturbaseret stormflodssikring, og kystlandskabet vil i fremtiden kunne t\u00e5le at blive oversv\u00f8mmet ved h\u00f8jvande. Samtidig er kystlandskabet tilpasningsdygtigt. Det vil sige, at det over tid kan forh\u00f8jes og udbygges i takt med stigende vandstand.Det er visionen, at der p\u00e5 sigt skal bygges boliger og infrastruktur p\u00e5 Lynetteholm, som ogs\u00e5 vil blive beskyttet af kystlandskabet og stend\u00e6mningerne, der omkranser halv\u00f8en. Lynetteholm anl\u00e6gges der, hvor sejlrenden Lynettel\u00f8bet i mange \u00e5r har f\u00f8rt fritidsfart\u00f8jer ind og ud af K\u00f8benhavns Havn. Nu skal al fritids- og erhvervssejlads derfor deles om Kronl\u00f8bet, som bliver den nye f\u00e6lles sejlrende ind- og ud af havnen.<\/p> \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"I\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\tI 2022 begyndte arbejde med at anl\u00e6gge K\u00f8benhavns nye halv\u00f8, Lynetteholm. Projektet f\u00e5r et kystlandskab mod \u00d8resund og skal i fremtiden indg\u00e5 som en delstr\u00e6kning i en samlet stormflodsplan for K\u00f8benhavn. Stormflodsplanen rummer blandt andet ogs\u00e5 planerne om et h\u00f8jvandslukke mellem Nordhavn og Lynetteholm (dokport). Med navnet ‘Lynetteholm’ videref\u00f8res omr\u00e5dets historiske navn, der tager sit udgangspunkt i det gamle s\u00f8batteri, Lynetten, fra 1766.\n

Kom t\u00e6ttere p\u00e5 K\u00f8benhavns havnehistorie<\/h2>

I udstillingen Havnebygmesterens Studiesamling kan du komme helt t\u00e6t p\u00e5 By & Havns store samling af arkivmaterialer fra Havnens historie.\u00a0<\/p> \n