{"id":149,"date":"2022-09-09T10:28:49","date_gmt":"2022-09-09T09:28:49","guid":{"rendered":"https:\/\/byoghavn.dk\/udstilling\/?page_id=149"},"modified":"2023-11-10T10:57:29","modified_gmt":"2023-11-10T10:57:29","slug":"visitationsbygningen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/byoghavn.dk\/udstilling\/visitationsbygningen\/","title":{"rendered":"Visitationsbygningen og Nordre Toldbod"},"content":{"rendered":"\n
\n

Visitationsbygningen og Nordre Toldbod<\/h1>\n<\/header>\n
\n<\/a>\n\"\"\/\n
\n

Havnebygmesterens Studiesamling ligger i Visitationsbygningen<\/strong> fra 1856, tegnet af den tyske arkitekt Gustav Friederich Hetsch<\/strong>. Visitationsbygningen samt s\u00f8sterbyggeriet overfor (ejet af A.P. M\u00f8ller – M\u00e6rsk) er den \u00e6ldste del af det nuv\u00e6rende Nordre Toldbod.<\/h3>

\u00a0Oprindeligt havde Hetsch tegnet et helt byrumsprojekt til omr\u00e5det. Man \u00f8nskede at give udl\u00e6ndinge et mere sobert f\u00f8rsteindtryk af K\u00f8benhavn, da Toldboden fungerede som porten til K\u00f8benhavn ad vandvejen.<\/p> \n\t\t\t\t\"Hetsch'\n\t\tHetsch’ byrumsprojekt set fra forskellige vinkler. Nederst ses Visitationsbygningen, der sammen med sin s\u00f8sterbygning er de eneste, som faktisk blev gennemf\u00f8rt\n

Den dav\u00e6rende Toldbodvejen – den nuv\u00e6rende Esplanaden – bestod af skure, skibsprovianteringsboder og v\u00e6rtshuse bl.a. befolket af berusede s\u00f8m\u00e6nd og letlevende kvinder. Milj\u00f8et var skudt op i 1700-tallets afslutning. Bygninger og skure blev revet ned for at give plads til projektet og arkadebygningerne blev opf\u00f8rt. Desv\u00e6rre blev projektet undervejs fundet for dyrt og aldrig gjort f\u00e6rdigt – til Hetschs store fortrydelse.Under arkadebygningernes buer kunne tolderne st\u00e5 i ly for vejret og besigtige de tunge hestevognes indhold, n\u00e5r skibene var losset p\u00e5 pladsen ved havnen. Noget af godset blev oplagret h\u00e9r i rummene samt p\u00e5 1. sal. Som afslutning p\u00e5 Visitationsbygningen har bev\u00e6rterpavillonen Lumskebugten ligget siden 1856. Navnet stammer fra de lumske sandbanker, der opstod ud for toldboden p\u00e5 grund af st\u00e6rke str\u00f8mforhold. Sandbankerne flyttede sig, og hvis man ikke var lokalkendt, kunne man let risikere at g\u00e5 p\u00e5 grund.<\/p> \n\t\t\t\t\"De\n\t\tDe fine originaltegninger af Nordre Toldbod kan netop nu ses i s\u00e6rudstillingen NORDRE TOLDBOD TIL HVERDAG OG KONGELIG FEST\n

Nordre Toldbod<\/strong><\/h2>

Navnet K\u00f8benhavn<\/strong> kendes tilbage fra 1253 p\u00e5 formen K\u00f8pmann\u00e6hafn<\/strong>, hvilket betyder K\u00f8bm\u00e6ndenes havn<\/strong>. Historisk har havnen altid haft handel som prim\u00e6rt form\u00e5l. Import og eksport af varer giver myndighederne mulighed for at opkr\u00e6ve told, hvilket fandt sted i toldboder forskellige steder i havnen.Den f\u00f8rste toldbod l\u00e5 n\u00e6r Gammel Strand. Senere flyttede den til Knippelsbro, og i 1620 flyttede den nord for byen til Sankt Ann\u00e6 Plads. I 1700-tallet flyttede toldboden til en nyopf\u00f8rt bygning ved Nordre Toldbod, tegnet af Johan Cornelius Krieger<\/strong>. Placeringen over for Holmen var ideel, for i kraft af en bro over havnel\u00f8bet – kaldet Bommen eller Bombroen – var det muligt at stoppe alle skibe p\u00e5 vej ind til K\u00f8benhavn. Broen kunne skydes til side, s\u00e5 skibene kunne passere, og der l\u00e5 en vagtbygning midt p\u00e5 Bommen, der kunne kontrollere skibenes last og opkr\u00e6ve afgifter.Som f\u00f8lge af \u00f8nsket om at forsk\u00f8nne Nordre Toldbod blev den nuv\u00e6rende bygning opf\u00f8rt i 1868 som en to-etagers bygning. De unge arkitekter, Vilhelm Dahlerup<\/strong> og Frederik B\u00f8ttger<\/strong>, fik opgaven. Dahlerup og B\u00f8ttgers bygning er i sine proportioner og facadeudsmykning inspireret af italiensk ren\u00e6ssancearkitektur, s\u00e6rligt Palazzo Pandolfini i Firenze fra 1520. Hovedbygningen rummede toldlokaler, telegrafstation samt kontorer for havne-, told- og f\u00e6rgev\u00e6sen.<\/p> \n\t\t\t\t\"Luftfoto\n\t\tLuftfoto af Nordre Toldbod, Den Engelske Kirke og den store frilagerbygning, der blev\nopf\u00f8rt i 1890 og var tegnet af arkitekt ALBERT JENSEN. Denne bygning blev f\u00f8rst revet\nned i 1973 for at give plads til A.P M\u00f8ller – M\u00e6rsks administrationsbygning\n\t\t\t\t\"Nordre\n\t\tNordre Toldbod i begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede, da bygningen kun stod i to etager.\nF\u00f8rst med forh\u00f8jelsen i 1939 fik bygningen det udseende, vi kender i dag\n

Omkring \u00e5rhundredeskiftet viste toldbodbygningen sig at v\u00e6re for lille, og i 1901 blev bygningen udvidet med en ny tilbygning mod vest, der via en brobygning i f\u00f8rstesals h\u00f8jde blev forbundet med hovedbygningen.I flere \u00e5r tumlede man med planer om at h\u00e6ve hovedbygningen med en eller to etager, og flere projekter blev udarbejdet med j\u00e6vne mellemrum. F\u00f8rst i 1938-39 blev toldbodbygningen forh\u00f8jet med to etager af arkitekt Einar Madvig<\/strong>.<\/p> \n\t\t\t\t\"Luftfoto\n\t\tLuftfoto af Nordre Toldbod fra 2021 taget fra stort set samme vinkel som luftfoto\novenfor\n