Riv en dag ud af efterårsferien – og tag på tur til Ørestad

9. oktober 2020

Riv en dag ud af efterårsferien - og tag på tur til Ørestad

Efterårsferien er på trapperne, og det er det perfekte tidspunkt for en familietur ud i det grønne. Tag på oplevelse i Ørestad og naturområdet omkring bydelen og oplev alt fra børneteaterfestival til den nye vandrerute, Amarminoen. 

Ørestad og omgivelserne byder på et væld af oplevelser for store og små. Bydelens moderne arkitektur, kunst, kultursteder, shopping, børnesteder, restauranter og caféer i kombination med Naturpark Amagers mange muligheder er simpelthen den perfekte opskrift på en dejlig udflugtsdag. 

Udsnit af Ørestadskortet

Sådan finder du rundt

Hent det store Ørestadskort ned på din telefon og tag det med på tur - eller bestil et fysisk eksemplar, så sender vi det til dig. Oplevelsesguiden bestilles på By & Havns hjemmeside byoghavn.dk/orestad/bestil-orestadskort. Se også nyhedsbrevet her: byoghavn.dk/nyt-oplevelseskort-viser-vej-i-oerestad

okt020

Amarminoen - Amagers egen Camino

En ny 24 km lang vandrerute igennem Naturpark Amager åbner i dag. Amarminoen byder på storslåede naturoplevelser, så pak rygsækken og tag på heldags-vandretur med udgangspunkt i Ørestad.

Amarminoen snor sig gennem Naturpark Amagers mange forskelligartede landskaber. Fra DR Byen i Ørestad Nord til Dragør i syd eller modsat. Undervejs kommer du blandt andet igennem store åbne strandenge, et fuglereservat i international klasse og Danmarks største selvsåede birkeskov.

"Naturen er vores fælles åndehul i denne særlige tid. Især i byen, hvor vi bor tæt sammen. Vi oplever en stor interesse for vandreture lige nu, og en ny sammenhængende vandrerute igennem Naturpark Amager er en kæmpe gevinst for københavnerne. Jeg glæder mig til at fordybe mig i naturen og nyde de store åbne vidder langs Amarminoen sammen med familie og venner," siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse. 

Kort over Amarminoen

Amarminoen er markeret med dråbeformede piktogrammer hele vejen, og du kan vælge at gå den i sin fulde længde eller brede den ud over flere etaper.  Der er også mulighed for at tage en overnatning på en af de mange lejrpladser langs ruten.

"I By & Havn arbejder vi aktivt med at skabe et grønt og bæredygtigt København, og vi oplever en stor interesse fra københavnerne i udviklingen af byens grønne områder. Med Amarminoen får vi en ny, storslået naturoplevelse i Naturpark Amager, som åbner op for endnu flere muligheder for at komme ud i naturen i kort afstand fra byen," siger adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Bag ruten står partnerskabet i Naturpark Amager, der består af Naturstyrelsen, By & Havn, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Læs mere på Amarminoens hjemmeside: naturparkamager.dk/oplevelser/amarminoen

Amager Børneteaterfestival - også i Ørestad

Amager Børneteater Festival har siden 2010 sørget for at efterårsferien byder på et væld af teateroplevelser for børn og barnlige sjæle.

For 11. gang åbner hele syv kulturinstitutioner på Amager dørene til en efterårsuge med gode historier, magiske rum, underfundige kostumer, dukker og masker, fortryllende musik og sang. Årets program er fyldt med humor og alvor, sanselighed og spænding, med teater der fylder os med undren, drømme og nye tanker. I alt spilles mere end 20 teaterforestillinger. Følg med i festivalen på Facebook: www.facebook.com/amagerbf og find hele festivalprogrammet som PDF her.

Forestillinger og workshops i Ørestad (entre 40 kr./person. Billetsalg på billetto.dk): 


Levende Fortællinger: Bjørnekongen 
og teatertræning. 
 
Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Alle 19, tirsdag 13. oktober kl. 10 og kl. 12: / Alder: fra 8 år / 60 minutter
 
"Vi er i et land langt mod nord, og det er vinter. I den dybe mørke skov rører noget på sig...." Sådan begynder en fantasy-fuld historie, der trækker på urkræfter, eventyr og gys. Kan børn få bjørnes kræfter og hvem er det, der går gennem skoven med fingre som rødder, med en ravn og en ulv ved sin side? Alt ender godt i dette stærke musikalske eventyr om børns og bjørnes kræfter. Der er mulighed for at deltage i Teaterskole efter forestillingen. 
 
Teater Blik / I virkeligheden
 
Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Alle 19, onsdag 14. oktober kl. 10 og kl. 12 / Alder: 3 - 6 år / 35 minutter
 
"Jeg ønsker mig en solskinsdag, en prikket kjole, at min far kunne huske igen, en hoppebold, at jeg kunne flyve, at kunne trække vejret under vandet, og at jeg havde krøllet hår." Med tegning, musik, koreografi og en transparent medspillende scenografi glider ønsker, drømme, erindringer og virkelighed ud og ind mellem hinanden og rammer ned i spørgsmål, undren, begejstring, fantasi og vidunderlige forestillinger om, hvad man i virkeligheden kan. Og i virkeligheden kan jeg trække vejret under vandet, når jeg drømmer. 
 
DR Koncerthuset

DR Koncerthuset

Det fantastiske DR Koncerthuset i Ørestad Nord er er vært for koncerter og arrangementer året rundt. Efterårsferien er ingen undtagelse. Der er i skrivende stund ledige billetter til følgende events: 
SIMIAN Kunsthal

Udstilling i Ørestads nye kunsthal

Den nyåbnede kunsthal SIMIAN præsenterer åbningsudstillingen Some of the Hole i den enorme, tidligere cykelkælder under Kay Fiskers Plads ved Ørestad Station. Kunsthallen er åben torsdag til lørdag kl. 12 - 17. SIMIANs vision er at præsentere skiftende solo– og gruppeudstillinger med både kendte og mindre kendte kunstnere i et program, der sammenkobler kunstnere på tværs af generationer, medier og nationaliteter. Læs mere på ssiimmiiaann.org samt i nyhedsbrevet byoghavn.dk/simian-nyt-udstillingssted-for-samtidskunst-er-aabnet-i-oerestad

Flere arrangementer:

God fornøjelse - og god efterårsferie!