{"id":114,"date":"2019-04-30T13:52:04","date_gmt":"2019-04-30T11:52:04","guid":{"rendered":"http:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/?page_id=114"},"modified":"2024-11-06T10:55:22","modified_gmt":"2024-11-06T09:55:22","slug":"historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/","title":{"rendered":"\u00d8restadshistorien"},"content":{"rendered":"\n<header id=\"hero-3\">\n    <h1>Historien om \u00d8restad<\/h1>\n<\/header>\n<hr data-id=\"no-news\"\/>\n<a href=\"https:\/\/byoghavn.dk\/app\/\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/byoghavn.dk\/havnen\/wp-content\/uploads\/sites\/5\/2019\/04\/hjemmeside-dims-1.png\"\/><\/a>\n<img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-content\/themes\/BOH\/images\/footer-gray-triangle.svg\" alt=\"\"\/>\n<hr data-id=\"js-nonews-end\"\/>\n        <h2>I slutningen af 1980&#8217;erne var K\u00f8benhavn pr\u00e6get af store problemer: V\u00e6ksten var lav, arbejdsl\u00f8sheden var h\u00f8j og kommunens g\u00e6ld stor. Der var ikke meget optimisme i byen, og K\u00f8benhavn var generelt ikke en attraktiv by for hverken familier eller virksomheder.<\/h2><p>Historien viser, at udviklingen i K\u00f8benhavn i den grad blev vendt. Og \u00d8restad har spillet en hovedrolle. \u00a0Grundlaget for den by, vi kender i dag, er nemlig nogle vigtige politiske beslutninger i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne.<\/p>    \n<hr data-type=\"quote\" data-bg=\"dark\"\/>\n                        <h2>\n                            Det m\u00e5 v\u00e6re i dansk interesse at skabe et konkurrencedygtigt center inden for landets gr\u00e6nser og d\u00e6mme op for en udvikling, der m\u00e5ske ellers ville tr\u00e6kke i retning af en st\u00f8rre tilknytning til Nordtyskland som fremtidigt kraftcenter                           \n                        <\/h2>\n                        <p>Rapporten &#8220;Hovedstaden &#8211; Hvad vil vi med den?&#8221;, 1989 <\/p>\n<img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-content\/themes\/BOH\/images\/footer-gray-triangle.svg\" alt=\"\"\/>\n<style>\n    .block-quote i {\n        font-size: 30px;\n        padding-bottom: 10px;\n        color: #FF5F59;\n    }\n    .block-quote.dark i {\n        color: #da0029;\n    }\n<\/style>\n<hr data-type=\"quote-end\"\/>\n        <p>&#8220;Hovedstaden &#8211; hvad vil vi med den?&#8221; S\u00e5dan spurgte en initiativgruppe, der i 1989 var nedsat af dav\u00e6rende statsminister Poul Schl\u00fcter. Gruppen kom med en r\u00e6kke anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af \u00d8resundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik.I tr\u00e5d med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990&#8217;erne en r\u00e6kke nye trafikinvesteringer.Lovforslaget om den faste forbindelse over \u00d8resund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om \u00d8restad blev fremlagt. Det var fra starten tanken, at den nye k\u00f8benhavnske bydel skulle binde K\u00f8benhavn t\u00e6ttere til den kommende \u00d8resundsforbindelse.Sammen med \u00d8restad blev det ogs\u00e5 besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant.Finansieringen af metroen var inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen skulle finansieres\u00a0af de v\u00e6rdistigninger, som metroen selv ville skabe i \u00d8restad.Ved at bygge \u00d8restad fik K\u00f8benhavn ikke bare finansieret metroen, men ogs\u00e5 en ny bydel, der for alvor ville v\u00e6re med til at l\u00f8fte K\u00f8benhavn ud af krisen.\u00d8restadsloven lagde planl\u00e6gningen og anl\u00e6ggelse af metroen og udviklingen af \u00d8restad i et dertil oprettet selskab; \u00d8restadsselskabet.Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007, hvor selskabet blev delt i to nye selskaber. Det ene, Metroselskabet, anl\u00e6gger bl.a. Metro Cityringen, mens det andet selskab blev lagt sammen med K\u00f8benhavns Havn til By &amp; Havn.Med beslutningerne om \u00d8resundsbroen, metroen og \u00d8restad havde Folketinget i t\u00e6t samarbejde med K\u00f8benhavns Kommune truffet beslutninger af v\u00e6sentlig betydning for K\u00f8benhavns fortsatte udvikling.<\/p>    \n        <p>Det var \u00e5benlyst fra starten, at K\u00f8benhavns nye bydel og K\u00f8benhavns nye metro hang t\u00e6t sammen. \u00d8restadsselskabet, som blev oprettet i 1993, skulle s\u00e5ledes varetage b\u00e5de udbygningen af \u00d8restad og metroen. Selskabets f\u00f8rste store opgave i \u00d8restad var at skabe en helhedsplan for bydelen, s\u00e5 arbejdet kunne g\u00e5 i gang.I 1994 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som skulle f\u00f8re til <a href=\"https:\/\/www.skyfish.com\/p\/byoghavn\/712321\/22279121\">\u00d8restads helhedsplan<\/a>.Dommerkomiteen uddelte i f\u00f8rste omgang fire f\u00f8rstepr\u00e6mier og en r\u00e6kke andre anerkendelser. Komiteen endte med at v\u00e6lge forslaget fra en ung finsk tegnestue, som senere sammen med danske KHR blev til dansk\/finske ARKKI.En stor del af begrundelsen for valget af den finske masterplan var forslaget om at samle bebyggelserne i fire kvarterer, hvor der kan bygges forholdsvist h\u00f8jt og t\u00e6t. Derved kunne man r\u00e6kke naturen ind mellem bygningerne og give plads til gr\u00f8nne omr\u00e5der. Helhedsplanen gav dermed \u00d8restad sin gr\u00f8nne profil, bygget op omkring vand og natur. En god infrastruktur, en h\u00f8j arkitektonisk kvalitet og adgang til naturen skulle g\u00f8re det attraktivt for de kommende beboere og virksomheder at placere sig i \u00d8restad.ARKKI satsede p\u00e5 at skabe en t\u00e6t og moderne by, der trods t\u00e6theden integrerede den omkringliggende natur i byen. Hertil kom de smukke nord-sydg\u00e5ende kanaler, der ville skabe et rekreativt forl\u00f8b gennem den nye bydel. Kanalerne bidrager ogs\u00e5 til en gr\u00f8n bydel ved at fungere som regnvandsopsamlere.<\/p>    \n        <p>Det er som at tale om h\u00f8nen og \u00e6gget, n\u00e5r man taler om \u00d8restad og \u00d8restads infrastruktur. For intet var blevet til noget uden det andet, og begge dele var foruds\u00e6tninger for hinanden.De f\u00f8rste etaper af K\u00f8benhavns metro skulle finansieres ved salg af grundene i \u00d8restad og ved optagelse af l\u00e5n.Da metroen til Vestamager \u00e5bnede i 2002, k\u00f8rte den langs et amagerkansk villakvarter med F\u00e6lleden p\u00e5 den anden side.For nogen lignede det m\u00e5ske i starten et resultat af d\u00e5rlig byplanl\u00e6gning, fordi der endnu manglede de mange bygninger, der i dag udg\u00f8r \u00d8restad. I dag er byen imidlertid vokset op omkring banen, og \u00d8restad Station var allerede i 2008 Danmarks femtest\u00f8rste station m\u00e5lt p\u00e5 passagerer.Placeringen af \u00d8restad ved motorvejen og den ny\u00e5bnede \u00d8resundsforbindelse gav fra starten \u00d8restad en fantastisk infrastruktur. Bydelen l\u00e5 ikke bare t\u00e6ttere p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen end fx \u00d8sterbro, den l\u00e5 perfekt mellem Lufthavnen og City, og med us\u00e6dvanlig let adgang til Sverige; Nabolandet, der netop for alvor var blevet \u00e5bnet for Danmark via den nye bro.Fra starten var \u00d8restad t\u00e6nkt som en milj\u00f8bevidst bydel. Metroen skulle v\u00e6re byens trafikale livsnerve og skulle sammen med gode og hurtige cykelruter minimere privatbilismen i byen.For at hj\u00e6lpe den offentlige transport og minimere milj\u00f8belastningen vedtog K\u00f8benhavns Kommune en relativt lav parkeringsnorm i \u00d8restad. \u00d8restadsselskabet omsatte normen i en parkeringsstrategi, som i praksis betyder, at bydelens erhverv og bydelens beboere skal deles om pladserne. Beboerne bruger pladserne om aftenen og natten s\u00e5ledes at de, der kommer til bydelen for at arbejde, kan bruge p-pladserne i dagtimerne. P-pladserne placeres prim\u00e6rt i p-huse, hvilket bl.a. betyder, at \u00d8restads byrum ikke er domineret af parkerede biler.<\/p>    \n<hr data-id=\"no-news\" \/>\n<style>\n    #chess-box-wrap .right-box-wrap, .feature-image .right-box-wrap {\n        margin-bottom: 0!important;\n    }\n    .feature-image .row {cursor: pointer;}\n    .feature-image img {max-width: 100%; max-height: 325px;}\n    .feature-image {padding-top: 50px; padding-bottom: 50px;}\n<\/style>\n                <h2>\u00d8restads tidslinje<\/h2>\n                <p>Bliv klogere p\u00e5 \u00d8restad. Fra de f\u00f8rste tanker om at placere et nyt centrum i \u00d8resundsregionen i 1990&#8217;erne til den fuldvoksne bydel med et v\u00e6ld af aktiviteter, f\u00e6llesskaber og netv\u00e6rk, som \u00d8restad er i dag.                 <br \/><br \/><a href=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/tidslinje\">  Tidsrejsen begynder her<\/a>                <\/p>\n                <img src='https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-content\/uploads\/sites\/3\/2024\/11\/10-01-01_0018_1800-representation.jpg' alt='' class='img-fluide'\/>            \n<hr data-id=\"no-news-end\" \/>\n<style>\n@media (max-width: 991px) {\n    .vimeo-billede-feature {\n        position: absolute;\n        top: 0;\n        left: 0;\n        width: 100%;\n        height: 100%;\n    }\n    .billede-feature-video {\n        width: 100%;\n        padding-top: 56.25%;\n    }\n}\n.feature-image .container.no-link  .row {\n    cursor: inherit!important;\n}\n.Udvidet.feature-image:hover .container.no-link img {\n    box-shadow: none;\n    transition: none;\n}\n<\/style>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I slutningen af 1980&#8217;erne var K\u00f8benhavn pr\u00e6get af store problemer: V\u00e6ksten var lav, arbejdsl\u00f8sheden var h\u00f8j og kommunens g\u00e6ld stor&#8230;.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":208,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"wf_page_folders":[],"class_list":["post-114","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"acf":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO Premium plugin v15.6.2 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>\u00d8restadshistorien - \u00d8restad<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"\u00d8restadshistorien - \u00d8restad\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"I slutningen af 1980&#8217;erne var K\u00f8benhavn pr\u00e6get af store problemer: V\u00e6ksten var lav, arbejdsl\u00f8sheden var h\u00f8j og kommunens g\u00e6ld stor....\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"\u00d8restad\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2024-11-06T09:55:22+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-content\/uploads\/sites\/3\/2019\/05\/20-04-06_0012_10081.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1920\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1080\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\">\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"5 minutter\">\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/#website\",\"url\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/\",\"name\":\"\\u00d8restad\",\"description\":\"\\u00d8restad\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-content\/uploads\/sites\/3\/2019\/05\/20-04-06_0012_10081.jpg\",\"width\":1920,\"height\":1080},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/\",\"name\":\"\\u00d8restadshistorien - \\u00d8restad\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2019-04-30T11:52:04+00:00\",\"dateModified\":\"2024-11-06T09:55:22+00:00\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/historie\/\"]}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/114","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=114"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/114\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1030,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/114\/revisions\/1030"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/media\/208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=114"}],"wp:term":[{"taxonomy":"wf_page_folders","embeddable":true,"href":"https:\/\/byoghavn.dk\/orestad\/wp-json\/wp\/v2\/wf_page_folders?post=114"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}