Påvirkning af Natura 2000-områder

Faktaark_Natura2000

NATURA 2000-OMRÅDER

I Danmark er der udpeget 257 Natura 2000-områder. Det vil sige områder, hvor bestemte arter skal beskyttes. Inden for de udpegede områder gælder særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Natura 2000-områder, for derigennem at beskytte arter og naturtyper.

Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU’s medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.

I miljøkonsekvensvurderingerne af Lynetteholm-projektet er der foretaget en indledende screening af, hvilke områder der kan blive påvirket, samt en efter-følgende væsentlighedsvurdering af de udvalgte Natura 2000-områder.

Der er som følge af screeningen valgt følgende Natura 2000-områder i Danmark og Sverige, som er blevet undersøgt i forhold til, om de kan blive påvirket væsentligt af etableringen af Lynetteholm eller klapning i Østersøen godt 25 kilometer fra Køge: 

  • N141 ”Brobæk Mose, Gentofte Sø” 
  • N142 ”Saltholm og omliggende hav” 
  • N143 ”Vestamager og havet syd” 
  • N144 ”Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave” 
  • N206 ”Stevns Rev” 
  • SE0430183 Havet omkring Ven 
  • SE0430138 Lundåkrabukten 
  • SE0430091 Löddeåns mynning 
  • Habitatområde SE0430095 ”Falsterbohalvön” (Sverige) 
  • Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 ”Falsterbo-Foteviken” (Sverige)
Natura 2000-områder omkring Lynetteholm
Natura 2000-områder i nærheden af klappladserne

I væsentlighedsvurderingen af de forskellige Natura 2000-områder, er det særligt påvirkningerne fra undervandsstøj og sedimentspredning fra havbundsmateriale, som har vist sig at have potentiel betydning. 

Støj kommer fra selve etableringen af Lynetteholm og uddybning af sejlrender i anlægsfasen med bl.a. nedbringning af spuns i perimeteren, men også fra sejlads med materialer. Støjen dvs. undervandsstøj, kan potentielt have en negativ påvirkning på især marine pattedyr, som sæler og marsvin, der er del af udpegningsgrundlaget i flere Natura 2000-områder. Beregninger har dog vist, at selv i et worst-case scenarie vil der ikke være væsentlige påvirkninger på hverken marine havpattedyr eller fugle.

Spredning af sediment opstår, når der opgraves havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter, og når det efterfølgende klappes i Østersøen syd for Amager. Klapning betyder, at opgravet havbundsmateriale sejles i pram til to klapsteder, hvor det læsses af på havbunden. Læs mere om klapning i faktaark om ’Klapning i Østersøen og gennemstrømning i Øresund’. 

Sedimentet kan påvirke vandkvaliteten med frigivelse af forurenende stoffer, og som aflejring på havbunden, hvor det bl.a. kan skygge for solen på marine naturtyper ved Natura 2000-områder. Påvirkning fra sediment er undersøgt grundigt. Undersøgelserne viser, at der kun er meget begrænset påvirkning fra frigivelse af sediment i vandet og fra bundfældning. Der er ingen væsentlig påvirkning af bundflora og -fauna og dermed ingen påvirkning af fødegrundlaget for de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

OVERVÅGNING AF SEDIMENTSPREDNING

By & Havn laver et overvågningsprogram, som sikrer, at der ikke mod forventning sker spredning af sediment fra klapningen til f.eks. Natura 2000-områderne. I opstarten af klapningen vil skibe med målere sejle omkring klapfartøjerne og måle den konkrete spredning under forskellige vejr og strømforhold. Målestationer placeret på havbunden vil måle den konkrete aflejring. Input fra målingerne indgår i en hydraulisk model der med indrapporteringer om de faktiske klapmængder kan beregne og forudsige spredningen. Overvågning og beregningsmodel tilpasses løbende til de indhøstede erfaringer og får betydning for, hvornår og hvor meget der klappes, så uønsket spredning af sediment undgås.

ØVRIGE POTENTIELLE PÅVIRKNINGER

Der er i miljøkonsekvensvurderingerne endvidere undersøgt en række andre potentielle påvirkninger, herunder andre fysiske forstyrrelser fra f.eks. anlægsfartøjerne, påvirkninger fra miljøskadelige stoffer i sedimentet, frigivelse af næringsstoffer, ændringer i habitat eller emissioner fra anlægsfartøjerne. Det er også undersøgt, om der er kumulative påvirkninger fra de forskellige delprojekter, fra Lynetteholm i samvirkning med andre projekter og fra forskellige faktorer indenfor samme projekt. Det er på baggrund af undersøgelserne konkluderet, at der ikke sker væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne som følge af etableringen af Lynetteholm.

Om Lynetteholm

Den 4. juni 2021 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget lov om anlæg af Lynetteholm. Lynetteholm skal etableres som en halvø mellem Refshaleøen og Nordhavn med et kystlandskab ud mod Øresund, der bidrager til at stormflodsikre København fra nord. By & Havn skal etablere Lynetteholms landareal ved at nyttiggøre, det vil sige genbruge, overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter.

Forud for Folketingets beslutning om at anlægge Lynetteholms landareal, har der været udarbejdet miljøkonsekvensvurderinger, der belyser, hvordan anlæg af Lynetteholm vurderes at påvirke det omkringliggende miljø. By & Havn vil løbende overvåge anlægsarbejdet, så alle miljøhensyn sikres.

Forligskredsen i Folketinget har besluttet at igangsætte en strategisk miljøvurdering (SMV) af de fremtidige planer for Lynetteholm, der endnu ikke er politisk besluttet. 

Fakta om Lynetteholm

By & Havn er bygherre på etableringen af Lynetteholms landområde. På disse sider kan du læse om forskellige temaer i arbejdet.