Nabomøde i Nordhavn

Endelig kan vi mødes i store forsamlinger igen. Efter en årrække med mindre borgerarrangementer, gåture og borgermøder over nettet, kan vi nu igen byde Nordhavns beboere inden for til en snak om den igangværende byudvikling i området.

Der sker spændende ting i Nordhavn og mange projekter er i støbeskeen. Kom og få et nærmere indblik i de ting, der sker når By & Havn inviterer til nabomøde mandag den 28. november kl. 17-19. Det foregår i Odds & Ends på Oceanvej 1 ved siden af Tunnelfabrikken.

På mødet vil By & Havns medarbejdere og samarbejdspartnere give en status på det igangværende udviklingsarbejde i Nordhavn og samtidig svare på spørgsmål fra beboerne.

Vi byder på en forfriskning undervejs og glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen

By & Havn

Start 28. november 2022, kl. 17:00

Slut 28. november 2022, kl. 19:00

Hvor Odds & Ends, Oceanvej 1, 2150 Nordhavn