Invitation: Vil du med ud at gå på Lynetteholm?

24. januar 2023

Invitation: Vil du med ud at gå på Lynetteholm?

Vil du have muligheden for at opleve Københavns fremtidige stormflodssikring, Lynetteholm, fra nærmeste hold, så får du chancen søndag den 5. februar, når By & Havn inviterer på gåtur, kaffe og hotdogs på byggepladsen ved Refshaleøen.

For godt et år siden gik arbejdet med at anlægge den første fase af Lynetteholm i gang, og allerede nu er det er muligt at gå turen langs den stendæmning, der på sigt vil udgøre en vigtig del af den kommende Stormflodssikring af København.

Du kan se mere om, hvordan Lynetteholm er med til at sikre København mod fremtidige oversvømmelser her:

Inden længe bliver dæmningen, der udgør omkredsen af Lynetteholms første fase, bygget færdig, men lige nu er der en helt unik mulighed for at opleve anlægsarbejdet på allernærmeste hold, når By & Havn inviterer til gåtur på stendæmningen søndag den 5. februar kl.12-14.

Gåturen er på i alt 4,5 km, og arrangementet foregår udendørs på et sandet og stenet terræn, så ifør dig dine bedste vandrestøvler og tag familien med.

By & Havn byder på mad fra pølsevognen og noget varmt at drikke på turen.

Du kan også få en snak med holdet bag anlægsarbejdet, og børn kan komme helt tæt på de store maskiner, der vises frem på dagen.

Der er et begrænset antal billetter, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. 

Hent din gratis billet her

 

Obs!

Ruten for gåturen er ikke egnet til kørestolsbrugere eller gangbesværede, men det vil være muligt at tage del i resten af arrangementet og se stormflodssikringen fra landsiden.

 

Af sikkerhedsmæssige årsager tages forbehold for aflysning, hvis vejret på dagen ikke egner sig til arrangementet.

 

By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, byder velkommen kl.12.10.

 

Vi glæder os til at se dig.