Guidet gåtur: Hør om byudviklingen i Ørestad Syd

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 02. maj 2022.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

2. maj 2022

Guidet gåtur: Hør om byudviklingen i Ørestad Syd

By & Havn inviterer endnu engang til et udendørs nabomøde i Ørestad Syd i form af en gåtur.  

mandag den 9. maj kl. 18.00 starter gåturen ved Luftrummet på Asger Jorns Allé. Chef for planlægning og bæredygtighed i By & Havn, Rita Justesen, er vært på gåturen og hun vil sammen med kolleger og samarbejdspartnere give en status på byudviklingen i Ørestad Syd. Repræsentanter for foreningen Asgers Have og den nystiftede Borgerforening Ørestad Syd er med på turen. Desuden vil sekretariatsleder for GFS Ørestad, Pia Vannacci Elnif, fortælle om grundejerforeningernes arbejde med udvikling og daglig drift af byrum, parker og private fællesveje.

SYD

Vi går en tur i Ørestad Syd i samlet flok og undervejs vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Deltagerne på gåturen bliver udstyret med et headset, så alle kan høre godt uden at skulle stå tæt sammen. By & Havn byder desuden på en sandwich fra den lokale café COBRA Cph.

Der er stadig ledige pladser at få. Meld dig til på byoghavn.dk/9maj senest fredag den 6. maj kl. 14.

TID OG STED:

Mandag den 9. maj kl. 18.00 – 19.30 ved Luftrummet, Asger Jorns Allé 13 i Ørestad Syd.

TILMELDING:

Meld dig til på byoghavn.dk/9maj efter først til mølle-princippet.