Bliv havnevært og kystlivredder – den kommende sommers bedste job

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 21. november 2025.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

21. november 2025

Bliv havnevært og kystlivredder – den kommende sommers bedste job

Lige nu kan du tilmelde dig et informationsmøde, hvis du har lyst til at blive kystlivredder og derefter havnevært.

Havneværterne er et initiativ i samarbejde mellem Københavns Kommune og By & Havn. Deres vigtigste opgave er at være sejlende ambassadører for den gode havnestil og forebygge uheld ved at informere havnens mange brugere om reglerne.

Derudover tjekker havneværterne fx om sikkerheden er i top og redningskransene er på plads eller om der er fare på færde, om der bliver grillet på træbroerne, eller om der stikker søm op af trædækket ved badezoner og havnebade – og meget mere.

Havneværterne i Københavns Havn er med til at skabe tryghed og sikkerhed. Siden 2019 har Københavns Kommune og By & Havn sørget for, at havneværterne er på vandet hver sommer med budskabet: Havnen er et blåt byrum for alle, men det er ikke ufarligt at færdes i og langs havnen.

Ordningen fortsætter nu tre år mere.

Jobbet tilbyder: 

  • Gratis kystlivredderuddannelse
  • Fantastisk fællesskab og teamspirit
  • Lønnet arbejde fra 1. juni til ultimo august
  • 7 forskellige lokationer i København

Dine kvalifikationer:

  • 18-30 år med svømmeerfaring (konkurrence, vandpolo, dykker eller habil svømmer)
  • Kan dykke 10 m uden tøven
  • Holdspiller med kørekort (B) og gode danskkundskaber
  • Serviceminded og holder hovedet koldt under pres
  • Klar til minimum 20 vagter over sæsonen

Vil du høre mere?

  • Tilmeld dig informationsmøde onsdag d. 26. november kl. 17:00 i Nyropsgade 3, 1620 Kbh. V ved at skrive til distriktsleder Shane Christopher Kenny fra Københavns Kommune på zb8m@kk.dk